En filosofisk rejse i børnehaven og indskolingen

Sara Stanley forfattede bogen, Why Think – Philosopical Play From 3-11 years, i 2012. Selvom det er mangen en sommer siden, så er ideerne ganske dugfriske. Sara Stanleys undervisning - og vi kommer ind i hjertet af den i bogen - kombinerer på spændende og eksemplarisk vis Storyline-metoder og filosofi med børn. Det er en elevcentreret, legende og meddigtende undervisningsform, hvor hverdagens små episoder, de store fortællinger og samskabelsen gennem dialogen bruges til at skabe et undersøgende fællesskab, hvor almene filosofiske begreber bliver sat i spil i tale, i skrift og i tegninger.

Her følger 6 ideer fra bogen, som kunne tænkes at finde inspirerende indpas i din undervisning. De seks ideer og to billeder er delt med tilladelse fra Sara Stanley.

1. Stimulus: En royal invitation – Filosofi, litteratur og trivsel i forening

Kongen har inviteret til fest og har spurgt klassen om hjælp: Hvem skal han invitere med og hvordan skal invitationen udformes? Læreren viser en række karakterkort med fiktive karakterer fra litteraturen. I samtalen bliver det relevant at identificere hvordan karaktererne opfører sig, hvad god opførsel i det hele taget er og hvordan vi kan tage vare på de mange gæster på en god måde. Eleverne kan samtidig prøve at spille en af figurerne og fortælle om hvorfor de burde være på gæstelisten.

2. Stimulus: Valg af ny klasseleder - Det vilde eksperiment

Eleverne får at vide at de får muligheden for at stemme på en ny klasseleder. De kan enten vælge Fru. Løve. Fru Abe eller Hr. Elefant. Det er muligt for eleverne at stille spørgsmål til de tre potentielle ledere af klassen. Lederne fortæller samtidig lidt om hvad eleverne kan forvente af dem. F.eks. kan aben sige ”under mit lederskab vil der ikke være nogle regler og alle kan gøre, som de selv har lyst til”.

Der foretages en afstemning og den leder, som bliver valgt til at lede klassen, overtager klassen i den følgende time. Dette eksperiment kan bruges som en anledning til at tale om hvordan det er at være i vidt forskellige klasserum, med forskellige regler, ledelsesstil og værdier.

F.eks. ud fra spørgsmål som ”Handlede I anderledes, da aben var leder i klassen?” og ”Hvilke problemer/gode situationer kan opstå, når det er aben, som er leder af klassen?”.

BONUS: I bogen Why Think finder du omkring 30 ideer til sessioner, som du enten kan overføre direkte eller redidaktisere til dit eget formål med klassen.

3. Opslagstavle med skiftende filosofiske spørgsmål - et klasserum der inviterer til tænkning

Opslagstavlen med daglige filosofiske spørgsmål sender et signal om at klasserummet er et sted med plads til undringer og eftertænksomme samtaler. Spørgsmålene er ofte legene og de baserer sig på eventyrlige og fantasifulde tanker, som appellerer til børnenes fantasi. Det filosofiske spørgsmål kan fungere som tjek-ind. Eleverne kan f.eks. sætte deres navneskilt på tavlen i kategoriboksen ”god ide/dårlig ide” ud fra spørgsmålet ”Er flyvende biler en god ide?”

Opslagstavlen kan organiseres ud fra forskellige spørgende strukturer såsom 1) ’vil du helst x, y eller z’: Vil du helst have julemandens, varulvens eller Spidermans superkræfter? 2) Ville det være en god eller dårlig ting hvis x var tilfældet: Er det en god eller dårlig ting, hvis alt i verden var spiseligt?

BONUS: I bogen Why Think finder du omkring 125 filosofiske spørgsmål i forskellige spørgestrukturer, som du kan bruge på den filosofiske opslagstavle.

4. Hvilken ting ville Rødhætte have mest gavn af? De små anledninger til tankeeksperimenter

Hvis Rødhætte skulle møde en ulv igen, hvad kunne hun så have mest gavn af at have med i sin kurv? Mulighederne er printet på papir og spredt ud i klassen.

1. En pamflet med informationer om ulve

2. En økse

3. Et stykke kød

4. Et stinkdyr

5. Noget andet (?)

Bed eleverne stille sig ved det kort, der repræsenterer den mest brugbare genstand. Tal om elevernes valg og gentag valgsituationen.

BONUS: I bogen Why Think er disse små fiffige ideer strøet gavmildt ud (Jeg har ændret på valgmulighederne i eksemplet)

5. Begrebskort – visualiser tænkningen

Eleverne får enten introduceret eller er medskabere af begrebskort med filosofiske temaer såsom skønhed, frihed, valg, mod, lighed, had, identitet osv. Med de helt unge kan det blot være 4 begreber såsom ’god/ond’ ’virkeligt/fantasi’, hvorfra der udbygges, når de er klar til det. Begrebskortene kan også bruges til at synliggøre eleverne holdninger til en tekst eller lignende. F.eks. er der noget i denne historie om ”frihed”. De elever som mener ”ja” kan så holde kortet op.

BONUS: I bogen Why Think er der en håndfuld ideer til hvordan elevernes tænkning kan synliggøres

6. Den filosofiske bro – hvad er betingelserne for at skabe et trygt og dialogisk klasserum

Den filosofiske bro er et visualiseringsredskab til at skabe og mindes, hvilke betingelser som skal være opfyldt, for at kunne have en tryg dialog med en filosofisk dybde. Vandet er selvfølgelig fyldt med monstre, søjlerne til broen er ’grundregler’, mens broen er brobelagt med sten ’specificering af grundregler’. Eleverne skal hjælpe med at brolægge broen, så den bliver stabil og bæredygtig. Vi vil jo nødigt at en eller flere elever falder i vandet og bliver spist.