Blog
Forslag om skolemad er godt - men ikke via donationer af gratis mad
Der er grund til at advare mod donationer fra virksomheder af gratis mad til 'sultne børn'. Måske er det umiddelbart en god løsning, men på lidt længere sigt vil det gøre det umuligt at etablere bæredygtige, kommunale madordninger, hvor der er en vis brugerbetaling.
Flere forskningsresultater peger på, at der i folkeskolen i Danmark er for mange børn, der er sultne på tidspunkter, hvor de burde være mætte og læringsparate. I dag viser en undersøgelse, som Fagbladet 3F har foretaget, at flere partier vil give børn i folkeskolen gratis mad. Det er meget relevant at det kommer op i valgkampen og godt med bred opbakning.
Der er dog grund til at advare mod donationer fra virksomheder af gratis mad til 'sultne børn'. Måske er det umiddelbart en god løsning, men på lidt længere sigt vil det gøre det umuligt at etablere bæredygtige, kommunale madordninger, hvor der er en vis brugerbetaling. Endvidere er det vanskeligt at kontrollere lødigheden af den gratis mad, der bliver leveret til skolen. Der er også sandsynlighed for at det reelt bliver en form for marketing-aktivitet fra supermarkeder og fødevareindustri, som vil være vanskelig at kontrollere.
Jeg har selv haft mulighed for at få indsigt i den skadelige effekt af 'gratis mad' til sultne skolebørn fra godgørende virksomheder i New Zealand. Den gratis mad har øget uligheden blandt eleverne, fordi de fattige børn bliver tilbudt den gratis mad, der er ude af kontrol - og de rige børn kan bestille dagens frokost fra fastfood butik med levering via Uber Eat taxa i skolegården. Denne form for de-reguleret skolemad må vi absolut undgå i Danmark, selvom det måske umiddelbart virker 'nemt' og attraktivt.
Min holdning er, at butikker og virksomheder må finde andre måder til at forbedre deres bæredygtighed. Skolernes integritet bør sikres. Børn og unge i skoler har fortjent offentlige, stabile, sunde og klimavenlige madordninger, som vi ser det i andre lande. Hvordan modellen skal være, skal der gerne være bred tilslutning til.
Mit bud på en madordning indebærer, at de økonomiske omkostninger bliver fordelt mellem stat, region, kommune og forældre. Således at forældrene kun skal betale 10 kr for råvarer til de måltider som elever og køkkenmedarbejdere tilbereder i fællesskab. For nogle børn skal der være mulighed for at søge om 'friplads'. Elevernes deltagelse skal ske som en integreret og praksisfaglig del af undervisningen i flere fag. Skoler, der har LOMA-lokal mad kan bidrage med inspiration og know-how. Men der er brug for et bredt samarbejde og offentlige støttestrukturer for at få det til at lykkes på mange skoler. Vi må skabe rammer for at politikere, kommuner, skoler, lærere og forældre mødes med forskere og praktikere for finde gode løsninger. Senere kan virksomhederne bliver inviteret med, hvis der er behov for det. Ikke omvendt, som der har været en tendens til.