BLOG

Empty article - Subtitle

Jeg er ikke et leksikon!

Fordi jeg er lærer, er der tilsyneladende nogle tårnhøje forventninger i forhold til hvad jeg bør vide af alverdens ting. Selvfølgelig forventninger fra eleverne – men i høj grad også fra alle andre i mine omgivelser. For jeg er da lærer, ikke? Så burde jeg da også vide alt!

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jeg troede, at du var dansklærer?

Der er mange lærere, som frygter at ”afsløre” for eleverne, hvis de ikke kan komme med det korrekte svar på et spørgsmål. Men egentlig er det jo okay at sige, at man ikke kan huske det, men gerne vil vende tilbage til det, når svaret er fundet. Det gør ikke, at eleverne tvivler på ens faglige intelligens. Snarere vil det gøre, at eleverne også ser, at læreren kun er et menneske, hvis viden ikke er ubegrænset.

Det er snarere mine omgivelser, som er mine største skeptikere, der forventer, at jeg ved alt om mine fag, fordi jeg snart er lærer. Ofte får jeg mange gange kommentaren efter en uheldig grammatisk sprogfejl: ”Jeg troede, du var dansklærer?”. Som regel sagt i forbavselse efterfulgt af et skævt smil.

Ja, jeg er dansklærer. Og som alle andre dansklærere kan jeg også lave stavefejl. Det er heller ikke lige altid, at mit talesprog bliver rigtigt velformuleret i situationen. Men fordi jeg netop er dansklærer, ligger der åbenbart en forventning om, at min grammatik er fejlfri og min viden uendelig.

Jeg kan ikke vide alt

Tit oplever jeg også at lærere ikke kun forventes at vide noget om deres eget fag, men generelt ALLE fag i folkeskolen – alene på den baggrund at man jo har titlen ’lærer’.

Der må jeg skuffe mine omgivelser og sige, at jeg faktisk intet aner om matematik, fysik, geografi, samfundsfag, historie osv. Men jeg er ret skarp i både dansk, engelsk og billedkunst – dog uden at være alvidende.

Som lærer er jeg ikke fejlfri. Og ligesom advokaten ikke kan alle paragraffer, og frisøren ikke kan alle teknikker udenad, så er jeg heller ikke et ubegrænset leksikon, som kan alverdens grammatiske regler, analysemodeller, kunstperioder osv. i hovedet.

Jeg kan ikke vide alt.