At skabe fortællinger og dialog omkring de STORE filosofiske spørgsmål

Artiklen bygger på Peter Worleys bog Once Upon an if samt Filosofi med børn-undervisningsformen. Artiklen vil formentlig fremstå indforstået og lidt kondenseret, hvis du ikke har kendskab til filosofi med børn. Jeg vil i så tilfælde anbefale artiklen: Taletursbamsen Dumbo - hvorfor Dumbo er en meddeltager, når vi laver udforskende dialog i klasserummet, hvis det alligevel har vækket din interesse, 

Sommetider starter det med et spørgsmål! Et spørgsmål som ikke er rodfæstet i et undervisningsmateriale en bog eller lignende. Et spørgsmål som opstår ud af en samtale, en strøtanke, en opgave, et svar i klassen. Oftest er spørgsmålene affødt af en spontan og umiddelbar forundring nu og her. Såsom hvad der egentlig gør en terning til en terning (ontologisk spørgsmål) eller om det er okay, at overvåge sine børn (etisk spørgsmål)? Det er spørgsmål som både er konkrete og helt almene, med andre ord smukke filosofiske spørgsmål. Spørgsmål jeg har lyst til at stille noget op med sammen med klassen, hvad jeg bl.a. gør med (fortalte) historier.

Det er en kunst, at fortælle en historie, så det virker til at den opstår nu og her foran dette særlige publikum og den både virker dragende og inddragende. Det er en lige så vigtig kunst, men i dette skriv vil jeg kun behandle den tekniske del af det at skabe en historie, der indeholder og konvergere mod et STORT filosofisk spørgsmål. Historien bliver altså et redskab, noget vi som gruppe kan tænke med, et samlingspunkt, der kan aktivere elevernes forundring og autonome tænkning i et fællesskab omkring fortællingen.

1. HVIS... NU...-FORTÆLINGER

Et novum er det element i historien som er NYT og som gør at den fiktive verden adskiller sig fra vores verden. Du kender det både som tankeeksperimenter og i form af hypoteser. Hvad nu hvis (indsæt selv en forandring til vores verden). Tankeeksperimenter bliver både benyttet af videnskabsfolk, filosofer og børn til at isolere, tænke over og teste en enkelt variabel. Da de sætter spot på et relevant element og skubber til fantasien og eftertanken. Samtidig holdes alt andet lige, med en filosofisk betegnelse, ceteris paribus.

Du kan læse følgende historie og selv identificere 1. Novum. 2. Variabler (historien er tredelt) 3. Det store filosofiske spørgsmål, som historien konvergerer mod. Det er samtidig en vigtig lakmusprøve, som jeg foretager hver gang jeg bruger fortællingen med børn, da novum, variabler og det filosofiske spørgsmål gerne skulle fremstå nogenlunde enslydende for alle parter i samtalen. Det betyder, at vi kan fokusere vores tanker og dialog i fællesskab.

• FORÆLDREAPPEN (FORTÆLLING) (til udskolingen i samfundsfag og teknologiforståelse)

Del 1

Jeg vil fortælle jer en historie om en pige og hendes mor. Pigen er syv år og har i en tidlig alder udviklet sukkersyge. (Ved I hvad sukkersyge er? Lad eleverne fortælle og uddyb evt. Det er en manglende produktion af insulin, som gør at man ikke kan regulere sit blodsukkerniveau. Man har derfor brug for insulin (hvis det er for højt) og sukker (hvis det bliver for lavt) Symptomer kan være: træthed, uoplagthed, appetittab, hyppigere vandladning, øget risiko for infektioner). Imidlertid er der blevet udviklet en app, som jeg gerne vil fortælle jer lidt om for denne app gør det muligt at overvåge alverdens ting. For det første får man installeret en lille chip (gå over til en af eleverne og tryk vedkommende blødt bag øret). Den bliver opereret ind lige her. Det er et helt igennem let og ufarligt indgreb. Grunden til at jeg fortæller dette er at moren valgte at få installeret den hos din datter, for så kan hun via en app aflæse hvad datterens blodsukkerniveau er og hun får en notifikation, hvis blodsukkeret er for højt eller lavt".    

Hvad er novum og variabel i historien?

Hvad kunne det store filosofiske spørgsmål være?

(Jeg har ikke tilføjet temaer og indlejrede spørgsmål, men kun fortællingens ramme. Hver del afsluttes med en afstemning - skal vi benytte appfunktionen?)

Del 2

En dag hvor moren og datteren var på en legeplads, skete det at datteren forsvandt. I et splitsekund hvor moren ikke var opmærksom og knips, så var datteren forsvundet. I ved jo hvordan børn kan være – pludselig er opmærksomheden et andet sted, og så løber de af sted. Moren blev selvfølgelig meget urolig, ledte overalt hvor hun kunne, kaldte på hjælp og… men bare rolig, der var ikke sket datteren noget og en hjælpsom voksen havde fundet hende og da hun kendte moren, blev der hurtigt bragt orden i det. Imidlertid blev moren mere og mere urolig, for at det skulle ske igen, og da var det at hun kom til at tænke på appen, for med en af de nye funktioner kunne hun altid vide hvor datteren var. Hun skulle blot tænde for GPS-funktionen".

Hvad er variablen?

Hvad kunne det store filosofiske spørgsmål være?

Del 3

Ikke så langt fra der hvor moren og datteren boede lå et faldefærdigt hus, som de altid måtte forbi, når moren fulgte datteren i skole. Det var den eneste vej, for ellers måtte de en lang omvej. En dag kom nogle nye mennesker til, uvenlige og med dem fulgte også en hund. Og denne hund var altid udenfor og hver gang nogen kom fordi, farede den op mod metalhegnet og gøede som en besat (imiter). Moren så at det gjorde datteren bange og selvom datteren sagde at det ikke var noget, kunne moren se at det altid gjorde hende urolig. Appen havde imidlertid en funktion, blocking (kender i til denne funktion, f.eks. fra Facebook? Lad eleverne fortælle). Den fungerer således, at det man vælger at blocke bliver helt sløret (tegn hvordan det ser ud for pigen), lidt ligesom et TV uden signal, hvor man bare ser nogle hvide og sorte prikker og desuden forsvandt lyden fra hunden også og blev blot til lyde ala en stemme under vand (imiter hvordan det lyder for pigen). Først synes pigen at det var underligt at se hunden på denne måde, men snart gik hun bare forbi uden at tænke over det, for hun så ikke længere hunden men blot en klat.  

Hvad er variablen?

Hvad kunne det store filosofiske spørgsmål være?

Mens du reflekterer følger et par sidebemærkninger. Historien er kraftig inspireret af afsnittet Archangel fra den dystoiske, hvis…nu…-serie Black Mirror. Men! Hvor Black Mirror ofte er skåret efter en dømmende og moraliserende skabelon, hvor konsekvenserne af personernes handlinger bliver bragt til ende, bedømt og dømt, så er den filosofiske fortælling ideelt set åben for forskellige holdninger, argumenter og udfald omkring et dilemma. Den effekt kan man opnå ved at skære elementer af fortællingen fra. Jeg stopper f.eks. ved det dramatiske højdepunkt – det tidspunkt, hvor den afgørende beslutning skal til at indtræffe og jeg undlader, at fortælle om konsekvenserne af beslutningerne. Det gør jeg fordi, jeg vil have eleverne til at tænke med historien og ikke regne den ud og udlægge den specifikke fortælling. Historien er altså et hjælperedskab til at skabe indlevelse i temaet/dilemmaet samt at skabe en fælles referenceramme, hvor vi absolut ikke vil afgøre hvad eleverne faktisk skal tænke - de skal ikke regne den ud, som var det noget allerede afgjort - f.eks. at finde frem til filmens budskab.

Mine bud på novum, variabler og det store filosofiske spørgsmål i fortællingen Forældreappen

Novum: Chippen som bliver indopereret og den medfølgende app.

Variabler: 1. Sukkersyge. 2. GPS 3. Blocking

Det store filosofiske spørgsmål: Er det okay at overvåge sine børn med forskellige teknologier? Jeg formulerer spørgsmålet som følge: Burde moren benytte denne app-funktion?

2. TINGSEVENTYRET

Tingseventyret bruger jeg til de yngre elever. Jeg behøver nok ikke skrive en lang fortælling om hvorfor, men blot konstatere at ’besjæling af døde ting’ er gode venner med børns indlevelse, fantasi, forundring og tænkning og indøvelse i livet gennem leg. Jeg havde brug for fortællingen, da jeg gerne ville tale med eleverne om hvad der gør en terning til en terning og først og fremmest afsøge deres forståelse af, hvad der gør en terning til en terning. Det er altså et STORT filosofisk spørgsmål om den specifikke ’ternings’ participation i ’ideen terning’ (platonisk formuleret).

• TERNINGEN (FORTÆLLINGEN) (til indskoling og mellemtrin i matematik)

Der var engang en terning. Den var lavet af det fineste træ og nydeligt pudset. Alle siderne på terningen var skinnende nye. Og på den ene side stod der 1, på den anden side 2 og så videre hele vejen op til 6.

Denne terning var nu ikke alene. Der var 5 andre terninger, som lignede den på en prik. De så faktisk ud på nøjagtig samme måde for den menneskefamilie, som havde dem liggende i et skab, når de ikke kastede med dem.

Menneskefamilien var meget glade for deres terninger og de spillede ofte med dem om aftenen. Slam, Snyd, Ti-tusind, Yatzy. Terningen var med i mange spil. Og menneskene glædede sig og brokkede sig over terningen. Sommetider slog den for lavt, sommetider for højt og sommetider slog den helt rigtigt. Det var ikke til at vide, hvad de gerne ville slå. Og når man bliver rystet så hårdt er det ikke til at bestemme hvilken side, som kommer til at vende op og ned, når man lander.

En dag var terningen ikke blevet lagt tilbage i skabet. Nu havde den endelig mulighed for at se noget mere af verden og den besluttede sig for at rulle afsted, (2, 4, 6, 1, 3, 5 imiter rul med hænderne). Ned af bordet gik det (6) og den hoppede ud af stuen (4,3,1,4) og ud i køkkenet.

Længere kom den dog ikke for den landede i hundens madskål (5).

Familien havde en meget sulten hund og den så ikke efter terningen, inden den tog sig en kæmpe mundfuld. Så det gik hverken værre eller bedre end at terningen blev tygget godt igennem. Ja faktisk mistede den to hele hjørner. Og den fine overflade blev ganske ru og ujævn af en sådan medfart.

Hunden kunne dog ikke lide smagen af terning og spyttede den ud.

Da familien fandt terningen om aftenen grinte de. Terningen blev skyllet under vandhanen og lagt i skabet.

Det var nye tider for vores kære terning. Familien havde købt en ny træterning, som ganske lignende alle de terninger, som hunden ikke havde tygget på. Og når familien tog terningerne ud af skabet om aftenen kom den gamle terning ikke længere med. Sådan kunne den gamle terning blot høre med hver aften, når familien brokkede sig, glædede sig og slog og slog og.

Det store filosofiske spørgsmål:Er terningen stadigvæk en terning?

(Jeg har ikke tilføjet temaer og indlejrede spørgsmål)

Historier kan skrives og fortælles af alle. De behøver ikke bliver gravet frem ud af allerede eksisterende fortællinger, men kan digtes og eventuelt nedfældes nu og her. Og ofte vil du være den bedste til at gøre det, da du kender den klasse, hvor tænkningen og dialogen omkring et STORT filosofisk spørgsmål skal udfoldes. For mig er historierne på en måde almene, men de er også som en lejlighedssang, tilpasset til min klasse og sommetider behøver jeg blot et par stikord, fordi fortællingen er noget vi gør sammen.

Prøv selv. Skriv blot et par sætninger til følgende STORE spørgsmål: Vil det være godt at kunne huske alt?  

Hvis du er interesseret i at skabe og formidle filosofiske spørgsmål som fortællinger, så vil jeg anbefale Peter Worley bog Once Upon an if.