BLOG

Empty article - Subtitle

Børn er seje - men ikke uforgængelige

Børn gør meget for at please os voksne. Måske er det derfor kinesiske børn overlever en skoledag fra 8 - 18 (eller de fleste gør). Måske er det derfor, vores elever stadig smiler til os og forældrene. Måske er det derfor, de gør deres bedste for at få det bedste ud af alt, hvad vi byder dem.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Vi skal ikke lade os narre af, at eleverne ikke er faldet om, stukket af, har brændt skolerne ned eller besat Christiansborg her 2 måneder efter skolereformen er trådt i kraft, for de gør i stor udstrækning det, vi forventer af dem.

De ansvarlige politikere bør være sig den mekanisme meget bevidst, når de foretager undersøgelser af snart sagt alt muligt, der skal understøtte de samme politikeres opfattelse af, at her er alt godt, og reformen virker. Hvis de undlader dette, så risikere de at flere årgange misrøgtes, og resultatet bliver katastrofalt for Danmark.

Vi lærere gør naturligvis, hvad vi kan, for at skærme eleverne mod følgerne af lange skoledage, dårligt forberedte lærere, trætte lærere, stressede lærere, manglende støttelærere, manglende materialer osv. Fx er vi flere, der giver færre lektier for eller vælger en trivselstime ekstra fremfor fagtung undervisning, for det er det, der giver mening for eleverne lige nu.

Men hvis vi skal tage hånd om børnene - og deres fremtid, så skal der ikke gå 20 år som i Sverige, før politikerne indser, at man ikke kan gennemføre kvalitetsforbedringer samtidig med, at man gennemfører massive besparelser, nedsætter forberedelsestiden, omlægger al efteruddannelse i fagene til efteruddannelse i inklusionskompetencer og lignende og tilmed taler den erhvervsgruppe, der skal gennemføre skidtet langt ned under gulvbrædderne.

Hos os går det på jävla vis. Vi arbejder i støjen fra skrigende børn, der er langt til printeren og telefonen fra arbejdspladsen. En lærer er lige blevet udsat for vold af en tidligere elev, der gentagne gange har huseret på skolen, uden der er grebet ind. Hvis alle udskolingslærere skal mødes, så skal det ske efter kl. 16, fordi enkelte har undervisning til kl. 16. 

Kommunen har netop barslet med statistikker over karakterer. En klasse lå utilfredsstillende og på et lærerudvalgsmøde under meddelelser får vi meddelt, at vi skal have fokus på dette. Tak for kaffe! Hvis jeg havde været leder, ville jeg have valgt at rose mine medarbejdere for den kæmpe indsats, som jeg ved, de har lagt for dagen med den klasse, og jeg ville have spurgt dem, om jeg som leder kan gøre noget for at understøtte den fortsat positive udvikling, der er i klassen, men sådan er vi jo så forskellige.

Vi har stadig selvstyrende teams - jeg ved ikke rigtigt, hvad det egentlig er, vi selv kan styre, men et krav er jo, at vi holder styr på vores timer. Nu skal vi også holde helt styr på, om vi bruger præcis det antal timer til fagene, som står på skemaet, fordi kommunen kører på absolut minimumstimetal. Men først i næste uge skal kollegaen, der skal stå for dette, på kursus i det system, der skal hjælpe os med at styre os - to måneder inde i skoleåret. 

Ja, vi skærmer børnene så godt vi kan - og hinanden, men det er op ad bakke - i næste uge skal jeg have 35 lektioner, fordi 4 kollegaer skal afholde 6. ferieuge. Jeg mangler at forberede de fire dage. Jeg har 45 minutters forberedelse i morgen. Men jeg er en erfaren rotte, så eleverne skal nok få tålelig undervisning, men de skal ikke forvente, at jeg ser godt ud næste fredag kl. 14.00, når jeg stæser ud af døren for at holde helt ferie i en uge.