Der er kun undren tilbage Forleden skulle jeg til MUS-samtale. Vi skal tage udgangspunkt i sidste års konklusion på MUS-samtalen, men vi havde ingen - af legitime årsager - så jeg fandt den fra forrige år frem - den fra efter lockouten. Min leder havde noteret i konklusionen : "Pernille er stadig vred over forløbet op til og selve lockouten". Jeg kunne i år tilføje: "Ingen ændringer". Er der da overhovedet ændret noget som helst? I mit hoved? I mit arbejdsliv? For mine elever? Ikke meget.
Håbet er lysegrønt I to år har rigtig mange lærer været vrede, fortvivlede, forundrede, opgivende og desillusionerede over de manglende forhandlinger i 2012/13, lockouten i 2013, vores arbejdsgiveres retorik i medierne, pressens overfladiskhed og tilsyneladende partiskhed, politikernes uvidenhed, ligegyldighed og skjulte dagsordener.
Og Corydon blev gal.... Mine foreløbige kommentarer til oplæg til overenskomst mellem Kommunernes Landsforening (KL) og Danmarks Lærerforening (DLF)
Huskebogen For nogle år siden begyndte jeg og mine børn at skrive i huskebogen. Det er en lille bog med blanke sider, som jeg fik i julegave af en af mine døtre. Jeg besluttede i slutningen af 2008, at den skulle bruges til at skrive i hvert nytår, så vi hver især fik skrevet det ned, som havde betydet allermest for os i løbet af året - både godt og skidt. Da jeg skulle skrive i huskebogen i år, bladrede jeg tilbage og læste de foregående år. Uden at jeg havde været bevidst om det, havde alle årene et lille afsnit om mit arbejde. Det var ikke opløftende.
Jeg HADER lærere!! I den offentlige debat, i aviser, på KL's hjemmeside, på diverse facebookgrupper, i radioen og på tv har vi gennem et par år set og hørt en hel del udsagn, hvor det er tydeligt, at afsenderen har et anstrengt forhold til lærere.
Fragmenteret forberedelse Fornylig var Antorini igen i pressen for at berolige befolkningen og samtidig irettesætte lærerne med sin uvidenhed om virkeligheden: Lærerne har tid nok til opgaverne. Jeg har hørt, at man på Borgen er overordentlig glade for regneark - de skulle være mere forståelige. Jeg har nu - så enkelt som det lader sig gøre - vist, at vi har meget lidt tid til forberedelse af den såkaldte kerneopgave: rettearbejde, faglig fornyelse, forberedelse og efterbehandling inkl. kopiering, bestilling af materialer, beskeder til forældre og elever, elevplaner, karaktergivning, beskeder til og fra kollegaer og ledelse.
Børn er seje - men ikke uforgængelige Børn gør meget for at please os voksne. Måske er det derfor kinesiske børn overlever en skoledag fra 8 - 18 (eller de fleste gør). Måske er det derfor, vores elever stadig smiler til os og forældrene. Måske er det derfor, de gør deres bedste for at få det bedste ud af alt, hvad vi byder dem.
Hvorfor hører vi så lidt fra skoleledere i pressen? Hvis lov 409 og skolereformen er en god idé, så ville det være rart, hvis flere ledere kom på banen og fortalte os lærere helt konkret og lavpraktisk, hvad det gode er, og hvordan det skal føres ud i livet. I modsat fald ville det være godt for alle at høre ledere komme på banen med konstruktiv kritik af lov 409 og skolereform.
Halvt af det hele? Hvis jeg ville opleve New York, ville det så være klogt at nøjes med at planlægge turen til et sted midt i Atlanterhavet?
Illoyal eller bare frustreret? Når bunkerne af uløste opgaver og mængden af ubesvarede spørgsmål hober sig op, rettes skytset mod nærmeste mål.
Så ramte virkeligheden for alvor Den aftalte fleksibilitet er ikke mulig, mange ting er ikke klar, der er ikke forberedelsestid nok. Der er mest af ikke, ikke, ikke, ikke, ......
Minimumstimetal - øh og så de der ringetider!! Høje Taastrup Kommune kører vist med landets mest skrabede version af folkeskolereformen. (Eller det håber jeg da, for hvis andre har det værre, så er det virkelig, virkelig usselt).
Vi er fysisk til stede - og det er så det! Alting sejler, og lærerne driver på magisk vis mod målet, trods modvind, strømhvirvler og uvejr.
Med ja-hatten på arbejde I den kommende tid vil jeg beskrive, hvordan jeg oplever skolereform og lov 409 i praksis. Jeg håber, at mine indlæg kan være med til at give et nuanceret syn på lærernes hverdag. Her, den første uge, er eleverne endnu ikke mødt - så der skal arbejdes igennem, mens tid er.
