Rikke og Hannes PLC-blog

Blog

Spændende mail i indbakken....

Prototyper til mere læselyst fra forskellige kunstnere er snart klar til installation på PLC

Offentliggjort Sidst opdateret

Mere læselyst..

Rikke og Hannes PLC-blog

Vi er Hanne og Rikke, PLC koordinatorer på to helt forskellige folkeskoler i Kolding.Vores PLCer ser helt forskellige ud og bruges også helt forskelligt. Vores elevgrupper er helt forskellige, og til tider er vores tanker også helt forskellige. Men i samarbejdet med hinanden oplever vi en stor energi, en masse gode ideer der spirer, gode muligheder for sparring og herigennem kan vi udvikle vores PLC lokalt og dermed støtte op om elevernes læring og trivsel. Denne blog skal særligt følge vores læselyst projekt, men mon ikke der kommer til at handle om lidt andet undervejs...

Det er det store emne lige nu. Nærmest alle steder handler det om læselyst, og hvad vi gør. En del af vores projekt læselyst og læserum, som er støttet af Slots og kulturstyrelsen er at skabe prototyper, der (måske) kan give eleverne mere læselyst. Vi har nogle spændende og dygtige mennesker til at skabe prototyperne og snart skal de præsenteres.

I sidste uge kom der en spændende mail i indbakken. Nu er prototyperne fordelt blandt de deltagende skoler og vi ved nu, hvor de forskellige prototyper skal afprøves.

Der er nogle virkelig spændende prototyper der er i spil, og nogle dygtige mennesker der står bag. Det er fx kunstner Rune Fjord og designer Hans Asmussen, som er i gang med at skabe et stort møbel, som skal skabe mulighed for at være mere sammen hver for dig.

Der er en hemmelig klub https://schhh.net/dk_design.html, som designer “en rød tråd”, der skal guide eleverne rundt på PLC. Det bliver en kæmpe installation, der skal hænge i loftet, og guide eleverne ved hjælp af røde tråde.

Der er forfatter Sabine Lemire og illustrator Rasmus Bregnhøi, der skaber en læselabyrint som skal guide eleverne i valg af bøger.

Der er kunster Eva Wendelboe Kuczynski , der skaber en slags skattejagt rundt på biblioteket.

Eva Wendelboe Kuczynski | Danske Scenografer

Der er studerende fra designskolen, som har skabt både møbler, vinduesdekorationer, apps og brætspil, der skal skabe mere læselyst.

Derudover er der deltagere undervejs i projektet, som har fået så mange ideer, at de også skaber prototyper med udgangspunkt i de indsigter, der er kommet frem undervejs.

Prototyperne er nu fordelt, og på vores to skoler skal vi blandt andet afprøve “den røde tråd” og “læselabyrinten”. Det bliver super spændende og vi glæder os til at opleve hvordan eleverne tager imod prototyperne.