Paradigmeskift

I dagene 30. september til 2. oktober 2009 blev der i Aalborg holdt en kongres for Danmarks Lærerforening. Her vedtog man bl.a. en resolution:

Folkeskolen skal drives og finansieres af det offentlige

Det påhviler kommunerne at afholde alle udgifter til folkeskolens undervisning.

Grundlovens bestemmelser om en offentlig finansieret skole med fri og lige adgang for alle er en forudsætning for, at folkeskolen fortsat kan understøtte sammenhængskraften i samfundet. Sponsorering fra såvel forældrebetalte ”fonde” som private firmaer må aldrig blive en del af det økonomiske grundlag for at drive skole, og forældrebetaling ud over kostpenge må ikke forekomme.

Forældrebetaling vil medføre stor risiko for en øget polarisering af samfundet. En sådan udvikling tager Danmarks Lærerforening skarpt afstand fra.

Gældende lovgivning betyder, at folkeskolens drift aldrig må blive afhængig af salg af reklamer eller sponsorydelser og at annoncører eller sponsorer aldrig kan diktere undervisningsmetode eller undervisningens indhold. Endvidere fordrer det en skærpet opmærksomhed på markedsføringslovens §8, der omhandler markedsføring rettet mod børn og unge.

Med ”Lov om kommuners og regioners anvendelse af fast ejendom og løsøre til brug for reklamering for andre” af 1. juli 2006 har kommunerne fået udvidet adgang til at søge andre finansieringsmuligheder til kommunens drift eller andre opgaver. Positivt kan salg af reklamer og sponsoraftaler give økonomisk muligheder for at opkvalificere undervisningen gennem moderne undervisningsmidler eller give eleverne bedre trivsel gennem bedre fysiske rammer. Modsat kan finansiering af folkeskolen gennem reklamer og sponsorering være medvirkende til, at tilliden til folkeskolen som en uafhængig instans underlagt demokratisk kontrol sættes under pres. Alene risikoen for, at folkeskolen kan mistænkes for kommercielle interesser, kan være styrende for undervisningens indhold eller enkelte elever eller klassers udbytte af undervisningen, kan være begrundelse for ikke at lade skolen finansiere på denne måde.

Ovenstående er nogle af de forbehold og forhold som Hjemkundskabslærerforeningen igennem tiden har debatteret i forbindelse med et øget indtog af tilbud i den daglige praksis og undervisning i vores fag.

Vi befinder os i det 21. århundrede. Postmodernitetens tid, hvor individet er sat i fokus. Hvor kapital mere er et spørgsmål om viden og socialitet og hvor holdninger og værdier er sat i fokus. Vores erhvervs- og arbejdsliv er dynamisk og er gået fra at være en tænkning om enten/eller til et både/og. Vi er gået fra at være konkurrenter til at blive samarbejdspartnere. Hvor det 20. århundredes fokus har været rettet på stabilitet og kontinuitet er vi nu i udvikling og med et pres på vores fleksibilitet. Og midt i dette skrift opstår så et ændret syn på, og tilgang til dét at byde samarbejdspartnere velkomne ind i undervisningsrummet. Og samarbejdspartnere har vi mange af…

Det der har været foreningens fælles afsæt er, at vi bredvilligt har indgået i disse samarbejder, forudsat, at vi har været med i planlægningsfasen. Vi har sat og med ved de forskellige borde, for at sikre os, at ovenstående hensyn har været taget. Vi er blevet indbudt i samarbejdet, som en kvalitets- og blåstempling af mange gode og spændende tilbud der er rakt ud, både blandt vores medlemmer, men også generelt i den danske folkeskole. Vi borger for kvaliteten, så sørg for at udsøg os, når du bliver tilbudt diverse undervisningsforløb, fødevarekasser, konkurrencer etc.. Vi ser det ikke som hverken skam eller falliterklæring at supplere dagligdagen med den slags tilbud. Med os som interessent er didaktikken tænkt godt igennem, og du har som bruger fået en håndsrækning i en trængt hverdag. God arbejdslyst!