Læs mere fra bloggen: Den faglige forening Håndværk og Design
Blog
Den faglige forening Håndværk og Design
Skal læreruddannelsen bestemme fagindholdet i folkeskolen?
Udgangspunktet må være folkeskolens fagformål
Bekendtgørelsen til den nye læreruddannelse er i høring. Her har udpegede kompetente fra de forskellige fagmiljøer skrevet deres bud på formål, mål og indholdsområder i de forskellige undervisningsfag på læreruddannelsen. Således også for undervisningsfaget håndværk og design.
Det må forholde sig sådan, at læreruddannelsen skal tage udgangspunkt i den folkeskolelov, herunder fagformål og læseplaner, der er gældende på det tidspunkt, hvor nye fagbeskrivelser til læreruddannelsens undervisningsfag skal skrives. I fagformålet for håndværk og design i grundskolen, første afsnit, er nævnt, at der arbejdes ”... primært i tekstil, træ og metal.” Det er således det fagformål, som vore nyuddannede kolleger skal arbejde efter, når de får ansættelse på en folkeskole. Lad mig gentage: Tekstil, træ og metal.
Stor er derfor min undren, når skrivegruppen for undervisningsfaget håndværk og design på læreruddannelsen, som et af indholdsområderne skriver: ”Håndværk- og designprocesser med materialerne tekstil og træ, samt et begrundet udvalg af andre materialer”. Hvilke materialer? Hvad skete der med metal? Der er også i grundskolens håndværk og designundervisning mulighed for at inddrage andre materialer end tekstil, træ og metal. Men materialerne tekstil, træ og metal er ikke til at komme udenom, for at undervisningen lever op til formålsbeskrivelsen.
Den materielle kultur er et vigtigt element i begge mål- og indholdsbeskrivelser og når der kigges tilbage i det lange historiske perspektiv, så er metallet kendt på vore breddegrader siden broncealderen. Der er således en lang tradition for at arbejde med metal. Ligeledes er metal lige så hyppigt at finde i den nære dagligdag som både tekstil og træ. Det er således vigtigt, at vore elever også får kendskab til metals muligheder for en håndværksmæssig forarbejdning og transformering fra tilgængeligt råmateriale til færdigt designet produkt. Dette både ud fra et dannelsesperspektiv, for at vide mere om egen omverden, samt ud fra et ønske om, at nogle af eleverne efter grundskolen, får lyst til et fremtidigt virke inden for metalfag. Hvordan skal de få denne viden og interesse, hvis deres undervisere ikke er uddannede til også at inddrage metallet i fagets basismaterialer og -undervisning?
Hvad de konkrete begrundelser har været for at skrive metal ud af materialelisten på læreruddannelsen, fremgår ikke.
Tilbage står spørgsmålet; hvem skal beslutte indholdet i grundskolens undervisning? De gældende fagformåls- og indholdsbeskrivelser for grundskolen eller læreruddannelsens ditto for undervisningsfagene?
Det er altid uholdbart, når de færdiguddannede lærere ikke er i stand til at leve op til de mål, de skal undervise ud fra i deres lærervirke. Lad os få overensstemmelse mellem læreruddannelsens indhold i undervisningsfaget håndværk og design og grundskolens indhold i samme. Naturligvis, hvor læreruddannelsen arbejder sig dybere og bredere ned i fagområdet, med afsæt i grundskolens fagformål. Alt andet vil være uholdbart i det lange løb.
Det kan og må aldrig være læreruddannelsens fagindhold, der definerer grundskolens fagindhold. Det er den gale rækkefølge.
