En måned i reformens favn

Da folkeskolen.dk før sommerferien henvendte sig for at høre, om jeg ville skrive en dagbogs-blog om erfaringerne med reformen, sprang jeg straks til, for nogen skal jo dokumentere, hvordan det går. Vores fagblad har nu lukket op for, at vi fortsætter med at skrive ca. en gang om måneden, og det har jeg - naturligvis - også sagt ja til. 

I den forgangne måned har kaos, træthed, spredt forberedelse, laaange dage, manglende forberedelsespladser, manglende net-forbindelser, manglende reoler, manglende ro, og trætte elever præget billedet.

Kommunens sendrægtighed - og uforudsete omstændigheder - spændte ben for en ordentlig fagfordeling, men det er nu mere reglen end undtagelsen på min skole og har ikke kun med reform at gøre. Men det er ingen undskyldning for, at vi stadig ikke har netforbindelse på arbejdspladserne. 

Til gengæld har vi oplevet en opblødning af flexibiliteten, så mange af os nu kan indrette vores arbejdstid, så det både giver mere mening i forhold til arbejde og privatliv. Man behøver ingen lederuddannelse for at regne ud, at det giver bedre kvalitet på arbejdspladsen.

I går oplevede jeg en af de mere fjollede følger af omstruktureringen på vores skole - eller bare en følge af, at vi har fået en ultra-book hver: Min ultra-book (lille bærbar) gik i sort, og jeg skulle selv tage op på kommunen for at få den skiftet ud, medmindre jeg ville vente til kommunens it-folk kom forbi næste gang. Jeg havde heldigvis ikke undervisning, så jeg tog afsted. Da jeg ankom til kommunen, var der kun en skranke til borgere af forskellig art, men ikke til medarbejdere. Jeg gik lidt søgende rundt i nogle minutter, indtil en venlig dame henvendte sig og spurgte, om hun kunne hjælpe. Det viste sig, at hun var tilknyttet en lille søjle i foyeren med en pc - uden tekst. Jeg forklarede hende mit problem, og hun viste mig, at jeg skulle ind gennem en låst dør og op på første sal. Der fandt jeg it-supporten - med et håndskrevet skilt: "Vi er tilbage om en time". Fikst - et eviggyldigt skilt. Små-grinende gik jeg ned til den nu tomme søjle og så forvirret ud igen. Det virkede hurtigt, Damen kom straks hen til mig, og hun ringede til it-supporten, der hurtigt kunne hjælpe mig med min pc. Tilbage på skolen ca. 45 minutter senere spurgte jeg min chef, om jeg skulle udfylde en køreseddel, eller bare skulle oplyse antal km (9,9 i alt). Hun så noget overrasket ud, syntes jeg. Men en køreseddel blev det. Næste skridt er, at kontorpersonalet taster udgiften, og lønkontoret sender mig de ca. 20 kr. Banken behandler beløbet, og jeg får et konto-udtog. Tjah - det er lidt ubegribeligt, at der stadig er arbejdsløshed. (En blinkende smiley ville være på sin plads her).

Denne lange beskrivelse blot for at understrege, at effektivisering og besparelse nogle gange virker som det rene pjat. En it-supporter på hver skole ville være godt for alle - også økonomien.

Tak til jer, der har læst med - jeg kan se, både i fagbladet og på facebook, at mange har helt de samme oplevelser, som vi har. Jeg håber, at alle vil arbejde efter reglerne, indtil det bliver tydeligt nok, hvad det er, de politikere har besluttet. Husk, at det er dit ansvar, at gøre det så godt, som rammerne tillader - ikke mere end det.

Jeg vender tilbage om ca. en måned - med mindre der sker noget, som jeg absolut ikke kan lade være at dele med det samme.