Læringsplatforme: “Kunne jeg friste med et stykke med spild af tid?”

I sidste uge skulle vi i Greve Kommune mødes uden elever, så vi kunne forberede det kommende skoleår. For mange af mine kolleger betød det blandt andet at deres årsplaner skulle lægges ind i Meebook; en aktivitet, der som regel følges hånd i hånd med en mangfoldighed af følelser. 

Jeg vil ikke påstå, jeg ikke kan forstå mine kolleger. Mange år i folkeren er gået med politikere (både lokale og nationale), der har truffet beslutninger på vores vegne, for så at rulle dem tilbage året efter. Personligt kan jeg godt forstå, hvis man som lærer i folkeskolen frygter at den tid, man bruger på at sætte sig selv og al éns undervisning ind i læringsplatformene, ender med at være spildt, fordi nogen andre får en god idé i næste sæson. 

Jeg hørte om en kollega i Århus Kommune, der nu skal til at sætte sig ind i tredje læringsplatform (tallet var TRE, venner!), og dét kan da give selv de mest teknisk vante hjertekvababbelser. 

På den anden side kan vi ikke kæmpe mod udviklingen. Skulle vi lade være med at implementere ny teknologi, fordi vi ved, der kommer bedre, mere sikre, mere didaktisk anvendelige programmer og systemer i fremtiden? Nej, vel? 

Jeg tror, jeg synes, vi må vænne os til tanken om at teknologien og systemerne bliver skiftet ud, og så må vi skiftes til at give en omgang, når kommunen har lavet en ny aftale med en anden læringsplatform, der er det nye sort. Jeg giver første runde!

Ps. En anden snak er, når der laves nye kommunale aftaler om portalerne, der med ét gør tusindvis af undervisningsforløb ubrugelige, fordi de på indholdssiden ikke længere holder. Dén tager vi en anden gang.