Blog

Hvilken pædagogik?

Kritik af kritikken af den nye læreruddannelse

Publiceret Senest opdateret

I podcast SOPHIA-SAMTALE - PEJLING AF DANNELSE taler den gode Jens Raahauge med prof. emerita Karen Borgnakke om perspektiverne i den nye læreruddannelse. Borgnakke roser mange ting, men hun kritiserer bl.a, at læreruddannelsens grundfag pædagogik ikke er tænkt med. Og derfor bliver den nye læreruddannelse - der konkret starter sommer 2023 - teoriløs og begrebsfattig. Nu må man huske, at den nye læreruddannelse først er ved at tage form og derfor kan det være svært at kritiserer dens evt. indhold. Borgnakkes kritik går derfor mere på selve intentionerne i forligsteksten.

Von Oettingen

Dr. pæd. og rektor ved UC Syd Alexander von Oettingen blogger om skole, didaktik, undervisning og læring.

Noget af kritikken som Borgnakke rejser kan jeg godt følge og især hendes kritk af PISA tænkningen. Men hendes egne svar virker selv teoriløs og begrebsfattig og er derfor ikke løsningen. Bl.a. kritiseres professionshøjskolerne for ikke at generobre pædagogikken på uddannelsen. Men spørgsmålet er hvilken pædagogik? Det får vi ikke svar på. Tværtimod.

Universitets drøm om en bedre læreruddannelse

Raahauge åbner samtalen med at spørge Borgnakke, hvad pædagogik egentlig er? Et godt spørgsmål, når hun nu kritiserer læreruddannelsen for at mangle pædagogik. Men Borgnakke kan ikke svare, fordi hun ikke selv har et begreb om pædagogik. Hun kan give et funktionelt svar, hvor pædagogik er opdelt i forskellige discipliner (psyk.-, socio.-, filo.- mv.), men som jo intet siger om, hvad pædagogik egentlig er. Det er den klassiske opdeling, vi kender fra universiteterne, som Borgnakke drømmer om. Derfor ender hendes forslag, med at være "universitetets" drøm om en bedre læreruddannelse og som er speedet op med lidt klasserumsforskning og praksisstudier, for ikke at miste kontakten til skolens praksis. Desuden må lærerstuderende læse klassiker som fx Piagte og Vygotsij. Ikke hele værker naturligvis, men et uddrag af original tekster. Alt godt fra teoriens verden, men uden blik for skolens- og undervisningens pædagogik og dens pædagogisk-didaktiske videns- og forskningskreds.

Mangel af selvkritik

Hvad jeg desuden savner i samtalen er, at Borgnakke forholder sig selvkritisk til den udvikling, hun selv har stået i spidsen for. Som professor i faget pædagogik har hun haft ansvar for - sammen med mange andre forskningskollegaer - i at udvikle en selvstændig pædagogisk forskning i Danmark. Men hvor finder vi den selvstændige pædagogik som skal generobres? Den pædagogisk forståelse - som hun kritiserer andre for ikke at leve op til - har hun selv som professor ikke værnet om. I dag findes pædagogik og en selvstændig pædagogisk forskning stort set ikke mere på universiterne. Det er blevet erstattet med uddannelsesvidenskab og uddannelsesforskning. Vigtige discipliner, men lærer skal ikke være de nye uddannelsesforskere i klasseværelset - de skal være lærer i skolen.

Derfor er der ikke brug for mere uddannelsesvidenskab, men der er brug for en pædagogisk videns- og forskningskreds, der ikke er funktionelt opdelt - som Borgnakke forestiller sig - men som tager afsæt i praksis. Pædagogik er først og fremmest en praksis, der kan øves, professionaliseres, institutionaliseres, teoretiseres og gøres til genstand for empiriske studier, men afsættet er ikke funktionsopdelte universitære discipliner, men en stærkere almen pædagogisk videns- og forskningskreds.


Du kan finde podcast på den2radio.dk:

http://den2radio.dk/udsendelser/sophia-samtale-pejling-af-dannelse-16-ingen-generobrede-laereruddannelsens-grundfag/


Powered by Labrador CMS