Jeg ønsker mig

December er ønsketid. Lige nu er ekspertgruppen ved at lægge sidste hånd på deres udspil til, hvordan de nye fagplaner i alle skolens fag kan skrives.

Spændende bliver det også at se, hvilken løsning der foreslås, for at forenkle antallet af mål i fagene.

Glæde

Jeg ønsker mig, at glæden ved at arbejde med hænder og det at lykkes med arbejdet, må blive skrevet tydeligt frem i fagets mål. Begreber som engagement og kundskaber er forudsætninger for at danne myndige mennesker, der er i stand til at træffe selvstændige beslutninger. Erfaringen fortæller mig, at netop glæden ved at fremstille noget med brug af krop og hænder, samt den frihed, der er i forløbets udstukne rammer, er det som elever tager med sig fra undervisningen i faget. Det er, hvad jeg hører, når jeg møder tidligere elever. At der var plads og rum til selv at præge arbejdet. At det var muligt at lægge noget af sig selv ind i arbejdet.

Kerneområder

Jeg ønsker mig, at håndværk- og designfagets dna bliver beskrevet klart. At de manuelle, kropslige erfaringer tæller højt. I håndværk og design har vi lige nu tre kompetenceområder med 12 underliggende færdigheds- og vidensområder. På valgfagsniveau 13 færdigheds- og vidensområder. Disse er med til at udfolde kompetencemålene. En styrke i den nuværende beskrivelse af håndværk og designfaget er, at der ikke noget sted, hverken i læseplan eller undervisningsvejledning er nævnt fagspecifikke områder, der skal inddrages i undervisningen. Eksempler på fagspecifikke områder kan være snitning, uldens egenskaber, fire-modellen. Denne liste er lang og er helt bevist ikke indskrevet i de nuværende fagmål. Mit ønske er, at denne tilgang til skrivearbejdet bibeholdes, således, at den enkelte lærer i faget arbejder med netop de områder af faget, hvor vedkommende har sin styrke og interesse. Dette selvfølgelig med hele fagområdet for øje, så alle fagets primære materialer indgår i undervisningen. Det er fortsat vigtigt, at der undervises i tekstil, træ og metal og mere end bare en overfladisk berøring af områderne.

Materialer

Jeg ønsker mig, at fagets materialer beskrives ligeværdigt og uden at tekstilområdet reduceres. Træ- og metalområdet arbejder mere grovmotorisk, hvor mange områder indenfor tekstilområdet arbejder mere finmotorisk. Det sidste er i høj grad noget nutidens elever har behov for at træne. Tekstilområdet kan underdeles i fiber, tråd og flade, og alle tre vinkler bør inddrages i faget.

Håndværket

Jeg ønsker mig, at håndværket skrives frem. Ikke på bekostning af designrådet, men i en tydelig sammenhæng. Det ene eksisterer ikke løsrevet fra det andet. Enhver fysisk genstand er et resultat af en designproces med afsøgning af ideer til løsningen, afprøvninger af materialer og håndværksteknikker undervejs frem mod det endelige produkt. Igennem et sådant arbejde, uanset hvor lille det måtte være, forudsættes kendskab til såvel design som håndværk. Intet design uden håndværk og intet håndværk uden design, med mindre man ønsker at kopiere andres ideer. Det hører fortiden til i skolens håndværk og designundervisning. Jeg ønsker, at vores elever bliver i stand til at få og udvikle ideer og er i stand til at udføre disse ideer til konkrete produkter med brug af de egnede materialer, teknikker og håndværk. Alt sammen på elevernes aktuelle niveau.

Prøven

Jeg ønsker mig, at faggruppen, som også skal forholde sig til selve prøven efter valgfaget i 8. kl., vil beskrive prøven som endnu et forløb. Med dette mener jeg, at prøven, og dens forløb er meget lig den daglige undervisning. Det betyder ikke, at alle forløb i den toårige valgfagsperiode, skal indeholde præcis det samme timeomfang, som der afsættes til prøven. I et sådant tilfælde bliver undervisningen for prøvens skyld, og det er netop det omvendte, jeg ønsker. At prøven bare er endnu et forløb.

Jeg ønsker mig, at faget har håndværket for øje. Dette gælder også prøven, hvor elevernes redegørelse for deres designprocesser fint kan foregå ved, at de har deres skitser, arbejdstegninger, materialeeksempler, afprøvninger liggende ved siden af sig. Ikke noget med fine opslagstavler, hvor udstillingsæstetik er det bærende. Skal eleverne lære dette på et tilfredsstillende niveau, vil der gå endnu mere af den sparsomme tid fra design- håndværkstræningen. Faget håndværk og design skal være et praktisk fag og akademiseringen af faget skal undgås.

Nye teknologier

Jeg ønsker mig, at de nye teknologier, f. eks. laserskærer inddrages på linje med fagets øvrige redskaber og maskiner. Produkter frembragt med hjælp fra disse nye teknologier kan indgå i håndværks- og/eller designprocessen, men må ikke blive et produkt i sig selv. Sker dette, er den kropslige erfaring med materialerne og processen distanceret og måske helt forsvundet.

Jeg ønsker til slut alle, der læser med her, en glædelig jul og et godt nytår. På gensyn til kursus i 2025. F. eks. konferencen ”Skaberglæde” 20/3 – 21/3 – 2025.

PS: Nyeste nr. af Håndværk&Design er netop udkommet.