Madmæssig mangfoldighed

Den gang jeg var en lille pige bosatte min familie sig i Ishøj Plænen.  En multikulturel smeltedigle hvor især tyrkere og pakistanere boede dør om dør med os. Jeg kom i mange forskellige hjem - og kendetegnende for dem alle var, at jeg blev modtaget med megen gæstfrihed og masser af skøn mad. Med tiden blev mor og far skilt og mor blev gift med Bekir.  Det ægteskab  holdt ikke længere end 3 år, men bragt blandt andet min højtelskede og uundværlige lillesøster med sig... Men også madvaner, som jeg den dag i dag - fyrre år senere - fortsat bære med mig.

I dag er det søndag. Jeg bor i et lille bofællesskab med min mand og vores ældste søn og svigerdatter på Sydsjælland. Og jeg sad og dvælede lidt ved morgenbordet. Vi havde alle sørget for hver vores, og den madmæssige mangfoldighed stod i fuld flor. Mette spiste youghurt med  müsli. Kent sine velkendte 2 blødkogte æg, et par ristede brød med rigeligt smør og ost og en kop te. Og jeg spiste, hvad du ser på billedet. Omelet med spinat. Hvid ost, sucuk og arabisk fladbrød med mixed salat og puck-creme. Gensidigt havde vi svært ved at forestille os, at vi skulle spise hinandens morgenmad, men alle fik vi, hvad vi sætter pris på.

Der er mange, mange parametre der er med til at afgøre, hvad vi spiser. Nogle handler om sundhed. Nogle om diæter, måske pga. sygdom. Andre om religion. Andre igen om overbevisninger og endnu andre om traditioner, kultur og arv.  Endnu flere begrundelser for, hvad der gør, at vi vælger som vi gør, når vi skal vælge vores mad, spiller helt sikkert ind.  Tænk blot videre ad samme tangent, og du vil se...

Jeg har altid set maden og måltidet som et transfervindue til andre  kulturer. En måde, hvorpå jeg lettest forstår et folk... Hvor barrierer og forbehold nedbrydes samlet rundt om det fælles madbord.

Som madkundskabslærer har det været vigtigt for mig, at sørge for at præsentere så bredt og så vidtrækkende som muligt, af hvad  madens mangfoldighed har at byde på. Gøre verden mindre og "de andre" mindre fremmede.

Hvordan kan man lave mad til alle, selvom nogen har nogle krav eller forbehold til, hvad der skal spises? Skal man have det samme, eller vælger vi forskellige råvarer ud, for at tilpasse os? Hvad kan man kræve af sine elever? Vil man bede diabetikeren om at smage på kagen? Vegetaren om at udbene kyllingen? Muslimen om at være med til at stege frikadellerne? Hvor går grænsen? Hvad er acceptabelt?

Den slags principielle, etiske og didaktiske  overvejelser gør vi, som madkundskabsundervisere, os mange gange. Og vi får også skabt os vore egne rutiner og rammer. Men der er ikke mange steder at hente hjælp. Hverken retningslinjer eller lærerbøger kan hjælpe os på vej. Så hvad gør vi egentlig?  

Det har et  samarbejde mellem landets seks professionshøjskoler samt Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet sat sig for at undersøge. Derfor har vi brug for, at du besvarer en spørgeskemaundersøgelse. Læs mere via nedenstående link. Og læs gerne artiklen, der linkes til, forinden, så du kender baggrunden for de tanker, der ligger bag undersøgelsen.

https://www.madkundskab.nu/nyhed/spoergeskema-744

Dine svar, er af afgørende betydning! - På forhånd tak!!