Hvordan giver I de gode erfaringer videre på din skole?

Vi starter et andet sted, end på en skole. Vi starter juleaften, hvor du skal med til min svoger og svigerindes køkken i Bagsværd. 

Disneys juleshow kører i stuen, mens vi er en mindre håndfuld samlet i køkkenet. Maden er ved at blive gjort klar.

Denne aften i køkkenet viser sig at være ekstra speciel. Min svigerinde, der ellers er en ørn i et køkken, har sat sig to mål i forbindelse med madlavningen: hun vil lære at lave brune kartofler som sin mor, og lave sovs til anden efter samme opskrift som morens kæreste. 

Derfor står vi nu mig, min svoger og min svigerinde flankeret ved komfuret af sin mor og dennes kæreste. Jeg vil spare dig for alle detaljerne, men der blev uddelt gode råd, svaret på spørgsmål og ikke mindst prøvesmagt på sovsen flere gange. 

To fra forældregenerationen videregav vigtig viden til den næste generation. 

Jeg nød det. 

Vi skal dele vores viden

For at det er præcis det jeg oplever ske alt for lidt. Både i samfundet som helhed, men også på mange af de skoler, som jeg besøger. Ikke, at der bliver delt for få opskrifter på brune kartofler og sovs. Næ - deler ikke nok viden imellem os. 

Jo jo. Vi laver opslag på de sociale medier, på Folkeskolen eller sender hinanden links til gode forløb i vores LMS’er. Men det er tit de mere overfladiske ting som opgaver til kapitel 6 i “Hit med historien” eller kopiark med spørgsmål til en novelle af Helle Helle. 

Det er sikkert ikke tilfældet på din skole, men på mange andre skoler rundt om i landet oplever jeg, hvordan delingen af viden ikke er sat i system.

Derfor er der hvert år er en masse viden om vores kernekompetencer, der ikke deles med kollegaer, der måske ellers godt kunne bruge netop dine inputs til noget, som de tumler med i hverdagen. 

Viden, erfaringer, rutiner mm.. der enten går tabt fordi lærere og pædagoger går på pension, skifter skole eller ikke bliver brugt fordi lærerne ikke deler den.

Der er ellers nok af erfaringer og indsamlet viden at dele ud af. Prøv selv at lave regnestykket: Summen af det antal år, hver lærer på din skole har været uddannet.

Lad os sige, at hver lærer på din skole i gennemsnit har været uddannet i 20 år. Er I 50 lærere på skolen, så har I samlet 1000 års erfaring. 

Tallet er måske anderledes hos jer, men er du på en større skole, så er det nok ikke skudt helt forbi. 

Hvad gør I med al den viden? 

Hvornår skal man dele, og hvornår skal man suge til sig? 

Misforstå mig endelig ikke. Nyuddannede lærere skal ikke modtages af de erfarne lærere med en mappe med ordene “sådan her skal du undervise i historie”. 

Det har jeg oplevet på egen krop. Det virker ikke. 

Omvendt skal nyuddannede ikke komme og tænke - jeg ved bedre, end alle de gamle nisser her. Nu skal jeg fortælle dem sandheden, som jeg lærte på studiet.

Det har jeg også set ske. Det virker heller ikke. 

Vi skal altså finde en gylden middelvej, hvor nye inputs blandes med mange års erfaring. Hvor eksisterende praksis udfordres af nye tanker, men med respekt for, hvad der fungerer i forvejen. 

Ikke forstået på den måde, at erfarne lærere ikke også får nye inputs. Nogle gange kan man bare godt ende lidt i “plejer”. Det sker også for mig. 

Og så skal vi se nærmere på, hvordan vi får bragt alle lærernes viden, inputs, ideer og erfaringer i spil. 

Det rette forum?

Et fortærsket ordsprog lyder, at kært barn har mange navne. Fortærsket eller ej, så får det lige en tur mere her: For hvad end I kalder samarbejdet og møderne på din skole, så er det i mine øjne utroligt vigtigt, at I giver og skaber plads til denne udveksling af erfaringer. 

De seneste år er der kommet meget fokus på det, der kaldes Professionelle læringsfællesskaber (PLF). Det gode ved PLF er bl.a., at det handler om, hvordan du og kollegaerne sammen gør jer selv som undervisere, elevernes læring og alles trivsel endnu bedre. 

Her tænker jeg, at videndeling og erfaringsudveksling imellem jer ikke kan undgås, hvis det skal være et frugtbart samarbejde. 

En anden model kunne være “torvedage”, hvor forskellige lærere fortæller om deres ekspertise omkring fx relationsarbejde, brugen af digitale teknologier, den gode planlægning med fokus på tværfaglighed eller noget fjerde.

Nu tænker jeg bare højt. Der er mange måder at gøre det på. Du og dine kollegaer skal finde én, der passer til jeres skole.

Hvad gør I konkret hos jer? 

Derfor kunne jeg godt tænke mig at høre, hvad I gør på din skole for at dele og “gemme” jeres viden. 

Hvad gør I fx, når en kollega nærmer sig pensionsalderen - husker I at tappe al den gode viden og de mange års erfaringer? Eller “nøjes” i med en indsamling til en lille gave? 

Selv sugede jeg til mig de sidste par år med fx Jan og Karen-Margrethe, der begge havde arbejdet knap 40 år på den første skole, hvor jeg startede som lærer. 

Men jeg mindes ikke, at vi på møderne systematisk udvekslede ideer og den slags. Det skete mere løst i de enkelte teams, hvis vi vel at mærke selv tog initiativet. 

Nok om mig og min fortid - hvad gør I for løbende at dele jeres viden og erfaringer? 

Og gør I noget særligt i den sammenhæng, når en lærer nærmer sig pensionsalderen? 

Skriv meget gerne en kommentar - også hvis du har en god idé til, hvordan man kunne gøre det. 

p.s. Niels (Niels Christian?) du er altid god for en kommentar. Har du læst med så langt, så er jeg nysgerrig på, hvordan fik du givet al din viden efter 40 år som lærer fra dig, da du stoppede? 

p.p.s. hvis du har undret dig siden starten af teksten, så stod jeg for flæskestegen med dertilhørende sovs og en salat😉