Ny uddannelsespolitik fra USA?

Også når det gælder uddannelsespolitik og pædagogik, er der god grund til at holde øje med, hvad der sker i USA. De sidste 100 års to vigtigste strømninger, progressivismen og teknokratiet, er begge kommet til os fra USA. Trump og hans undervisningsminister Betsy DeVos har, som man kan tænke sig, haft privatiseringer og nedskæringer af offentlig støtte som de øverste punkter på den uddannelsespolitiske dagsorden. Hvad kan vi vente os af Joe Biden og hans administration? Er der håb om, at teknokratiet og markedsgørelsen af uddannelsessektoren er ved at ebbe ud?

Anerkendelse af læreres professionalisme

Biden annoncerede allerede inden, han blev valgt, at hans undervisningsminister skulle have erfaring fra klasseværelset. Det løfte har han holdt ved at udpege Miguel Cordona som undervisningsminister. Han har været lærer og skoleleder og er kendt for at have gjort en særlig indsats for tosprogede elever fra socialt udsatte hjem. Han har selv latino-baggrund og er uddannnet i ’bilingual and bicultural’ pædagogik.

Højere lønninger til lærerne og større bevillinger til skoler, særligt i socialt udsatte områder, var en del af Bidens valgprogram på linje med et bedre samarbejde med lærerne. Naturligvis er der ofte langt fra valgprogram til virkeliggørelse, men signalerne er i det mindste nye.

Øget praksisfaglighed

USA lider af nogle af de samme problemer som Danmark: For mange unge får ikke nogen kompetencegivende uddannelse og for få tager en erhvervsfaglig uddannelse. Bidens program lyder på mere praksisfaglighed i skolen og muligheden for at tage kompetencegivende praktiske fag i high school.

Biden har lovet en særlig indsats for de såkaldte ’community colleges’, som er forholdsvis små og forholdsvis billige lokale uddannelsesinstitutioner, som giver kortvarige uddannelser som fx kompetencegivende erhvervsuddannelser. De kan være realistiske muligheder for de unge, der i dag ikke gennemfører high school eller ikke får nogen efterfølgende uddannelse.

Lidt mindre ulighed

 Den sociale og uddannelsesmæssige ulighed i USA er enorm. Der er en verden til forskel mellem de fattige og farvede unge, der dropper ud af high school, og de overklasse-studerende på Harvard University. Universitetet angiver selv, at man skal regne med årlige studieudgifter på 85.000 – dollars vel at mærke. Biden og Cordona har bebudet en indsats for at mindske denne ulighed, men det bliver naturligvis mere end svært.

Der er langt…

Der er langt, både fra programerklæringer til virkeliggørelse og fra USA til Danmark. Personligt håber jeg på, at den teknokratiske og markedsorienterede uddannelsespolitik, der har hærget USA og store dele af resten af verden siden Ronald Reagans dage, så småt er ved at afgå ved døden, og at Biden og Cordona hjælper den lidt på vej. Og at det smitter af på Danmark.