Er du utro ligesom jeg…?

Rigtig mange lærere skal i den kommende tid færdiggøre deres årsplan i matematik. Nogle steder er der lokale aftaler for, hvordan årsplanen skal se ud, mens man andre steder helt selv bestemmer som lærer.

Langt de fleste matematiklærere er i besiddelse af et bogsystem, og derfor er årsplanen ofte udformet således, at den følger bogens kapitler kronologisk. Disse årsplaner kan fx hentes på bogsystemernes hjemmesider. Nogle følger årsplanen til punkt og prikke, måske nogle endda detailplanlægger, mens  andre bruger årsplanen til at give et overblik over skoleåret.

Der er gode bogsystemer

Jeg skal ikke gøre mig herre over, hvad der er bedst. Derimod vil jeg blot slå et slag for, at gennemarbejdelse af samtlige kapitler i matematikbogen ikke skal være et mål i sig selv.

Der er rigtig mange gode bogsystemer, hvor forfatterne har gjort sig rigtig mange overvejelser, har afprøvet stoffet, kasseret noget og udviklet noget nyt. Generelt er forfatterne ret gode til at forholde sig til, hvad eleverne kan lære på de forskellige klassetrin, så eleverne hvert tredje år, samlet set, opfylder kompetencemålene. Der er dog også bøger, som ligger op til en selektion af emner/temaer. Hver forfatter eller bogsystem har sin egen indgangsvinkel til kompetenceområderne, som udmønter sig i forskellige temaer, hvilket afspejler sig i den måde, som eleverne skal lære stoffet på.

Frihed og tro

I forbindelse med en af mine artikler omkring regnestrategier, har jeg tidligere nævnt, at man skal forholde sig kritisk til bogsystemerne. Dette mener jeg også gør sig gældende, når man skal til at lave en årsplan. Man skal spørge sig selv, om den valgte indgangsvinkel er den rigtig for ens egne elever? Hvordan vil jeg undervise i dette?  Eller vil jeg hellere noget helt andet? Jeg stiller mig selv førnævnte spørgsmål og ender derfor med at være utro mod mit bogsystem - måske endda flere gange på et skoleår. Jeg tror på min faglighed velvidende, at jeg godt må fejle og nok også kommer til det. Jeg kan jo altid rette op på mine fejl. Sådan udvikler jeg mig. Jeg vil ikke være slave af et bogsystem, forstået på den måde, at jeg ikke forventer eller har til hensigt at nå hele bogen igennem. I hvert fald ikke på bogsystemets præmisser.

Frigør dig og stol på dig selv

Jeg synes, at man skal turde at sætte sin egen faglighed i spil. Turde at prøve noget nyt af og til eller måske blive i et tema længere tid end først antaget. Det kan lade sig gøre for mig, da jeg på forhånd har skabt plads og rum i min årsplan. Jeg vurderer, hvor meget tid jeg vil bruge på hvert tema, men faktisk også om jeg hellere vil undlade at undervise i det. På den måde får jeg mulighed for at prøve et materiale af, som har en anden indgangsvinkel. Det kan også være at man i indskolingen vil bruge længere tid på regnestrategier i addition og subtraktion - noget der af forskellige grunde ikke får så meget plads i mange bogsystemer. Det vil jeg i hvert fald gøre. Friheden betyder, at jeg frigør mig for pres og stress, for jeg bestemmer selv, hvordan og hvad jeg vil undervise i - næsten. For vi skal huske at færdigheds- og vidensmålene i 2017 blev vejledende, mens de overordnede kompetencemål for, hvad eleverne skal kunne, blev de bindende. Dog skal man huske, at kompetencemålene første skal være på plads efter 3. klasse, 6. klasse og 9. klasse. Så der er altså tid til at både at dvale ved noget og prøve noget nyt.

Jamen I er jo ikke færdige med bogen!!?

Sådan et spørgsmål kan ende i indbakken i Aula, og det skal vi være klar på. Dette kan man undgå, hvis man tydeligt informerer forældrene herom, fx på et forældremøde, hvor man fortæller, at man ikke har til hensigt at nå hele bogen, men at bogen er et af de midler, man bruger til at nå de forskellige kompetencemål.  

Så ja… JEG ER UTRO - på den fede måde..

Vh

Micky Lindharth