Vi er superlærere

Da jeg i sin tid blev bedt om at skrive et blogindlæg, som skulle være henvendt til mine medstuderende på læreruddannelserne rundt omkring i Danmark, var det min intention at veje fordele og ulemper ved en 5-årig kontra en 4-årig læreruddannelse op mod hinanden. Grunden hertil var selvfølgelig, at man den 20. marts i år valgte at nedsætte et kommissorie, som skal vurdere, hvordan en ny læreruddannelse skal se ud. En læreruddannelse som vi kan forvente at se indført enten i 2021 eller 2022. Og ja, det er da også et spændende emne at tage fat i. Jeg kunne godt tage fat i, hvordan;

- Kommissoriesammensætningen virker relativt ugennemtænkt med tanke på, at man ikke har valgt en repræsentant fra de lærerstuderendes fagorganisation - Lærerstuderendes Landskreds – eller de lærerstuderendes undervisere. I stedet har man grebet til de samme personager, som man så ofte før har gjort, nemlig forskere, skoleledere samt professorer fra diverse universiteter. Der er dog blevet plads til en enkelt lærer, og det skal vi være glade for.  

- Der ikke er afsat flere resurser til en eventuel længere læreruddannelse. Kommissoriets arbejdspapir har den instruks, at kommissoriet gerne må komme med forslag til en ny læreruddannelse, som koster mere eller mindre end den nuværende, dog med det aber dabei at der ikke vil blive afsat flere resurser end de, som allerede bliver brugt på læreruddannelsen i dag.  

- Vi endnu en gang skal sammenlignes med de øvrige nordiske lande. Hvis vi dog bare kunne nøjes med at blive sammenlignet med lande, som har en lignende studie og skolekultur, som den vi har i Danmark. Men nej, når vi skal sammenlignes med de nordiske lande fremfor de skandinaviske, så har det den effekt, at man kan snige Pisakæledæggen Finland ind ad bagdøren. Problemet er bare, at den finske studie -og skolekultur ligger mile fra den danske og den skandinaviske. Sammenligningen bliver usaglig. Det minder mest af alt om et tv-program, hvor man sammenligner danske og kinesiske elever fremfor reel og brugbar forskning.  

- En 5-årig læreruddannelse fremfor en 4-årig uddannelse virker søgt, når vi, som studerende, ikke engang kan mønstre den nødvendige konfrontationstid med vores undervisere på den nuværende. Er pointen så, at det nuværende skemalagte timetal skal forblive det samme på en 5-årig? Vi ved alle, som lærerstuderende, at den tid, som vi har sammen med vores undervisere, er den tid, som vi har mest gavn af i vores jagt på at blive de bedste lærere. Deres feedback er uundværlig. Vi må simpelthen have mere konfrontationstid og vejledning.  

- En læreruddannelse, som bliver overført til universitetsregi, måske lyder flot, men i stedet nok vil fjerne gerningen mere og mere fra praksis og i stedet drukne vores fagprofession i teori og modeller. Skal man tro på evalueringen af læreruddannelsen, så har vi allerede alt for meget teoretisk kompetence i forhold til, hvad skolerne efterspørger. Hvad vil en lærer med en 5-årig lang videregående uddannelse ikke koste samfundet i forhold til en lærer med en 4-årig professionsbachelor? Selvfølgelig skal denne opgradering også betales for ved en højere løn. Jeg tvivler dog på, at der vil blive afsat ekstra resurser til dette, hvilket så i sidste ende vil betyde færre lærere til flere elever ude på skolerne.  

- En læreruddannelse, som nu har været udsat for 2% besparelser år efter år siden 2016 ved det såkaldte ”omprioriteringsbidrag”, skal kunne eksistere som en 5-årig uddannelse for de samme resurser, når den 4-årige uddannelse allerede er skåret helt ind til benet.

Hvem er vi?

Men i stedet for at tage fat i disse mindre positive observationer, vil jeg i stedet lægge mit fokus på, hvad jeg og mine medstuderende på læreruddannelsen i virkeligheden er for nogle, og hvad vi er rigtigt gode til.

Vi er ivrige og indignerede. Vælger man først at søge ind på læreruddannelsen, gør man det ikke for prestigen. Man gør det fordi, at man ved, at lærergerningen er en af de vigtigste gerninger overhovedet. Vi ved, at der venter os en hård og presset hverdag på den anden side af studiet. Vi ved, at mange af os vil bryde sammen inden det første år af gerningen er overstået. Vi ved, at vi vil stå i situationer, hvor vi skal dække flere og flere områder med færre og færre resurser. Vi ved, at vi vil møde elever med flere specialiserede behov end før. Men det gør os ikke noget. Vi vælger nemlig lærergerningen på trods af alle disse udfordringer. Vi vælger lærergerningen, fordi vi inderligt tror, at vi kan være de, som gør den forskel, der skal til for vores kommende elever. Det vigtigste for os er, at vi gennem relationen kan løfte vores elever til nye højder, når det kommer til trivsel og færdigheder.

Vi er didaktiske akrobater. Der findes ikke nogen her i verden, som ved mere om didaktik og dennes praksisapplikation end lærerstuderende. Vi har det allerbedst, når vi får tid til at forberede den perfekte undervisning. Når vi kan lege med modeller, metoder og teorier. Når vi kan se, at vores arbejde virker i praksis. Derfor er det også umådeligt vigtigt, at vi som lærerstuderende i fremtiden får endnu mere tid til at være sammen med elever, så vi løbende kan teste vores viden. Det er netop først i mødet med praksis, at vores nyfundne viden fra studiet giver mening. Vi bliver kun så gode som den tid, vi får sammen med elever, lærere og vores undervisere.

Vi elsker at tage relationer alvorlige. Derfor møder vi også altid elever, kolleger og medstuderende med gode og inderlige intentioner. Vi ved, at relationen mellem os og andre betyder alt. Dårlige relationer fører til dårlig undervisning, til dårlig motivation og ligegyldighed. Derfor kan du stole på, at en lærerstuderendes intention altid er at møde eleverne med ærlighed.

Vi forventer os utroligt meget af hinanden. Vi er afsindigt ambitiøse, og det irriterer os utroligt meget, når vores undervisning og undervisningstid ikke stemmer overens med vores ambitionsniveau.

Giv os de rette rammer

Hvis vi vil have den allerbedste læreruddannelse, så må vi lytte til de lærerstuderende og deres undervisere. Løft mængden af konfrontationstid med vores undervisere. Giv os mere praksiserfaring, så vi kan teste vores tillærte teori ude i marken. Lad os være kreative og involverede i vores gerning. Vi vil så gerne være gode til det, vi skal, men rammerne skal også være dertil. Får vi de rette rammer, er der ingen grænser for, hvor god undervisning, vi kan lave, når vi kommer ud på den anden side.

Vi er stolte over det, vi kan. Vi er stolte over vores gerning. Så lad os være det, som vi inderligt er.

Vi er superlærere.

Resurser

Brug for en bedre læreruddanelse

https://ufm.dk/aktuelt/pressemeddelelser/2019/tommy-ahlers-vi-har-brug-for-en-endnu-bedre-laereruddannelse

Kommisionen

https://ufm.dk/aktuelt/pressemeddelelser/2019/filer/kommissorium-for-kommission-om-fremtidens-laereruddannelse.pdf

Kommisionens medlemmer

https://skoleliv.dk/nyheder/art7103523/Her-er-kommissions-medlemmerne-der-skal-granske-l%C3%A6reruddannelsen

Evaluering af læreruddannelsen

https://ufm.dk/publikationer/2019/filer/endelig-rapport_evaluering-af-laereruddannelsen.pdf

Hvad kan Finland? https://www.folkeskolen.dk/540808/hvad-er-det-finland-kan-vi-ikke-kan

Besparelser i milliardklassen på uddannelse

https://www.ae.dk/analyser/besparelser-i-milliardklassen-paa-uddannelse