Foreningen for madkundskab
Blog
Det rør på sig...
I efteråret nedsattes "de hemmelige udvalg". Udvalgene skulle arbejde med forenklingen af fælles mål og for de nye fags vedkommende skulle der udarbejdes kompencemål. Fagkonsulenterne blev bedt om at udpege udvalgsmedlemmerne. De faglige foreninger skulle omkringgås. Sådan tegnede billedet sig generelt. I de faglige foreningers fællesforum hos dlf talte man om, og begræd, proceduren. Mon udvalgene nu fik tænkt sig godt nok om? Magtede de den praktisk og didaktiske del tilstrækkeligt?...
Tiden er gået og udvalgene har fået deres arbejdsro. Til april forventer vi, at høre reelt nyt, og blive præsenteret for førnævnte kompetencemål for faget madkundskab. Vi er spændte; hvad mon de fører med sig?!
Men heldigvis løftes sløret lige så stille. Vi stifter via medierne bekendtskab med nogle af udvalgsmedlemmerne for det kommende fag madkundskab. Helle Brønnum Carlsen bliver således præsenteret i en artikel i Århus Stiftstidende den 31. januar, efter at hun, tirsdagen forinden, har deltaget i en konference om sundhed i folkeskolen, set i lyset af den nye folkeskolereform. Artiklen indledes med et budskab fra Helle om, at man ikke blot skal lære at lave mad, men også lære om maden. Herom hersker der ingen uenighed fra vores side. Det har længe været idealet.
"Min vision er, at madkundskab spreder sig ud over hele skoletiden" siger Helle Brønnum Carlsen og bruger eksempler på understøttende undervisning hvor koblingen imellem teori og praksis gøres både ved at involvere omverdenen i faget, eksemplificeret ved et æbleplantagebesøg, men også ved at omsætte f.eks. Brøkregning vha. Pizzastykker.
"Der skal kobles mere faglighed til undervisningen" refereres der, og vores hjerte slår en glædeskolbøtte i brystet. Der går et væld af uudnyttede uddannede hjemkundskabslærere rundt i de danske folkeskoler. Det viser f.eks. Vores undersøgelse fra 2010, i samarbejde med 24 timer, hvor en opgørelse viser, at kun 59 procent af underviserne i faget er uddannede. I 2009 lavede Undervisningsministeriet og Uni C en lignende undersøgelse,der har de samme indikationer. Skolerne og deres ledere praktiserer at bemande faget med ikke faglærte. Noget, som vi nu kan forvente os bliver anderledes, i forbindelse med de nye mål og den nye reform. Og for det er vi taknemmelige!
Vi bliver også præsenteret for, at Helle barsler med en ny grundbog til faget i september. Og i maj udkommer hendes bog om maddannelse, der skal bidrage til den generelle debat blandt madaktører og -kommunikatører.
Helle Brønnum Carlsen er i øvrigt én af foreningen for madkundskabs (tidligere Hjemkundskabslærerforeningen) oplægsholdere ved vores landskursus om maddannelse den 2. Og 3. maj, i Odense (tilmelding er stadig mulig!). Hun er en kapacitet og samarbejdspartner vi gerne ynder at relatere til, og intet af ovenstående er i strid med vores overbevisninger, end sige gældende praksis. Eksemplerne svarer til, hvordan vi hidtil har ønsket opgaven udmøntet i dagligdagen.
På folkeskolen.dk blev der den 4. februar bragt en artikel om lektor i sundhedspædagogik Karen Wistoft, der er udnævnt som formand for skrivegruppen. Karen angiver en formodning om, at vælge hende fremfor en lektor i hjemkundskab er gjort, for at signalere nye tider. Hun taler om, at faget bliver taget frem og støvet af, i forhold til det nye navn, hvor det gamle sender signaler om gamle husmoderlige dyder og hjemmet som omdrejningspunkt til det nye, der sætter læren om mad og forbruget herigennem i fokus. Også Karen taler om øget faglighed, og en vægtning af både det praktiske og det teoretiske. På Undervisningsministeriets hjemmeside giver Karen Wistoft tre gode råd til madkundskabslæreren:
* Skolen bør ikke isolere faget men anerkende det som kundskabs- og trivselsfremmende fag og integrere det i skolens agenda.* Skolelederen må vælge faguddannede lærere og/eller fagprofessionelle til undervisningen i madkundskab.* Lærerne må skabe faglig respekt hos forældre, elever og kolleger ved at tage faget og fagets indhold alvorligt - det handler ikke kun om at lave pandekager.
De to første råd ser vi mere som møntede på skolens ledelse og det tredie som affødt af det faktum, at mange ikke faguddannede har varetaget undervisningen i skolerne. Også vi har slået på tromme imod klasselærerens hygge-undervisning i faget, hvor "belønningen" tit er faldet i form af massive mængder af pandekager, bagt af tarvelig margarine, discountmel og burhønseæg... Heri ligger der hverken megen maddannelse eller undervisning.
Alt i alt må vi konstatere, at de tanker og overvejelser der hidtil er sevet ud fra udvalget stemmer godt overens med vore egne. Vi føler os både fortrøstningsfulde og forventningfulde i forhold til udvalgets udspil, og glæder os over den kommende foryngelseskur og fag-revival vi bliver stillet i udsigt. Vi hilser de nye tider velkomne!
