Anders Peter Nielsen

Blog

“Selvfølgelig differentierer jeg!”

Den sætning hører jeg tit fra lærere, når snakken falder på undervisningsdifferentiering. Men for vi nu også gjort det i en travl hverdag?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Den interessante samtale opstår altid, når man så følger op med spørgsmålet: “Hvordan gør du det konkret i din undervisning?”

Taler I om det i dit team?

På nogle skolerne planlægger de undervisningen sammen i enten fag- eller årgangsteams. Andre steder lader det mere at være op til den enkelte lærer. Hvordan er det mon på din skole? Når samtalen forsætter efter ovennævnte spørgsmål, så er det skønt at høre alle de tanker, ideer og den opfindsomhed, der tit ligger bag de mange måder at differentiere undervisningen.

Anders Peter Nielsen

Mit navn er Anders Peter og jeg er glad for skolen. Så glad, at jeg vil gå så langt at sige, at jeg er skole- og undervisningsnørd. De sidste mange år har jeg lavet digitale læremidler, gøglet og besøgt en masse skoler. Det gør jeg stadig, men jeg har det seneste år genfundet glæden ved at undervise. Så bloggen her kommer til at handle om mine tanker og holdninger til god undervisning, erfaringer fra dagligdagen og inspiration fra de skoler, som jeg besøger. Jeg håber, at du vil læse med.

Nogle gør det ved at ændre arbejdsformen, så der arbejdes mere problemorienteret, andre sikrer tekster i forskellige niveauer, måske får eleverne selv lov at vælge indhold og/eller fremlæggelsesform. Listen her kunne jeg skrive videre på længe.

Andre steder stopper samtalen desværre efter det jeg citerede.

Hvad har det med træning at gøre?

Men hvorfor dog billedet af kettle bells?

Jo ser du - min genbo Leon er personlig træner.

Han differentierer meget. Nogle øvelser laver han fx med 32 kg, mens jeg nøjes med 20 og andre med 12 kg.

Leon ville jo ikke blive udfordret optimalt, hvis han hele tiden skulle nøjes med 20 kg. Og min anden nabo ville ikke få andet end frustrationer og skader ud af det, hvis hen også kun måtte bruge 20 kg hver gang.

Hvis vi sammenligner træningen med den klassiske undervisning. Sidder for mange børn så med en vægt på 20 kg i form af den samme bog til alle?

Eller giver vi nogle af vores elever 12 kg og andre 32 kg med det formål, at de alle sammen bliver udfordret på det niveau, der passer til dem?

Og jeg ved godt, at undervisningsdifferentiering tager tid. Og at ovenstående eksempel kun passer med én af mange måder at differentiere på. 

Jeg ved også, at eksemplet måske virker banalt. Men jeg oplever tit (også hos mig selv), at det er med differentiering som med træning.

Vi siger, at vi gør det. Køber træningstøjet. Men får vi gjort det? Så for at citere Leon: så er det vigtigere at være konsekvente med små ændringer over tid, end at gøre det hele for komplekst.

Hvad er dit bedste råd til os andre?

Og så er jeg nysgerrig. Når det gælder differentiering - hvad virker så for dig og dine elever?