Kært barn har mange navne...

Så har undervisningsministeren barslet med en ny skolereform. Med til reformen hører blandt andet, at hjemkundskab er tænkt ind som fag der skal revitaliseres. Processen igangsættes ved at give os et nyt navn; Madkundskab. - Hvad synes vi så egentlig om det?!

Som ved enhver navngivning, så er der ting der både tale for og imod navnet. Foreningen har i en årrække i forvejen debatteret et navneskifte. Hjemkundskab forekom mange at være mangelfuldt og utidssvarende. Mangelfuldt fordi det ikke tilgodeser at formidle de tre ben der tilsammen givet faget dets dybde og bredde: Sundhed; herunder kost, ernæring og hygiejne Kultur; herunder æstetik og livskvalitet, mad og måltider samt Samfund; herunder ressourcer og miljø og etik samt fødevarer, forbrug og hygiejne, og utidssvarende på grund af ordet kundskab. Af selv samme grunde forudspår vi, at Madkundskab vil få den samme vurdering.

Foreningen har, under Bertel Haarders ministerperiode, fremsendt et forslag til nyt navn; mad og sundhed. Vi har ikke følt, at det var det perfekte navn, men det var mere mundret og lettilgængeligt samtidig med at det rummede meget af det faget sætter i fokus. Endvidere svarede navnet til hvad man i vores søsterlande har valgt at kalde faget. Men forslaget vakte ikke gehør.

Personligt finder jeg det passende at forsøge at indtænke det gode liv. For det er i virkeligheden hvad vi handler om. Ikke vellevned, men at leve vel, og fordoms tids poesibøger hvori man skrev lev vel flettet ind i hinanden, har ofte strejfet mine tanker under navnedebatten. Men heller ikke det har tiltalt nok.

Nu står vi så her. Madkundskab. T'ja... Det må vi finde ud af at få det bedste ud af. Så nu skal vi etablere en indsats, hvor fokus må være på at forklare, at godt nok rummer fagets navn ordet "mad" men dermed berettiget det IKKE til at det skal være det eneste man indtænker i fremtidens undervisning i faget. Det er også alle aspekterne rundt omkring. Vi skal have lært de skoleledere, der også allerede nu har givet faget lavstatus, at enhver husmor med lidt husholdningserfaring IKKE er tilstrækkeligt klar til at varetage undervisning i faget. At der er rigeligt af uddannede lærere til at bemande undervisningslokalerne og at de har fortrinsret fremfor klasselærere, der skal hygge lidt sammen med klassen i sjette, hvor den obligatoriske del ligger. Og så skal vi have tvunget vores fælles mål i brug, ude på de enkelte skoler. Det MÅ være på høje tide...