Læs mere fra bloggen: Anders Peter Nielsen
Blog
Politikere kritiseres for at gå efter de unge på TikTok
Skal vi frygte, at de forfører vores børn og unge som rottefængeren fra Hameln, eller?
Der har været meget debat på det seneste i forbindelse med Alex Vanopslagh fra Liberal Alliance og hans succes på de sociale medier. Især blandt de yngre på TikTok.
Daddy Vanopslagh
I klassiske medier har vi kunnet læse overskrifter som “Tirsdag var der selfie-session med Liberal Alliances Tiktok-konge”, “Daddy Vanopslagh - Fra modstandsmand til TikTok-konge.” og “Vanopslagh har fået kongestatus på udskældt socialt medie”.
Flere steder har eksperter, kritikere og politiske modstandere været inde på, at han og partiet bl.a. bruger TikTok til med indhold, der måske ikke indeholder sandheden, at forføre ungdommen.
Og Liberal Alliance lader da også til at have knækket koden til at få de unge til at engagere sig politisk.
Hvis det altså er det, de unge gør, når de møder op ved Hovedbanegården og står i kø for at få en selfie eller TikTok-video med Daddy Vanopslagh.
Er ungdommen så let af forføre?
Måske husker du fra sidste valg, hvordan mange elever blev fascinerede af eller talte meget om Rasmus Paludan?
Det var bl.a, hans måde at bruge datidens store medie Snapchat på, der fik ungdommen til at opdage ham. Og de voksne til at tale om, at forførte ungdommen.
Jeg vil lige skynde mig at understrege, at jeg ikke sidestiller de to personer politisk. Jeg fokuserer udelukkende på deres brug af sociale medier målrettet ungdommen.
Du husker sikkert også, hvordan det gik med Paludan efter valget. Han fik ikke ført ungdommen med sig som en anden rottefænger.
Det samme tror jeg bliver tilfældet med Vanopslagh.
Ungdommen har styr på demokratiet!
Hvad bygger jeg så min påstand om, at Alex heller ikke vil lykkedes med at forføre hele ungdommen på?
Det skal jeg sige dig.
Jeg bygger den på noget så tørt som en rapport med titlen “International Civic and Citizenship Education Study”.
Indrømmet - ikke ligefrem en kioskbasker med click-bait overskrift, men alligevel en undersøgelse, der er værd at studere nærmere.
Især hvis vi vil vide noget om ungdommen og deres forhold til politik og demokrati.
Undersøgelsen måler nemlig eleverne i 8. klasses politiske dannelse.
Hvordan klarer de danske elever sig så?
Hvad fortæller ICCS (2019) os så?
Jeg er glad for, at du spørger!
Det er nemlig ret interessant at se nærmere på resultaterne, hvis vi er nervøse for, at danske unge let kan forføres politisk af flygtige påstande i hurtige og humoristiske videoer.
For ifølge undersøgelsen er danske elever nummer et, når det gælder deres kundskaber og færdigheder inden for politik, demokrati og samfundsforhold.
Vi har, som land, endda en gruppe “meget dygtige elever, som intet andet land matcher” og danske 8. klasses elevers “bundniveau er højt sammenlignet med de andre lande”.
Danske drenge er de “suverænt dygtigste drenge i hele undersøgelsen” og så er elever med anden etnisk baggrund end dansk “nogle af de allerdygtigste i undersøgelsen”.
Pigerne klarer sig også godt i undersøgelsen, hvor de ligger helt i top med og er med til at sikre os en topplacering, når vi sammenligner med de andre deltagerlande.
Hvad skal vi lægge i de resultater?
Jeg tænker først og fremmest, at vi skal være stolte af, at vi har et skolesystem, der skaber den slags viden og de evner hos vores elever!
Og så tillader jeg mig lige at hive lidt flere citater frem fra folkene bag undersøgelsen. De har nemlig nogle gode pointer ift., hvad resultaterne betyder.
De fremhæver, at over halvdelen af eleverne har en viden om demokrati og samfundsforhold, der er gør at de bl.a. har en “sammenhængende forståelse af forholdet mellem forskellige sociale og politiske institutioner og kan se en sag fra flere perspektiver.”
Den viden gør også, at de kan “sætte sig ind i rationaler og argumenter bag handlinger ved at anvende deres viden om samfundssystemets virkemåde, og de kan sætte sig ind i rationaler fra givne love og vurdere konsekvenser af forskellige praksisser eller lov”.
Og så skal vi da endelig ikke glemme, at eleverne også har en god forståelse af “de mere strategiske aspekter af politisk deltagelse”.
Lad da politikerne holde fest på de sociale medier
Så for at opsummere, så mener jeg ikke, at vi behøver frygte, at ungdommen forføres af blink blink og smarte videoer på TikTok.
De ved godt, hvad politik handler om i sidste ende. Det lærer vi dem jo i skolen.
Nogle af dem ville sikkert sætte deres kryds ved “Daddy Vanopslagh”, hvis de kunne. Præcis på samme måde, som nogle voksne vælger at stemme på Liberal Alliance.
Det skal de da have lov til. Vi lever jo trods alt i et demokrati.
Hvad stemte eleverne ved sidste skolevalg?
Så har jeg forresten også et sidste “bevis”: Resultaterne fra de seneste skolevalg viser nemlig, at danske skoleelevers stemmer fordeler sig stort set på samme måde, som dem over 18 års.
Så måske skulle vi i stedet for at frygte Liberal Alliances brug af TikTok takke dem for, at de er med at få flere unge til at forholde sig til politik og måske engagere sig i debatter og diskussioner med hinanden, dig og måske også deres forældre?
Jeg mener i hvert fald ikke, at vi behøver gøre vores elever dummere, end de er. De er trods alt verdensmestre i demokrati!