Blog

Den faglige forening Håndværk og Design

Blog

Hvad må skolen koste?

Denne tid af året er præget af budgetlægning til det kommende år. Folketinget vedtager finansloven, kommunerne lægger de kommunale budgetter og ude på skolerne prioriteres de tildelte midler mellem skolens mange ønskede aktiviteter.

Publiceret Senest opdateret

En stor del af pengene er forlods bundet til lønninger. Men hvordan skal de resterende midler så prioriteres? Hvilken kvalitet er der råd til? Og hvordan sikres der efteruddannelse og materialer til den praktiske dimension i fagene?

Som det vil være de fleste bekendt, er der indledt et samarbejde mellem skolens parter i projekt ”Sammen om skolen”. Her sidder de forskellige niveauer sammen. Beslutningstagere på ministerniveau, kommunernes repræsentanter, DLF m. fl. Der er ønske om inddragelse af flere praktiske elementer i fagene. I langt de fleste tilfælde, hvor der skal arbejdes praktisk, kræver det konkrete fysiske materialer.

Materialer

Den faglige forening Håndværk og Design

Den faglige forening Håndværk og Designs blog med information og debat fra foreningen. Se også håndværkogdesign.dk .

Materialer til praktisk arbejde er et vidt begreb. I håndværk og design er de primære materialer kendetegnet ved hårde materialer, træ og metal, samt bløde materialer som forskellige tekstile materialer, f. eks. uspundne, spundne, vævede, strikkede. Derudover er der mange andre materialer, det kan være relevant at inddrage i undervisningen samt i tværgående aktiviteter.

I bladet præsenteres denne gang nogle materialer til inspiration. Materialer i forskellige prisklasser. Mit håb er, at der også vil være råd til at indkøbe de lidt dyrere materialer, så eleverne kan få en bred vifte af erfaringer med materialer. Det er en afgørende forudsætning for, at de senere får lyst til at beskæftige sig med manuelle håndværksarbejder, at de er blevet præsenteret for kvalitetsmæssige og varierede materialeudbud.

Holdstørrelser

Én faktor er adgangen til kvalitetsmaterialer. En anden er antallet af elever, der skal undervises samtidig. Hvad nytter det, hvis holdstørrelserne spænder ben for, at eleverne kan få mulighed for den nødvendige støtte og læring til at forarbejde materialerne håndværksmæssigt? Det er skolerne, der gennem deres fordeling af ressourcerne, kan præge holdstørrelser i fagene. Alle, der har beskæftiget sig med manuelle aktiviteter ved, at der kan være behov for hyppig hjælp i processen. Og især blandt nybegyndere, som vore elever i grundskolen må betegnes at være.

Kompetencer

En tredje faktor er underviserens kompetencer indenfor faget. Der er et stort behov for at få uddannet og efteruddannet lærere til håndværk og design. Og ikke mindst tid til fordybelse i håndværksprocesser; både i læreruddannelse og på efteruddannelse. For at kunne støtte og vejlede eleverne i den daglige undervisning, kræves stort håndværksoverskud og håndværksviden hos læreren om netop den valgte deldisciplin af faget samt naturlivis didaktisk viden. Ingen kan mestre hele teknik- og materialeområdet i håndværk og design. Derfor vil der altid være behov for, at HDunderviserne får mulighed for at komme på efteruddannelse og kurser af varierende længde. I dette nummer af bladet inviterer vi til den årlige konference, der udover faglig håndværksviden også giver mulighed for inspiration til den daglige undervisning gennem mødet med kolleger fra andre dele af landet. Jeg håber skoler vil afsætte økonomi til et sådant fagkursus.

Værksteder/faglokaler

En fjerde faktor er værksteder/faglokaler. En øget opmærksomhed på mere praktisk arbejde i fagene vil føre til et større behov for hensigtsmæssigt indrettede værksteder. Spørgsmålet er, om beslutningstagerne er villige til at tage konsekvensen af dette og indrette mere end et værksted/faglokale pr. fag på skolen? Ofte strander gode idéer på, at det nødvendige faglokale er optaget af anden undervisning på det pågældende tidspunkt.

Hvem skal betale?

Fagmål, læseplaner og undervisningsvejledninger er ganske gode styringspapirer til at beskrive fagenes indhold og retning. Disse bliver vedtaget på ministerielt plan. Kommunerne er skoleholdere, så de skal praktisere og betale for udfoldelsen af de vedtagne styringspapirer. Der er en oplevelse af manglende sammenhæng mellem de forskellige instanser. Det virker urimeligt at indføre nye tiltag i folkeskolen på ministerielt plan og så i samme åndedrag sige, at der er afregnet for eventuelle merudgifter gennem de tildelte bloktilskud til kommunerne. Det kan føre til, at skoler må søge fonde om økonomisk tilskud til indkøb af f. eks. udstyr til undervisningen. Men hvem er det så, der sætter retningen for undervisningen? Skolen/underviseren eller den aktuelle fond?

De praktisk-musiske fag er kendetegnet ved særlige lærerkompetencer, faglokaler/værksteder og en daglig drift til materialer. Der er en nedre smertegrænse for hvor lavt et beløb, der kan afsættes til fagefteruddannelse samt tildeling af penge pr. elev pr. år til materialer til håndværk og design. Så kære beslutningstagere. Pris og kvalitet hænger sammen. Betal for den kvalitet I ønsker.

Powered by Labrador CMS