Kommuneskolens totale fallit (1)

”Folkeskolen er en kommunal opgave” Folkeskolelovens § 2

For at sige det ligeud – kommunerne er dårlige til at drive skole, og folkeskolen bør være en ren statslig opgave. 

Der er 98 kommuner i vores land – og de bestyrer hver især en folkeskole. Egentligt burde Danmark have én folkeskole (der er i hvert fald kun én folkeskolelov, én bekendtgørelse og ét sæt faghæfter med videre), men sådan fungerer det ikke.

Jeg kommer nok til at skære det her lidt skarpt op, for virkeligheden har det med at overraske. Men i kernen er faktum, at den forskelligartethed, der for tiden regerer i folkeskolevirkeligheden er undergravende for sammenhængskraften i samfundet.

Forskel i økonomien

Som DLF tydeligt har dokumenteret, er bevillingerne til skolerne faldet over de sidste mange år, hvilket betyder færre lærerstillinger per elev. Fra kr. 82 per time i 2009 til kr. 65 pr. time i 2019 (1). Umiddelbart er det en konsekvens af, at skolerne efter skolereformen, med virkning fra 2014, skulle producere mere undervisning for stort set de samme midler. Men tallene dækker over kæmpe forskelle mellem kommunerne, hvilket igen dækker over forskelle i prioriteringen af skolerne og derved børnene. CEVEA har dokumenteret at forskellen på udgiften per elev ligger på mellem kr. 90.800 per år per elev (Ishøj) og kr. 52.800 per år per elev (Gentofte) (2).

Der er ikke en lineær sammenhæng mellem skolens bevillinger og undervisningens kvalitet, men der er en logisk sammenhæng i, at økonomien gør en forskel – endda en væsentlig forskel.

Manglende seriøsitet om skolerne

Det er altså etableret at der er væsentlige forskelle på kommunernes prioritering af skolerne, men hvad så med staten – gør den da ikke noget? Jo da! Der bevilliges gerne penge til folkeskolen, men de bruges til at lappe huller i vejen, for kommunerne vil selv prioritere midlerne. Senest blev der bevilliget yderligere midler til skolerne i finansloven for 2020 – op mod en milliard kroner over en årrække. De penge var tiltænkt flere lærere, men kommunernes næstformand Martin Damm (V) var ikke sen til at fremføre, at de penge skulle kommuner selv prioritere. (3)

Heldigvis var folketingspolitikerne bag finanslovsforliget ikke sene til at fastslå, at pengene skal gå til lærere, men situationen og Damms udmelding viser tydeligt, hvordan kommunerne ikke vil sikre en fælles folkeskole.

Store forskelle i skolernes effektivitet

Jeg skal ikke gå i detaljer med CEPOS’s sammenskrivninger af folkeskolernes resultater på landsplan, men jeg vil ikke undlade at nævne, at der er en forskel i folkeskolernes evne til at løfte elevernes faglighed (korrigeret for socioøkonomisk status) på 2,2, hvilket svarer til 2,2 karakterpoints til forskel fra det forventede. (4)

Det er altså fastslået, at der skal være én folkeskole, men der er reelt 98 forskellige, og kommunerne er ikke parate til at rette ind mod en fælles skole – og der er stor forskel på kvaliteten.

Statsskole er (måske) løsningen

Mit bud på en løsning er at etablere en statslig folkeskole – naturligvis med en vis grad af lokal indflydelse. Det vil kunne sikre mere lige vilkår til skolen, og i kommende blogindlæg vil jeg diskutere muligheden.

Kilder:

(1) https://www.dlf.org/media/12902367/pris-pr-undervisningstime_november-2019.pdf p. 1

(2) https://cevea.dk/velfaerdens-danmarkskort-udgifter-til-folkeskolen-pr-elev

(3) https://www.kl.dk/forsidenyheder/2019/november/vigtigt-at-normeringsmodel-matcher-penge-og-forventninger/

(4) https://cepos.dk/artikler/hvor-gode-er-skolerne-til-at-loefte-eleverne-fagligt/