BLOG
Empty article - Subtitle
Hvis det ikke var for kollegaerne, så ....
3. dag i uvishedsland: Flere og flere lærere finder en arbejdsplads på lærerværelset. Der summes mere og mere overalt. Små-møder om overlevering, små koordinationsmøder, en smule årsplaner, en hel del administrativt arbejde - og rigtig meget snak om fremtiden, om de manglende arbejdspladser, manglende skemaer, time-tælleri og om utålelige udtalelser i pressen fra folk, der ikke forstår os, folk der burde bakke os op og arbejde for en kernesund folkeskole og super-tilfredse medarbejdere - fx borgmestre.
Tjenestemændene og 93-gruppen har fået besked om, at kommunens it-system desværre ikke er klar til at håndtere tillæg til de forudbetalte. Jeg foreslog, at medarbejderne meddelte kommunen, at de endnu ikke - desværre - er i stand til at håndtere de nye forventninger, men at de håber, at alt snart kører.
Indsatsen er ikke super-effektiv set med djøf-øjne - på den korte bane. Men vi er sammen, og mon vi ikke langsomt finder en måde at håndtere disrespekten for vores arbejde og erhverv på? Det hjalp i hvert fald på humøret, da jeg mødte to skolebørn, der med overbevisende og klare stemmer meddelte mig, at de glæder sig vildt meget til at komme i skole på mandag.