Forskningsfattig undervisning – online undervisning er underbelyst, så jeg har set på forskningen

Vi underviser via Microsoft Teams, Google Meet og andre platforme. Det er fjernundervisning, som oftest ud fra vores almendidaktiske uddannelse og erfaringer, de færreste, om nogle, har modtaget struktureret og organiseret undervisning i online-undervisning.

Jeg mener at vores praksis og undervisning skal være forskningsbaseret og konkretiseret ud fra erfaringer og praksisviden. Derfor har jeg sat mig til skærmen og søgt efter forskning og viden om online-undervisning. Resultatet er slående: Der er en larmende manglen på forskningsresultater. Dog er der lidt at hente, og kombineret med vores praksiserfaring kan det give bedre resultater.

Inden jeg kommer videre, har jeg vedlagt mit forskningsnotat, der er fire en halv side som er mere grundige end dette blogindlæg.

Den viden, jeg har fundet frem, leder til tre anbefalinger, som de fleste kan nikke genkendende til, men bemærk særligt de to sidste punkter.

1. Undervisningen skal være velstruktureret og strukturen skal være tydeliggjort for eleverne fra begyndelsen af lektionen. Lektionen bør struktureres med det sværeste indhold først og opfølgning senere. Lektier gives løbende i lektionen, og indføres i læringsplatformen.
2. Det er hårdt at modtage undervisning online, derfor bør der gives mange pauser som ikke ligger i forlængelse af gruppearbejde. Normalt er der mikropauser i undervisningen, hvor elevernes hjerner kan hvilke. Det er ikke tilfældet ved online-undervisning. Derfor skal kvantiteten af pauser øges.
3. Planlæg med afvekslende og analoge materialer. Dels er det en genial back-up løsning til NÅR elevernes internet driller (og det gør det!), dels kan digitale midler ikke alt. Afvekslingen fra skærmen bidrager til elevernes læring og når al undervisning forgår foran skærmen, vil en billedsafari eller lignende i lokalområdet skabe bedre læring.