Del 2 “Hvis du skulle holde forældremøde i en 1. klasse, hvad ville du så gøre?" "Jeg ville..."

Forældremøde - matematik på dagordenen

I kender det.. Klassekassen, kontaktforældre, årets gang, madpakker, legegrupper osv. Alt sammen emner man kommer omkring på et forældremøde. Men hvordan får vi matematikken på dagsordenen og hvad er egentlig vigtigt at vide for forældrene? Hvad vil det sige at have matematik i 1.klasse og hvordan kan man som forældre støtte op derhjemme. Her er mine tanker omkring ovenstående, selvom der er god tid til forældremødet i min 1.klasse.

Hvem er god til matematik?

Det første jeg tror, at jeg vil snakke om er nok lidt anderledes end hvad man plejer. Jeg vil bede forældrene tegne eller forstille sig en matematikprofessor. Hvordan ser sådan en ud? Og så ellers give dem 3 min. til opgaven. De må gerne tegne tændstikmænd. Jeg tror, at langt de fleste tegner eller forstiller sig en mand. Måske med briller og en lommeregner, som stikker op af skjortelommen. Og hvorfor vil jeg så bede forældrene om det..? Jeg tror, at rigtig mange forældre ser matematik som et drengefag. Et drengefag hvor man som dreng derfor skal være dygtig, modsat pigerne da de bedre til humanistiske fag. Derfor bliver det mere legitimt for piger at have forbehold pga. sit køn. Noget forskning viser, at piger generelt udvikler en mere negativ holdning til matematik og at pigerne vurderer egne evner lavere end drengene gør – selvom det resultat og karaktermæssigt ikke er sådan. Hvor kommer dette fra? Jeg tror desværre, at det er en normal følelse blandt forældre, at det er far som er bedst til matematik, hvorimod mor er bedre til de kreative reflekterende fag. Det er måske også den historie, som bliver fortalt hjemme bag husets fire vægge. Derfor vil jeg godt italesætte dette for forældrene – måske de kan genkende sig selv i noget af ovenstående. Den måde forældrene omtaler faget, smitter af på deres børn. ”Den klarer du Brian, jeg kan ikke finde ud af det med tal”. Mors dårlige matematikerfaringer skal ikke gives videre til barnet, så derfor sender hun tjansen videre far. Men måske er det netop denne tydelige opdeling der alligevel gør at man giver synet på matematik videre?

Hvad er matematik i 1.klasse?

I første blogindlæg af denne serie, beskrev jeg i grove træk hvad jeg vil have fokus på i 1.klasse. Det kan i læse mere om her. Den del skal selvfølge også formidles videre til forældrene. Dette gøres for at fortælle, at matematik i folkeskolen har ændret sig betydeligt hen over de sidste mange år. Der undervises helt sikkert anderledes og fokus er også flyttet. Førhen havde man et stort fokus på facit og hurtighed. Sådan er det ikke længere. Der er selvfølgelig nogle basale færdigheder, som skal være på plads, da det giver børnene en fordel i arbejdet med matematik senere i skolelivet. Men på rigtig mange områder er matematikken anderledes i den forstand, at der nu er et langt større fokus på forståelsen, dialogen og processen. Vi skal få elevernes ræssonementer og tækning i spil, da det er her forståelsen gemmer sig. Det vil jeg gerne have at forældrene tager med hjem, hvilket leder mig videre til det næste – nemlig matematik derhjemme.

Matematik i dagligdagen… Hvordan?

Jeg får nogle gange spørgsmålet, ”Hvordan kan vi støtte op derhjemme?” Det er et lækkert spørgsmål da det jo viser, at forældrene gerne vil hjælpe til - så meget som de nu har tid til. Mit ikke-svar vil være et spørgsmål.”Hvornår møder I matematik derhjemme?” Rigtig mange forældre vil helt sikkert tænke på handleture. Så i dagligdagen er det oplagt at snakke om hvad ting koster, lade børnene tælle penge, sko, sokker mv. så de træner deres forståelse for mængde og tal. Man også spille krig, 500, fisk, osv. med ens børn. Snak om afstande og hastighed under bilturen. Kig på nummerplader, hvem finder den største ener, ti’er osv. Tag børnene med i køkkenet, så bliver de bekendt med forskellige måleenheder. Det kan give mange hyggelige stunder.

En anden måde at støtte op på, kan være de mere undersøgende spørgsmål. ”Hvad har I lavet i matematik i dag?”. ”Kan du ikke lige forklare hvad det handler om?”. ”Kan du vise mig et eksempel?”. ”Kan du forklare det på en anden måde?”. ”Kan du tegne den måde du regnede det ud for mig?”. Man kan også være mere konkret. ”Så I har haft om plusparer i skolen i dag… hvad er et pluspar?”. ”Hvad kan man bruge dem til?”. Fede spørgsmål som får barnet til at tænke, forklare og udtrykke deres forståelse.

Skal vi som forældre ikke give dem nogle regnestykker?

Egentlig vil jeg ikke have noget imod, hvis forældrene træner noget addition med deres børn. Udfordringen er bare, at jeg er ret vild med regnestrategier og fleksible regnemetoder. Jeg er derfor ikke super begejstret for, at forældrene lærer deres børn at regne uden et fælles fodslag. Det ender nemlig ofte med at forældrene præsenterer en standardalgoritme og så synes jeg at man mister noget talforståelse. Så for at skubbe dem i retning mod regnestrategier påtænker jeg at afholde en Matematikaften, hvor netop regnestrategier og fleksible regnemetoder bliver forklaret. Det giver forældrene mulighed for at spørge mere ind til barnets tækning og ræsonnementer når de sidder derhjemme. Så ved de også mere om hvad og hvordan vi arbejder på skolen. Jeg har før afholdt sådan en eftermiddag/aften hvor vi samtidig havde fokus på forskellige spil – kortspil, skak osv. Der var rigtig fin tilslutning. Jeg skal dog først lave en indbydelse og reflekteret lidt mere over formatet - måske man kan kombinere det med nogle spil igen. Det tænker jeg lige over.

I er jo ikke færdige med bogen!!?

I et tidligere blogindlæg har jeg skrevet, at overstående spørgsmål kan ende i indbakken I Aula. Derfor vil jeg også tydeligt fortælle, at jeg ikke har til hensigt at nå hele bogen, da jeg også bruger egne og andet materialer. Matematikbogen er bare en af de midler jeg bruger til nå i mål. Jeg tænker også, at jeg i samme åndedrag vil nævne at kompetencemålene første skal være på plads efter 3. klasse – så der er god tid.

Jeg har faktisk ikke tænkt ret meget mere. Gad vide om man overhovedet kan nå at snakke om ovenstående, når der også skal snakkes om madpakker og alt det andet?  

Tak fordi I gider at læse med.

Vh Micky Bøgvad Lindharth