Fortællinger som det er bidende, kløende og kildende nødvendigt at tænke over

Læs evt. tidligere blogindlæg, hvis du savner noget kontekst angående undervisningsformen, lærerens rolle eller deslige. Se også lærervejledning (vedhæftet fil)

Lad os starte med en fortælling - Også Blubberne tæller

Den følgende fortælling er skrevet til matematik og temaet er talbaser. Vi befinder os i et Sci-fi-univers, hvor mennesker og Blubbere sameksisterer. Eleverne har allerede beskæftiget sig med Blubbernes talsystem, som er baseret på talbase 8 (mellemtrin).

”Der er nogle Blubber som har valgt at flytte til jorden. De er flyttet til en helt ny by, der er blevet anlagt. I denne by er både mennesker og Blubber velkomne. Der bor faktisk præcis lige så mange mennesker, som der bor Blubbere, fordi at man tænkte at det var for det bedste. Både menneskerne og Blubberne var super glade og spændte på at møde hinanden. De første mange dage gik med at alle var nysgerrige. Menneskerne talte med hinanden om disse underlige væsener og Blubberne talte med hinanden om disse underlige mennesker, men snart opdagede både Blubberne og menneskerne at de faktisk var meget ens. Blubberne gik også i skole og på arbejde. De dyrkede også sport i deres fritid og havde alverdens mærkelige interesser ligesom menneskerne og både Blubberne og menneskerne var sådan nogle væsener, som gik og tænkte over tilværelsen, lykken, sorgen, glæden, fortiden, nutiden, fremtiden, deres lange, lange historie, kiggede i mikroskoper og horoskoper. En ting var dog ganske forskelligt, tallene, og eftersom Blubberne og menneskene nu skulle dele alt, køre på de samme veje, handle i de samme butikker, gå i de samme skoler, så begyndte både menneskerne og Blubberne at gruble. Der var ingen der havde lyst til at sige noget, men faktisk ville både menneskerne og Blubberne helst beholde deres eget talsystem”.

Ankerspørgsmål: Skal vi beholde et talsystem, begge talsystemer eller opfinde et nyt system (hvorfor/hvorfor ikke?)

Sci-fi-fortællinger er som skabt til tankeeksperimenter

Fortællingen præsenterer et univers omkring dilemmaet og fungerer samtidig som et fælles tredje. Eleverne bliver med Science fiction-elementet introduceret til en verden, der både er præget af nærhed og distance. På den ene side har de allerede en erfaring med lignende dilemmaer, men samtidig er fortællingens univers en smule fremmed. Det er med til at skabe fokus på den hypotetiske tænkning, der giver plads til eleverne - vi snakker nemlig om noget, som ikke er afgjort af tidens tand, videnskabsmænd eller deslige - tankeeksperimentet. Vi har fortalt dem om hvis, men ikke om så…  

Hvis fortællingen lykkes og skaber interesse, så er det samtidig trygt at deltage, for vi taler ikke om en eller flere elevers erfaringer - går dem for nært eller moraliserer direkte eller indirekte, således at eleverne går på jagt efter ’det rigtige svar’, men vi tilbyder et univers, hvor inden for vi trygt kan prøve vores principper, ideer og argumenter af sammen.

Fortællinger som det er værd at tænke over - det bærende princip

Fortællingen er bygget op om et grundlæggende princip, et novum: novum refererer til det element som er NYT, det der gør at den fiktive verden adskiller sig fra vores verden, mens resten er skrevet ud fra princippet om ALT ANDET LIGE. Det er den, fordi at vi gerne vil skabe et tematisk fokus - således at vi arbejder på nogenlunde samme båndbredde og har 25 elever, som alle tænker med omkring det samme dilemma.

Læs selv fortællingen efter igen og se hvilke greb, der er blevet brugt for at opnå dette… lykkes det?

Ankerspørgsmålet er formuleret i forlængelse af dette fokus, men kan selvfølgelig ændres undervejs alt efter, hvad gruppen finder nødvendigt at tale om for at afklare det grundlæggende dilemma. Det kunne f.eks. være 1) Ser Blubbernes verden anderledes ud, fordi de har et anderledes talsystem? (2) Hvilke(t) talsystem(er) skal man lære om i skolen? (3) Hvordan skal man angive tal i bøger, på skilte etc.? (Skal der f.eks. være to tal på fodboldtrøjerne?) (4) Er det menneskerne eller Blubberne, der har mest ret til deres måde at skrive tallene på? Sådan kredser vi og tager underspørgsmål med i den samlede ligning.

Nogle spørgsmål vil du selv kunne formulere, men der dukker helt sikkert også nye op, når du prøver en session af med din klasse - vi tænker heldigvis ikke ens og hvad der er vigtigt at komme omkring for at besvare ankerspørgsmålet er en fælles forhandling, hvis der er tale om en reel dialog.

Thinking about versus thinking with

Mange Sci-fi-fortællinger udlægger og moralisere. De fortæller os noget om vores samtid, vores levemåde og hvilke konsekvenser det kan have, hvis vi ikke tænker og handler anderledes. De gode fortællinger lykkes blandt andet med at undersøge og sige noget substantielt om menneskets inderste væsen - hvem er vi egentlig? I den klassiske danskundervisning, vil vi trække på nykritiske analysekategorier, filmiske virkemidler o.l. analysere og konkludere ud fra fortællingen, men i Filosofi i skolen gør vi det anderledes - vi tænker ud fra historien. Vi starter med historien, men vi forpligter ikke eleverne på at referere til historiens univers og udlægge denne - de er selvfølgelig hjertens velkomne, men vi siger ikke noget om hvordan de burde forstå fortællingen. Det kan de eventuelt forhandle sig frem til med hinanden, hvis det virker nødvendigt, for at besvare spørgsmålet.

Eleverne bliver også bedt om at træffe et valg, A, B eller C, men så snart det viser sig, at der ikke er enighed er dialogen i gang, vi søger at overbevise os selv og andre gennem prøvende argumenter, vi ændrer måske vores holdning og for den i alle tilfælde uddybet. Således kalder dilemmaet og vores provisoriske besluttethed på at blive uddybet og eventuelt gentænkt, og samtidig beriger vi hinanden med ideer og argumenter, som vi ikke ville have tænkt på i vores eget ekkokammer. Vi undersøger altså snarere de begreber, som knytter sig til temaet og spørgsmålene, hvad vil det sige at ’beholde’? Hvad vil det sige at være ’ligestillet’? etc. og lader dette afgøre, hvad vi mener. 

En forudsætning herfor er at ankerspørgsmålet er inkluderende - at alle kan forholde sig til det - og vi stiller det netop på baggrund af at alle elever i dette tilfælde kan tælle i talbase 8 og oversætte fra talbase 10 til talbase 8 og omvendt. I den forstand adskiller Blubber-eksemplet sig fra de fleste fortællinger, hvor vi ikke forudsætter en bestemt faglighed. Fortællingens raison d'être er først og fremmest at vække interessen, problemhorisonten og de opdukkende spørgsmål omkring hverdagslige begreber, som efterfølgende kan bygge bro til faglige spørgsmål - så lad os se på et andet eksempel.  

Black Mirror - et tagselvbord af tankeværdige scenarier

Hvis du ikke har set Netflixs Black Mirror, så vil jeg gøre reklame for Arkangel-afsnittet. Det er i alle tilfælde mit eksempelmateriale, for de færdige fortællinger, målrettet dit kommende undervisningsforløb, hænger ikke plukkemodent på en fagportal - desværre. Du må i stedet for selv på jagt og her er Black Mirror en gavebod. I afsnittet Arkangel møder vi en ene mor og hendes barn. Vi følger datterens opvækst og ja, så er der det der novum. Moren har valgt at få installeret et implantat i sin datter, som gør at hun kan overvåge hendes færden ved hjælp af en App. I den opbyggelige fortælling tager moren denne beslutning efter datterens urovækkende forsvinden fra en legeplads. Datteren bliver imidlertid fundet, men moren tager her beslutningen om at installere den topmoderne app. Men igen, historien er opbyggelig, og skaberne af Black Mirror universet vil gerne fortælle os, hvad det mulige udfald er af sådan en anordning, når den bliver brugt ud af mistillid og kontrol pga. morens blinde ængstelighed, som ellers ville det bedste. Udfaldet er dystopisk. Det er imidlertid lige meget i vores univers, for vi er ikke forpligtet på fortællingen, men kan blot plukke af dilemmaerne og Black Mirror er både potent og inspirerende.  

Se selv afsnittet Arkangel… f.eks. nexuset omkring datterens møde med den gøende hund. 1) mødet med hunden 49:10 2) Filter on 42:52 3) Filter off 32:15 4) Montage 29:13.

Hvad ville du vælge at bruge og hvordan ville du fortælle historien, hvis du skulle skabe en historie, hvor temaet er moderne sociale medier, herunder overvågning, privat/ikke privat?

Forældreappen (session) (udskoling)

Her følger min fortælling, og hvis du har set afsnittet, vil du også se at jeg er hensynsløs indifferent over for hvordan det ’virkelig’ er skrevet og udspillet, fordi at jeg vil give plads til elevernes egen tænkning omkring dilemmaet. Dialogen er delt op i delelementer ud fra en fordom om, at det vil blive mere og mere kontroversielt og at eleverne vil være mere skeptiske overfor de senere funktioner.

Ad notam: Jeg fortæller aldrig snor lige, men understreger og memorere blot enkelte ord eller sætninger og tilpasser ellers fortællingen til publikum, stemningen….  

Del 1: Monitorering af blodsukkerniveau

"Jeg vil fortælle jer en historie om en pige og hendes mor. Pigen er syv år og har i en tidlig alder udviklet sukkersyge. (Ved I hvad sukkersyge er? Lad eleverne fortælle og uddyb evt. Det er en manglende produktion af insulin, som gør at man ikke får transporteret nok sukker ud i kroppen og dermed mangler energi. Symptomer: træthed, uoplagthed, appetittab, hyppigere vandladning, øget risiko for infektioner). Imidlertid er der blevet udviklet en app, som jeg gerne vil fortælle jer lidt om for denne app gør det muligt at overvåge alverdens ting. For det første får man installeret en lille chip (gå over til en af eleverne og tryk vedkommende blødt bag øret). Den bliver opereret ind lige her. Det er et helt igennem let og ufarligt indgreb. Grunden til at jeg fortæller dette er at moren valgte at få installeret den hos din datter, for så kan hun via en app aflæse hvad datterens blodsukkerniveau er og hun får en notifikation, hvis blodsukkeret er for lavt".     

Ankerspørgsmål: Burde moren benytte denne funktion? (hvorfor/hvorfor ikke?)

(Hver del afsluttes med en afstemning - skal vi benytte funktionen? Jeg har ikke tilføjet temaer og underspørgsmål, men kun fortællingens ramme)

Del 2: GPS

"En dag hvor moren og datteren var på en legeplads, skete det at datteren forsvandt. I et splitsekund hvor moren ikke var opmærksom og knips, så var datteren forsvundet. I ved jo hvordan børn kan være – pludselig er opmærksomheden et andet sted, og så løber de af sted. Moren blev selvfølgelig meget urolig, ledte overalt hvor hun kunne, kaldte på hjælp og… men bare rolig, der var ikke sket datteren noget og en hjælpsom voksen havde fundet hende og da hun kendte moren blev der hurtigt bragt orden i det. Imidlertid blev moren mere og mere urolig, for at det skulle ske igen, og da var det at hun kom til at tænke på appen, for med en af de nye funktioner kunne hun altid vide hvor datteren var. Hun skulle blot tænde for GPS-funktionen".

Ankerspørgsmål: Burde moren benytte denne funktion?

Del 3: Blocking

"Ikke så langt fra der hvor moren og datteren boede lå et faldefærdigt hus, som de altid måtte forbi, når moren fulgte datteren i skole. Det var den eneste vej, for ellers måtte de en lang omvej. En dag kom nogle nye mennesker til, uvenlige og med dem fulgte også en hund. Og denne hund var altid udenfor og hver gang nogen kom fordi, farede den op mod metalhegnet og gøede som en besat (imiter). Moren så at det gjorde datteren bange og selvom datteren sagde at det ikke var noget, kunne moren se at det altid gjorde hende urolig. Appen havde imidlertid en funktion, blocking (kender i til denne funktion, f.eks. fra Facebook? Lad eleverne fortælle). Den fungerer således, at det man vælger at blocke bliver helt sløret (tegn hvordan det ser ud for pigen), lidt ligesom et TV uden signal, hvor man bare ser nogle hvide og sorte prikker og desuden forsvandt lyden fra hunden også og blev blot til lyde ala en stemme under vand (imiter hvordan det lyder for pigen). Først synes pigen at det var underligt, at se hunden på denne måde, men snart gik hun bare forbi uden at tænke over det, for hun så ikke længere hunden men blot en klat".   

Ankerspørgsmål: Burde moren benytte denne funktion?

Niende klasse tænker som manuskriptforfatterne til Black Mirror

Jeg kan i øvrigt berette, at en niende klasse kom frem til nogle af de samme konklusioner, som manuskriptforfatterne fik malet, og at denne app ville skabe mere mistillid fra både moren og datteren. De fleste var i øvrigt enige om at en version 2 af GPS-funktionen kunne være på sin plads, hvis datteren selv havde råderet over om den var tændt. Desuden mente nogle at det var decideret skadeligt for datterens udvikling, hvis hun ikke mødte det hun frygtede. Der var generel konsensus om at blodsukker-appen var okay, men at datteren over tid selv skulle lære at monitorere sit blodsukkerniveau. Men prøv selv - dilemmaet er endnu ikke afgjort!

For langt flere tips om historiefortællingens kunst og hvordan den kan bruges i undervisningen læs: Peter Worley - Once Upon an If.