Blog

Dialektikken som filosofiens og filosofiundervisningens fundament

Anmeldelse af Peter Worleys tobindsværk Corrupting the Youth (2021)

Publiceret

Philosophy Foundation blev stiftet I 2007 af Peter og Emma Worley og i 2011 udkom bogen The If Machine (oversat til dansk i 2019 i en revideret udgave TÆNK HØJT med dine elever). The If Machine er stadig den mest udbredte og læste af Peter Worleys bøger herhjemme, og derfor også et naturligt udgangspunkt og referencepunkt, i relation til at stadfæste Corrupting The Youth - History and principles of Philosophical Enquiry (volume 1) og How to facilitate Philosophical Enquiry (volume 2) særlige bidrag til PhiE (Philosophical Enquiry).

Med The If Machine præsenterer Worley også PhiE-modellen. Phie-modellen er Worleys særlige tilgang til Filosofi med børn og dermed det fundament, som i stadig revurderede udgaver, udgør den strukturelle ramme for filosofisessionen og facilitatorens og elevernes roller i den sandhedssøgende bestræbelse.

En god begyndelse afføder et livslangt oeuvre

Dialogbaseret undervisning

Martin Kongshave, Cand. mag i filosofi og meritlæreruddannet i dansk, kristendomskundskab og fysik-kemi med ansættelse på Bogense skole i indskolingen. Dialogbaseret-, undersøgelsesorienteret- eller udforskende samtale. Kært barn har mange navne. Jeg vil gennemgå faciliterings- spørge- og dramatiseringsteknikker samt faglige aktiviteter, start- og slutlege, som kan understøtte enhver læreres praksis. Hvis du har et ønske om en mere argumenterende, begrebsanalyserende, ideudvekslende og kollaborativ samtaleform i dit klasselokale, så er du kommet til den rette blog.

The If Machine indeholder egentlig alle grundtonerne i Worleys filosofi for undervisning i P4C. Vi finder slagsordagtigt en hjørnesten i citatet “Like a good waiter, a good facilitator is ‘present but hidden’”. De centrale spørgeinstrumenter i facilitatorens værktøjskasse, Anchoring, Opening up og Iffing. Stimulus som Stories. Og den filosofiske inspirator Sokrates. Men The If Machine er som en god begyndelse ikke gennemtænkt, snarere er den værd at gennemtænke, gentænke, gentage, finpudse og uddybe. Hvad Peter Worley har gjort de efterfølgende ti år gennem sin praksis og stadige udgivelser.

Har du lyst til mere?

The If Machine kan derfor også karakteriseres som en aperitif eller ouverture. Og spørgsmålet er om du har lyst til mere? Om du gerne vil afprøve flere sessioner med din klasse og/eller dvæle ved den teori og de læsninger, som Peter Worley kredser om i udformningen af PhiE? Den sultne filosofipraktiker kan f.eks. kaste sig over Lessons to Get Children Thinking eller Philosophy Shop, mens den sirlige didaktiker og dannelsestænker, netop kan fordybe sig i de hele koncerter. F.eks. temaerne ’stimulus som stories’ og ’fortællerkunsten’ med Once Upon an If - The Storythinking Handbook eller ’spørgsmålstyperne’ og ’spørgeteknikkerne’ i 100 Ideas for Primary Teachers.

Og nu i den seneste koncertudgivelse, tobindsværket, Corrupting Youth.

PhiE som dialektik - kan du træde ned i den samme flod to gange?

Filosofi er, ifølge Peter Worleys udlægning af den græske tænkning, en forhandling og dialektik mellem logos og flux. Sat på spidsen i form af aporier, såsom Heraklits spørgsmål om hvorvidt vi kan træde ned i den samme flod to gange? En flod der på en og samme tid er den samme og forskellig fra sig selv (som bekendt strømmer en flod). Spørgsmålet bliver af samme grund oftest besvaret med et både-og af den gruppe af mennesker, som er blevet grebet af den dialektiske effekt - at vi på den ene side søger logos: definitioner, konsensus og konsistens, mens vi på den anden side, flux: finder modeksempler, kontroverser, inkonsistens eller spændinger i vores tænkning. At vi netop genfinder os selv og vores tænkning om os selv, andre eller verden i en apori, hvor logos fordring på enstemmig klarhed og sandhed uvildigt udfordres. Det er i denne conundrum, at Worleys konceptualisering til stadig står som et endnu mere klart og elaboreret svar på hvorfor og hvordan vi kan undervise med filosofi, dialogisk, i klasserummet.

PhiE engages the participants in a project of empathy and (critical) understanding. This is done through the sharing of ideas and proper engagement with those ideas while aiming at better understanding of oneself, each other and the world around us, something that goes both inwards and outwards (…). (…) what participants undergo during a PhiE, or a cource of PhiE sessions, is a process of discovery. Discovering what they think about things, and what their justifications for those things in fact are, sometimes finding themselves at odds with what they think and why they think it, and therefore finding themselves re-thinking their own position in light of what others (or they) have said (…).

Corrupting Youth er i sin grund to genfortællinger. 1. En genfortælling af dialektikkens oprindelse i den græske tænkning i samklang med en bevisførelse for at PhiE korresponderer med dialektikkens normative krav til tænkningen og dialogen. 2. Samt en fornyet gennemgang af facilitatorens værktøjskasse, i lyset af hvordan den fordrer og teknikalisere den dialektiske tænkning. Samtidig er bind 2 præget af Worleys erfaringer med at uddanne lærere. Den er opbygget ud fra et fra novice til mester-struktur, som er ny for Worleys fremstilling af PhiE, men en tiltrængt hierarkisering, der gør tildragelsen af værktøjskassen mere gennemskuelig. Samtidig sættes teorien i relation til praksis med fire sessionsplaner samt en udvidelse af PhiE-modellen med et metakognitivt niveau, hvor deltagerne også inddrages i vurderingen af de enkelte teknikker og strategiers potentiale til at opnå viden eller det modsatte.

Corrupting the Youth er ikke legende let og finurlig som The If Machine med dens mange sessioner. Den er faktisk en smule tørvetrillende, men for den praktiker, som allerede er draget ind af Worleys særlige tilgang, er den uvurderlig skøn. Bøgerne står utvivlsomt som de vægtigste værker i forsøget på at fundere PhiE som grundlagsfilosofi, pædagogik og praksis.