Less is more

Begrebet stammer oprindeligt fra en frase i et digt fra 1855:  Andrea del Sarto, kaldet ”The Faultless Painter” af Robert Browning. Arkitekten Ludwig Mies Van der Rohe adopterede udtrykket, og lod det beskrive afsættet indenfor minimalismen. Det bruges i betydningen, at et enkelt udtryk kan virke langt stærkere end det komplekse.

Hvad i alverden får dog én til at lægge et sådant oplæg op i en blog om hjemkundskab? kan du rettelig tænke… Jo; samme ånd er i vækst hos os. Faktisk er det trendsættende i alt hvad der rør sig i og omkring madfolket i Dannevang.

Enkelt frem for komplekst. Lokalt. Sæson. Bæredygtighed. Økologi. Dyrevelfærd og –etik.

Forleden havde ”Stop spild af mad” 5 års fødselsdag. Hvad der dengang var et forsigtigt ”pip” er i dag blevet et rugende HALLO! Organisationen er forsat en NGO’er. Ted talk, parlamentsoplæg og folkemøder er efterhånden en betragtelig del af hverdagen for Selina Juul. I kølvandet følger nu et væld af fantastiske tiltag, som imødekommer opfordringen til at reducere i mængden af ressourcespild. Fødevarebanken arbejder for at mindske madspild og og madfattigdom i Danmark. Søndag, den 18. august, lød startskuddet i Roskilde for For Resten Touren, med et storstilet restegilde. Touren går videre til Odense og herefter Food Festival i Aarhus, bæredygtighedsfestival i Aalborg og kulturnatten i København. Fælles for alle er, at der bliver lavet lækre tastingmenuer af overskudsfødevarer.

Jeg kom til verden i en restaurationsfamilie. I en tid hvor fokus var mere på kvantitet end kvalitet. Det fokus lever stadig, men bliver dagligt udfordret af ovenstående bevægelse. Trods min glæde ved kvalitet, at selvgjort er velgjort og glæden ved at høste og gemme, så er der alligevel nyt for mig at lære, hver evig eneste dag. Som forbruger er jeg blevet særdeles påvirket af trenden. Bananerne købes ikke længere i klaser. Hvor jeg før ledte efter mælken med den længste holdbarhed tager jeg nu den, med den korteste. Noget jeg anså for at være povert er i dag blevet en selvfølge. I min husstand er vi 4. Vi omsætter dagligvarer i et tempo, som hensætter mit dankort i en rødglødende tilstand. SELVFØLGELIG har jeg ikke brug for lang holdbarhed. I stedet glæder jeg mig over, at kunne finde nedsatte dagligvarer, som er omsat hurtigere end udløbsdagen. Og hvad der er sparet her, kan bruges på gode råvarer andetsteds.

I skolen opfordrer vi børnene til at medbringe deres nedfaldsfrugter. Vi vælger dansk og økologisk. Vi går på jagt efter mirabeller og laver skønne marmelader til at hjemtage. Den lokale fisker involveres i Fiskebranchens fokus på fisk i madpakken og jægeren bringer dåen der indgår i et tværfagligt forløb med biologi. Nej… Vi ER endnu ikke begyndt at slagte geder i undervisningen; men hvem ved hvornår vi tager springet ;)

Uanset hvad vi tænker eller gør, og hvordan vi forholder os, så kan vi ikke se bort fra, at det der er vores fokus, det er ”mad”. Maden er omdrejningspunktet. Mad glad. Glad mad… Less is more!

2014 iværksættes den nye folkeskolelov. Hjemkundskab skal ikke længere hedde Hjemkundskab, men Madkundskab. Kundskaber og færdigheder skal være de samme, men faghæftet tilgodeses, så det bliver lettere at ibrugtage og imødekomme i lærerens og fagets dagligdag.

Kundskaber… Lyder det ikke lidt højttravende?! Sådan var mit oprindelige afsæt! Hvor er det godt, at man har så mange holdningsfaste samarbejdspartnere i vores fag…

I ”Den store danske” definerer man bl.a. kundskaber således: Tilegnelsen af kundskaber er en demokratisk rettighed og anses af mange for det vigtigste værn mod følelsesmæssig overrumpling, indoktrinering og manipulation. Med kundskab, set som summen af kundskaber, viden og ansvar, udvikles opmærksomhed og dømmekraft. Uden kundskab er der ingen løsningsmuligheder for problemstillinger, der indebærer en menneskelig stillingtagen.

Jamen; så kan det jo ikke være anderledes. Vores fag må bære begrebet ”kundskab” i sit navn!

Mad er religion. I alle tilfælde i betydningen, at måden hvorpå man vælger den, svarer til éns bedste overbevisninger. Man tror sig at vide, hvad der er bedst. Både for en selv, for samfundet, for miljøet og for helbredet. For velfærden, både blandt dyr og mennesker. i mange tilfælde lader man tegnebogen vælge...

At være holdningsløs i sin undervisning i faget vil være frygteligt. Ligeledes at være ukritisk. MEN man må acceptere og anerkende, at der er andre tilgange og overbevisninger end éns egne. Underviserens formidling er ene og alene en formidling. Valget er den enkeltes. Jeg vælger det enkle; hvad gør du?!

Find os på facebook ELLER på www.hjemkundskab.nu – Giv os et ”like”