Blog

Kåltåger på Tved Skole

Masser af kål på skemaet på Tved Skole i 5. årgangs Loma-uge.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kåltåger på Tved Skole I uge 4 havde 63 elever fra 5. årgang Loma-uge. Det overordnede emne var kål, og dette var valgt af årgangens lærere.

Eleverne blev delt op på 3 blandede hold for at styrke samarbejdet og trivslen mellem eleverne på årgangen. Vi valgte at strukturere ugen som 5 værksteder, som eleverne så kom igennem.

På det første værksted skulle eleverne forestille sig, at de skulle finde ly og mad i skoven. Der blev samtidig undervist i kål- historisk set - gennem små fortællinger.

Loma - Lokal Mad

Tilføj beskrivelse

#Fil 1

Det andet værksted var et førstehjælpsværksted, hvor eleverne lærte om livsgivende førstehjælp f.eks. hvordan hjælper man en kammerat, der får noget galt i halsen? Førstehjælp er et timeløst fag, som årgangen endnu ikke havde arbejdet med i løbet af skoleåret.

Vores skolekøkken kørte på fuld damp og var også et værksted, som eleverne kom igennem. Der blev serveret et måltid mad 3 gange i løbet af ugen, hvor hovedingredienserne var kål. Og der blev hver dag spist op- især hvidkålsmuffins var en klar favorit.

På det fjerde værksted blev der arbejdet med forskellige kålsorter, deres smag samt lavet forskellige forsøg med kål for bl.a. at kigge på ændringer i smag og farve ved forskellige tilberedningsmetoder. Undervisningen foregik i et almindeligt klasseværelse, hvor der blev brugt rulleborde med mobile kogeplader, så der kunne tilberedes smagsprøver og laves forsøg. Borde blev sat i grupper og dækket med voksdug, så eleverne fik indtryk af, at de var i et særligt miljø.

Dette værksted blev blandt skolens øvrige elever og hele personalet hurtigt ret kendt, idet den søde kållugt hurtigt lagde sig både inden- og udendørs- og efterfølgende hang i klasseværelset meget, meget længe.

#Fil 2  

Ugen sluttede med at hele årgangen i grupper arbejdede med beregninger af forbrug samt kostpris pr. portion. Der blev bl.a. arbejdet i regneark.

Det var en spændende uge med positive tilbagemeldinger fra eleverne. Der blev spist utrolige store mængder kål, og eleverne dannede nye relationer på tværs af klasserne. Eleverne var nysgerrige og aktive i deres tilgang til de forskellige opgaver, de blev stillet i de forskellige værksteder- og de glæder sig allerede til fremtidige Loma-aktiviteter.

#Fil 3