Filosofi med børn - den bedste litteratur fra den store vide verden

Litteraturen omkring ’filosofi med børn’ er et skønt hav af særligt britisk og amerikansk litteratur. Det er også et hav fyldt med særlige individer, med hver deres unikke skrivestile, kæpheste, erfaringer og indgange til filosofi med børn. Af samme grund appellerer de til forskellige læsere. Her følger en nålestiksoperation ind i ’filosofi med børn’-litteraturen med håb om at du finder din næste vitaliserende og inspirerende læseoplevelse.

David A. Shapiro – Plato was Wrong! (2012)

Nej, Platon tog ikke fejl i et og alt, men han tog fejl, når han mente at filosofien var den sidste uddannelsesmæssige overbygning for de færreste. Filosofi er også for unge mennesker. Og lærerne, som er af samme holdninger, har brug for et ambitiøst og strømlinet curriculum, som tilbyder sessioner til alle filosofiens hovedområder. David A. Shapiros er leveringsdygtig i detaljerede og finurlige planer for sessionernes forløb til alle filosofiens hovedområder. Sessionsplaner der henvender sig til udskolings- og gymnasieelever.

Shapiros sessioner henvender sig til læreren, der også forpligter sig på at lære eleverne om de begreber, positioner og traditioner, som er en del af filosofihistoriens tradition. Det gør han med fremragende stimuli, der bibringer eleverne sjove og finurlige erfaringer med situationer og aktiviteter, der åbner for filosofiens kernetematikker.

Smagsprøve

“Explain that, as is the case in such lifeboat exercises, that the boat each group is in is sinking. In order to save the rest of the people in the boat, one person (roleplaying from cards with characters) from each boat must be sacrificed; otherwise, all will drown. Groups have to discuss among themselves and decide which person will be sacrificed. But – and this is a key point – groups have to work together to come to their decision; more importantly, all have to agree on the principle, or reason, by which the person who is to be sacrificed was chosen”.

Sara Stanley - Why Think (2012)

Der findes ikke et bedre stykke litteratur til indskolingslæreren, børnehave- eller skolepædagogen. Sara tager os med ind i hjertet af klasserummet og hun skaber filosofiske møder ud fra børnenes erfaringer og historier. Der er tråde til Storyline-metodikken og pædagogens fokus på at træde i børnenes fodspor og fornemme deres verden respektfuldt og nysgerrigt. Sessionerne blomstrer ud af hverdagen med børn. Og bliver serveret i form af transskriptioner af dialoger fra klasserummet samt et hav af ideer til hvordan du kan filosofere med børn i alderen 3-11 år.

Smagsprøve

”Through sharing these stories (the childrens stories) parents begin to understand that early education is not about phonics and keywords and reading schemes but a love of story, of the spoken and written word, of the joy of presenting a performance and ownership of a new world. These stories also encourage parents to talk together with their children”.

Andrew Day - The Numberverse (2014)

Der er kun en bog på markedet, som er en undersøgelse fra klasserummet og en præsentation af hvordan matematik og filosofi i grundskolen kan forenes. Andrew Day er først og fremmest filosof og som sådan tager han ydmygt livgreb med matematik i grundskolen. I den proces genskaber han de filosofiske temaer og spørgsmål, som matematikken i grunden knytter an til og genskaber et filosofi-matematisk korpus af sessioner til grundskolen. Andrew Day skriver med en lygte der gennemlyser de abstrakte spørgsmål så klart, at man helt glemmer at filosofi kan være svært at forstå.

Bogen er skrevet til matematiklæreren, som gerne vil give mere plads til dialogen og tænkningen i klasserummet og gøre matematik til en opdagelsesrejse. Og den er skrevet fra og til klasserummet.

Smagsprøve

"Impatient adults reinforce this tendency, trying to steer the child from wrong to right as directly as possible, but, in doing so, failing to steer the child from a wrong to a right way of getting there”.

Joanna Haynes og Karin Murris – Picturebooks, Pedagogy and Philosophy (2012)

Der er personlighed i skrivestilen, der er kæpheste og en kritisk røst, som lader de færreste uden en finke i panden. Det er til tider gentagende og en smule knudret at gennemskue, men det er også noget af det mest menneskelige. Murris og Haynes insisterer på det HELE menneske og særligt BARNET og dets verden, som både indeholder følelser, fantasterier, narrativer og rationalitet. Ja, filosofien skal rumme det hele barn og ikke blot være en argumentatorisk og rationel øvelse!

I dialogen kan vi kan, som voksne, næsten kun komme til at stå en smule i vejen, ved at lære barnet om vores egen fortid, i stedet for at hjælpe barnet ind i dets egen fremtid. Men hvis du kan leve med finken i panden og en løftet pegefinger til lærerstanden, så er det uden tvivl det bedste bidrag til at forstå hvorfor filosofi med børn, helst skal laves med billedbøger.

Bogen er skrevet til dansklæreren, som elsker billed- og børnebøger og ønsker at bruge bøgerne til at åbne op for elevernes erfaringer og narrativer ud fra de vigtigste eksistentielle emner. såsom kærlighed etc. Og den er skrevet til dansklæreren, der vover at lave filosofi med bøger, som gør dig usikker på hvad der er ret og galt, sandt og usandt.

Smagsprøve

”Deprive children of stories and you leave them unscripted, anxious stutterers in their actions as in their words”

Peter Worley - Corrupting Youth 2-bindsværk (2021)

Corrupting Youth er det mest ambitiøse forsøg på at forstå den sokratiske dialogiske tradition, som en dialektisk proces, og føre den frem til vores nutid. I første bog er vi i selskab med akademikeren, som aldrig kan få nok af ekskaveringen af Antikkens tænkere og ’filosofi med børns’ dialogiske ophav. Bogen henvender sig til drøvtyggeren, der finder behag i at nørkle, finde sammenhænge og fundamentale ideer, som svært lader sig ane og forstå, når man befinder sig tæt på forståelsens grænse. Volume 2 er den praktiske videreførelse. Peter Worley er teknikkens mester, når det kommer til spørge- og faciliteringsteknikker. Metaforisk sagt: fylder han på lærerens værktøjskasse.

Bøgerne henvender sig til dig som allerede har læst The If Machine/Tænk Højt med dine elever og gerne vil grave dybere.

Smagsprøve

”PhiE (Peter Worleys version of ‘philosophy with children’) is situated between high-end academic philosophical discourse and undisciplined chatter, or, to use Parmenides’ words, ‘… idle talk’. There is something of the freedom of a mere conversation, allowing – certainly at the earlier stages – the discussion to go in one direction, then another, for many different ideas to come in and possibly get in the way of others, for digressions to occur and so on. This is informal, small ‘d’ dialectic.

There is also a facilitator whose job it is to ensure that the dialectical considerations - including what follows from what, what meanings are being used, and what the consequences are of certain hypotheses - are attended to in a way appropriate to the group’s level of ability and interest. PhiE is a convergence of these two, informal and formal dialectics: conversational yet rigorous”.