Lærer: Fastholdelse af lærere er også en del af rekrutteringen

Når 3.b skal have undervisning, så er der en stor sandsynlighed for, at der står en ikke uddannede lærer bag katederet, fordi hver tredje nyansatte ikke har en læreruddannelse. Sidste skoleår brugte landets skoler løse vikarer på timelønsbasis i et omfang der svarer til 1.924 lærerstillinger. Det er rigtige mange lærerstillinger, som er gået tabt, og lærere der kunne have været med til at gøre en forskel ude skolerne.

En lærer har en betydningsfuld rolle, når det kommer til elevernes faglige og sociale udvikling og pædagogisk forskning viser, at læreren er en afgørende faktor for elevernes trivsel og lyst til at lære. Derfor skal vi tale om fastholdelse af lærere som den del af løsningen på rekrutteringsudfordringen.

Den fagprofessionelle lærer

Folkeskolen er blevet mere kompleks, hvor der sidder flere og flere elever med forskellige udfordringer. Derfor er det vigtigt, at man har nogle redskaber med sig i rygsækken, når man træder ind i klasseværelset. Det er både faglige, didaktiske og pædagogiske værktøjer, som gør den professionelle lærer i stand til at bruge sin personlige egenskaber og sociale og emotionelle færdigheder til at skabe et godt klasserum og dermed at skabe rum for trivsel og læring for alle elever.

Tid til kerneopgaven

Når kommunale projekter, tidsstyring og topstyring overtager den enkelte lærers råderum, så er det med til at skabe overtræk på den moralske konto. Det skaber mere stress og tab af faglighed, når der ikke er tid til det relationelle arbejde, og når ens professionelle vurderinger og handlemuligheder ikke kan udleves i praksis – kan det være med til at give dårlig sammenvittighed hos den enkelte lærer.

Godt arbejdsmiljø

Kun 6 ud af 10 nyuddannede lærere er i folkeskolen efter 5 år, det er tab af lærerressourcer. Der hviler et ansvar både ude på de enkelte skoler, men også ude i kommunerne, at sikre nye lærere får en god lærerstart. Det kræver ikke en masse penge at ændre på, men tid, hvilket er en god investering i fremtiden.

For at skabe et godt arbejdsmiljø og bedre trivsel på arbejdspladsen, så er det vigtigt, at der er tillid og troværdighed mellem ledelse og medarbejderne, hvor medarbejderne oplever at man har indflydelse på egne arbejdsopgaver, at der er en forudsigelighed og tilpassede forventninger og krav til den enkelte medarbejder. Derudover handler det også man møder støtte og erkendelse hos ens leder.

Den enkelte skoles klare værdier og mål er med til at skabe fælles sammenhæng, som kan være tryghedsskabende for den enkelte medarbejder.

Der er mange håndtag arbejdsgiverne kan dreje på for at sikre bedre arbejdsmiljø og dermed være bedre til at fastholde medarbejderne.

Indslusningsordning for nyuddannede. Når man er færdiguddannet fra seminarium, så er det lidt ligesom, når man har taget kørekort, det er først bagefter at man ”rigtigt” lære at køre bil. Derfor er det vigtigt, når man tager imod de nye lærere at man har en plan for, hvordan de får en god start på deres lærerjob. Det kan være at man har mentorordning, to-lærerordninger og supervision med faglige konkrete input.

Tilpasning af opgaver og tid. Opgaveoversigten bør der tages hensyn til om man er nyuddannede, arbejder man på fuldtid eller deltid, så arbejdstiden med møder og ens opgaver bliver reduceret deraf. Så er der brug for at ens opgaver er klare og gennemskuelig, så man i løbet af skoleåret har et overblik hvad man skal og hvad der forventes. Der skal være sammenhæng mellem ens forberedelse, undervisning i forhold ens øvrige opgaver.

Mulighed for udvikling. Uanset om man er helt nyuddannede eller har arbejdet som lærer i mange år, så kan det være man har brug for efteruddannelse for at styrke ens kompetencer eller søge ny viden indenfor et bestemt område. Muligheden for at dygtiggøre sig har også betydning for arbejdstrivslen.

Anerkende arbejdskultur. En anerkendende arbejdspladskultur betyder noget for om man føler sig værdsat, det kan være med til at styrke fællesskabet, fordi man ikke kommer til at stå alene med ”problemerne”, men at det løses i et fællesskab. Glade lærere og elever er to sider af den samme sag i folkeskolen. Arbejdspladsen har stor betydning for arbejdsglæden. Især nye lærere kan opleve at de står sig alene, når de har ansvaret for en klasse. Derfor skal der også være rum til at tale om alt det der kan være svært, så man ikke føler at man står alene.

I stedet for at tale, hvordan kan vi gøre kagen større i forhold at få flere lærere i folkeskolen, der bør vi højere grad tale om, hvordan kan sikre vi en robust bund, som får lærere til at forblive i folkeskolen. Det er en opgave de enkelte skoleledere og kommuner skal tage på sig for at løse i konstruktivt samarbejde med de lokale kredse.