Von Oettingen

Blog

"Man møder aldrig det teoretiske barn"

Der er altid tre vidensformer i spil i klasseværelset: Teori, empiri og praksis. Desværre har vi kun fokus på den empiriske og glemmer, at den ikke er lig med praksis og ikke kan undvære teori.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

 

Von Oettingen

Dr. pæd. og prorektor ved UC Syd Alexander von Oettingen blogger om skole, didaktik, undervisning og læring.

"Der er altid praksis, teori og empiri i spil"

Morten Stokholm Hansen interviewer Alexander von Oettingen

I: Data i en pædagogisk sammenhæng. Hvad tænker du om det Alexander?

A: På mange måder er det et begreb som udfordrer den pædagogiske udvikling, fordi det jo er et begreb der, altså…når vi taler om data, så kan data jo betyde mange ting. Der er jo lige fra helt klare monitorære tal til at det kan være erfaringer man får. Men der er ingen tvivl om at vi befinder os i en tid hvor data-ledelse og hele data begrebet betyder enormt meget. Og der er to ting i det. Det ene er, at når det betyder så meget, så er det måske også en modreaktion fordi det har betydet så lidt før i tiden, fordi vi har troet at pædagogik handlede mere om normative, mere dømmekraftsagtige professionsidealer og at vi har underspilet betydningen af empirisk viden i den måde vi er lærere på, i den måde vi uddanner på osv.

Den anden ting er, at vi lever med den udfordring at vi sammenligner uddannelsessystemer, klasseværelser, barnets progression og derfor har vi brug for data. Så der er både en styringsside og en helt klar vigtig oplysningsside i forhold til at det er vigtigt, udover vores normative forestillinger, at vi også har data for det vi gør. Så der er to ting i det…

I: Hvad mener du udfordringerne er i anvendelsen af data?

A: Det er vigtigt vi husker på, når vi diskuterer hvad udfordringerne er, at der efter min vurdering altid er tre videns regimer i spil i et klasseværelse.  Det ene er lærerens pædagogiske, didaktiske teori, det andet er lærerens pædagogiske didaktiske empiri, altså hvad har han af data for det han gør og det tredje er lærerens handlinger, lærerens praksishandlinger, så der er praksis, teori og empiri i spil, og det er kombinationen af de tre, der afgør om det er en god professionel. Hvordan kan man kombinere det empiriske med det praktiske? Hvordan kan jeg kombinere det empiriske med det teoretiske osv.

Det kan være at jeg måske har empiri, men hvordan kan teorien skabe begrebsmæssig sammenhæng i det, kritisere og udfordre min empiri. På samme måde kan empirien udfordre teorien, altså holder det jeg teoretisk troede og antog, når nu empirien viser noget andet? Og hvordan skal jeg så handle? Empirien siger noget, teorien siger noget, men dybest set møder jeg et konkret barn i klasseværelset, og der skal jeg handle, der kan jeg jo ikke sige at jeg lige skal finde ud af hvad empirien siger eller hvad teorien siger - der bliver man nødt til at handle.

Og det er de tre vidensformer jeg synes data udfordrer: dels hvordan bruger jeg data teoretisk set, hvordan bruger jeg og får det omsat til praksishandlinger, i en konkret kontekst med konkrete børn. Man møder jo aldrig det teoretiske barn, man møder altid et konkret barn. Det kan være anderledes end hvad data siger om det barn. Data udsiger sig ofte om gennemsnitsbarnet, data er renset for tilfældigheder, renset for lokal kontekst, men min praksis er altid kontekst afhængig.

I: Mener du at anvendelsen af data vil medføre en øget professionalisering af lærerne?

Professionalisme og hele den diskussion om data, om hvorvidt det er en af-professionalisering eller om det er professionalisering? Jeg synes det er en professionalisering, såfremt man forstår at der er tre vidensformer i spil og ikke kun en, og derfor bliver det spændende. Men hele den der styringside i forhold til data skal man ikke tage fejl af, den er der og systemet skal have data fordi man skal dokumentere noget.

I: Og det øger vel bureaukratiseringen af det som lærerne arbejder med og kan gå ud over kerneopgaven. Der skal jo være en meningskobling til det de gør?

A: Netop. Og vi ved fra undersøgelser at lærerne godt kan forstå at der fx er en læringsplatform, og den kræver at jeg leverer data ind, men der er også andre ting som er vigtige i lærernes hverdag som de gerne vil afrapportere. Men det findes der ikke systemer for, der er kun nogle ting vi efterspørger med data, andre ting spørger vi ikke om. Og lærerne kan med rette sige, ”jamen er der ikke også andre ting der er vigtige at synliggøre?” Den data vi synliggør er en ganske bestemt kodificeret praksis.

I: Så vi er nødt til at have en omgang med data, hvor vi er bevidste om at det kun siger noget om et begrænset felt, velvidende at undervisning og pædagogik leverer mere?

A: Ja, det er der professionalismen kommer ind.

I: Den merviden der så leveres skal synliggøres, vises på andre måder?

A: Ja, hvordan kan den vises på andre måder, det er vigtigt. For lærerens samlede professionsforståelse er det vigtigt. For det er jo det de møder. De møder mere end bare det der er data om. Jeg har ikke noget imod at der er fokus på data, jeg synes det er en god sund udfordring for det normative pædagogiske klima. Når jeg tænker tilbage på da jeg selv underviste lærerstuderende, så var det alt for teoretisk, alt for lidt empirisk.

I: Er det så den store udfordring for den danske skole: et pragmatisk forsøg på at balancere imellem det gode fra en anglesaksisk skoletradition der typisk har været mere empirisk funderet og en mere kontinental skoletradition?

A: Ja, og det er en uundgåelig bevægelse, og der tror jeg at Danmark kan finde en vej. Nu svinger pendulet mod mere data, mere styring osv, men det er bare et spørgsmål om tid. På et tidspunkt finder man en eller anden pragmatisk dansk måde at håndtere det på. De der to traditioner balanceret.

I: Og vi har jo en dannelsestradition der gør at vi kan gribe data?

A: Ja, det har de anglesaksiske skolekulturer også, det er bare mere skjult. I den danske tradition er der en meget tydelig dannelsesforestilling, der har været i mange år og virkelig gode ting. Dem kan vi ikke bare ”hoppe over” og erstatte med data. Det handler om at få det blandet på en god måde og der tænker jeg på at den tredeling imellem empiri, teori og praksis kunne være en vej til at kombinere tingene på…

Tre vidensformer:

Man må skelne mellem tre pædagogiske vidensformer:

Pædagogisk teori

Pædagogisk empiri

Pædagogisk praksis

Pædagogisk teori på baggrund af begreber, refleksioner, begrebsudvikling samt historiske og hermeneutiske studier om pædagogiske fænomener.

Pædagogisk empiri som er indsamlet gennem systematiske – enten kvantitative eller kvalitative – studier af praksis og som giver et ”kodificeret billede” af den pædagogiske virkelighed. Gennem empiriske studier iagttages og afprøves bestemte hypoteser og antagelser.

Pædagogisk praksis på bagrund af lærerens eller pædagogens konkrete handlinger, personlige erfaringer og den professionelle dømmekraft i praksis.

Kilde:

Interviewet er bragt i Liv i skolen: Datainformeret læringsledelse, Nr 3, Oktober 2016, 18. årgang, redg. af Morten Stokholm Hansen (VIA University College)