Stilhed før stormen For 4 år siden påbegyndte jeg læreruddannelsen. I dag har jeg lige haft min sidste eksamen, og kan kalde mig færdiguddannet lærer. Hvad mon der venter mig?
Hop-on, hop-off Vores undervisning skal konstant være spændende og underholdende for eleverne. Hvis der opstår den mindste kedsomhed, får eleverne vejrtrækningsproblemer, og forventer at læreren skal diske op med et jongleringsnummer, som kan ophøje underholdningen. Elevernes mentalitet er som en sightseeingtour. Hvis turen ikke længere er spændende, hopper de bare af.
Jeg ville bare gerne undervise At undervise elever er vores primære job som lærere. Hvis det var det eneste, vi skulle i vores hverdag, ville vores job være en del lettere end det, som det rent faktisk er. For vores job består ikke bare i at undervise en flok elever. I vores job påtager vi os nemlig så mange forskellige roller for at eleverne trives, og for at vi kan få vores undervisning til at hænge sammen.
Billedkunst trænger til forfremmelse Er vi kommet langt med billedkunstfagets grundtanke, eller er det stadig bare en masse klatmalerier uden substans og faglig analyse? Hvordan får vi ophøjet billedkunst til et fag på lige fod med dansk og matematik, som det fortjener? Faget er meget mere end maling, klippe-klistre og ler – men det er uklart, hvad der så står tilbage. Hvad er billedkunst, og hvad skal eleverne egentlig lære?
Kan vi danne uden at opdrage? Mange lærere er enige om, at det i hvert fald ikke er vores opgave at skulle opdrage på eleverne. Men hvornår danner vi, og hvornår opdrager vi? Kan vi overhovedet skelne mellem forskellen på disse to begreber, eller er opdragelsen i virkeligheden en forudsætning for dannelsen?
”Excuse me my English” Det er på tide at gøre op med opfattelsen af, at man skal have en perfekt accent for at kunne tale ’godt’ engelsk og være en troværdig engelsklærer. Engelsk er ikke vores modersmål. Derfor er det også naturligt, at vi har en dansk-engelsk accent. Dette gør os ikke dårlige til sproget. Så hvordan overbeviser vi vores elever om det?
Hvad gavner de sene undervisningstimer? Det er morgen. Udenfor kvidrer fuglene højlydt, men inde i klasselokalet er der ro. Eleverne er blide som lam, søde som engle og frem for alt lydløse. Flashforward til sen eftermiddag. Eleverne er som hyæner, der er lukket inde i et bur og desperat forsøger at bryde ud. Deres støjniveau kan sammenlignes med et festfyrværkeri. Hvorfor var det lige, det var en god idé med lange skoledage?
Mangler vores undervisning kvalitet? Der er et massivt fravær fra undervisningen på læreruddannelsen. Der er mange studerende, som vader ind og ud af undervisningen, og ikke prioriterer deres egen tilstedeværelse i klassen særlig højt. Men skal den høje fraværsprocent i virkeligheden ses som et klokkeklart nødråb om en undervisning, som mangler indholdsmæssig kvalitet?
Eleverne bander ad helvede til Eleverne taler generelt virkelig grimt, og det begynder allerede i indskolingen. De implementerer bandeord i deres sætninger som en naturlig del af deres ordforråd. Men hvad er problemet med bandeord? Er det ikke bare sådan, de unge taler?
’Skældud’ er blevet et skældsord Eksperterne siger, at skældud er destruktivt og nedbrydende for barnets selvværd, og det kan kun gå for langsomt med at få fjernet ordet permanent fra ordbogen. Men er vi egentlig enige om, hvad skældud er, før vi stopper med det? Og kan vi som lærere overhovedet undgå at skælde ud?
Hvor meget skal praktikanten egentlig vide? Jeg skal snart i min sidste praktik. Jeg har lært, at hver skole er fuldstændig forskellig, og har hver deres principper og regelsæt. Inden jeg begynder i praktikken, bliver jeg altid informeret om praktiske ting omkring skolen og hverdagen. Men er der en grænse for, hvor meget jeg skal involveres i de enkelte elever og deres personlighed?
Jeg er ikke et leksikon! Fordi jeg er lærer, er der tilsyneladende nogle tårnhøje forventninger i forhold til hvad jeg bør vide af alverdens ting. Selvfølgelig forventninger fra eleverne – men i høj grad også fra alle andre i mine omgivelser. For jeg er da lærer, ikke? Så burde jeg da også vide alt!
Bliver eleven fastlåst af klassekammeraterne? Hvilken persons mening vægter i virkeligheden højest, når det kommer til elevens sociale udvikling? Mens vi som lærere er opmærksomme på at anerkende den enkelte elevs faglige såvel som sociale fremskridt, glemmer vi så i virkeligheden hvem, der faktisk ender med at fastlåse eleven i sit gamle mønster? Nemlig klassekammeraterne.
Kan kvindelige lærere både være sjove og autoritære? Har de kvindelige lærere sværere ved at opretholde autoritet sammenlignet med deres mandlige kolleger, når det handler om at balancere mellem at være ”den sjove lærer” samtidig med ”den autoritære”?
Bliver undervisningsplaner brugt i praksis? Er undervisningsplaner kun til for at kunne dokumentere og bevise, at man er en kompetent lærer, og fylder det for meget i forhold, hvad man reelt kan nå at udføre i praksis?
Hvor blev klassens time af? Klassens time er blevet sparet væk på skoleskemaet til fordel for andre fag, som er mere vigtige. Men hvorfor negligere klassen time? Skal vi antage, at klassens time ”bare” har været en fritime med kagespisning og hyggeligt samvær, som sagtens kan undværes? Eller mister vi i virkeligheden noget af dannelsesprocessen?
Mangler eleverne disciplin? Elever er støjende, uopdragne og grænseløse … Eller hvad? Hvordan kan det være, at der er så stor forskel på elevernes opførsel på skoler i udlandet og skoler i Danmark? Hvordan kan læreren overhovedet opretholde en god disciplin i sit klasseværelse, hvis der ingen respekt er?
Hvorfor fylder de mundtlige eksamener så meget? Nu er det endnu engang ved at være eksamenstid for studerende. Vi bruger lang tid på at skrive opgaver, som vi skal op og forsvares mundligt. Men hvorfor er det, at vi gang på gang skal op og forsvare vores opgaver til en mundtlig eksamen? Hvorfor skal den skriftlige opgave sjældent bedømmes alene?
Elevernes selvkritik ødelægger deres kreativitet ”Min tegning er grim”. Alt for ofte hører jeg denne sætning i billedkunstfaget. Hvor kommer elevernes selvkritik fra, og hvordan kan vi omvende deres syn på egne præstationer, så det ikke begrænser deres kreativitet?
Skal du være … lærer? Hvordan kan det være, at jeg så ofte skal forsvare mit valg som lærer overfor andre? Det er jo ikke fordi, man beder sygeplejersker, advokater eller elektrikere om at gøre det samme. Så hvorfor skal vi blive ved med at forsvare lærerprofessionen?
Det er rigtig flot! Er ros i virkeligheden et helt misforstået koncept? Når vi bliver alt for bevidste om at huske at rose vores elever, og gør det hele tiden, mister det så i virkeligheden sin værdi?
”Du får 10 i stedet for 12, fordi du skal have noget at kæmpe for” Hvorfor er det, at nogle lærere tror, at det er en drivkraft for eleven at få en lavere karakter end fortjent bare for, at de skal have noget at kæmpe for?
Når tør teori krydser benhård praksis Teorien er til for at give os et dybere perspektiv og viden om folkeskolens forunderlige verden. Men hvad gør teorien, når jeg står i praksis, og der er elever, som har læsevanskeligheder, selvværdsproblemer, ordblindhed osv.? Teorien ender med kun at være tilstedeværende i baggrunden, hvor mine erfaringer og intuitive fornemmelser dominerer.
Vigtigheden af en konkret opgaveformulering Hvordan kan vi forvente, at eleverne skriver en god og indsigtsfuld opgave, hvis ikke opgaveformuleringen har præciseret vilkårene for eleverne?
Undervisnings- og lektionsplaner er en gråzone Når man starter på en uddannelse, er alting altid nyt og ukendt i starten. Man kender ikke helt midlerne til at opnå målet endnu, og man flyder med strømmen indtil man til sidst kan svømme selv – såfremt man får den viden, der skal bringe en dertil.
