Når tør teori krydser benhård praksis

Hvad skal jeg bruge den tunge teori til i praksis? Når jeg underviser, og der er elever med udfordringer, har jeg svært ved at finde vigtigheden i teorien, da jeg søger efter en praksisorienteret løsning, som bogen sjældent giver mig. Hvis vi antager, at jeg er kommet frem til at en elev har læsevanskeligheder, hvor står der så step-by-step, hvordan jeg håndterer det?

Teoretikerne kan uddybe over utallige sider om udfordringer og relevansen ved læsevanskeligheder, men alt for sjældent får jeg nogle konkrete værktøjer til, hvordan jeg kommer udfordringen til livs. Og hvis jeg har læst 100 siders lang teori om emnet, kan jeg bruge lang tid på at finde den konkrete løsning mellem linjerne.

Hvad er en kage uden en opskrift?

Men på den anden side forstår jeg godt, hvorfor vi gang på gang bliver præsenteret for forskellige teoretiske perspektiver på et givent emne. Det er ligesom at skulle bage en kage, hvor opskriften er teorien og dermed midlet til målet. Du læser opskriften, og får forhåbentlig et flot resultat.

Men hvad nu hvis jeg har rigtig travlt, og skal nå at bage en kage, men opskriften ligger et ukendt sted? Kan jeg så lave den alligevel? Ja! For i situationen har jeg intet andet valg end at følge min intuition. Jeg kan måske være heldig at huske dele af opskriften og herfra prøve mig frem til resten. Og resultatet kan ende ud på forskellige måder, men i det mindste er der et.

Teorier fungerer ikke som en fuldkommen færdig opskrift til at løse elevernes eller egne udfordringer. Det er den simpelthen for kompleks til. Men for min egen motivations skyld må jeg huske på, at den på en eller anden måde forhåbentlig får banket noget baggrundsviden ind, som jeg ubevidst anvender i praksisverdenen – trods det at jeg aldrig står med opskriften i hånden, når jeg har brug for den!