Skal det bare være nemt?

Jeg blev lidt bekymret efter at have læst en artikel på folkeskolen.dk, hvor man legede med tanken om, at man som engelsklærer i nogle tilfælde - måske - har valgt faget fordi, sproget er nemt. Det fik mig til at reflektere.. Vælger man fag efter hvad der er nemt? Altså at man på seminariet har valgt matematik på linje fordi at man tror, at det er nemt at undervise i. Det er, som artiklen beskriver et rigtig ringe udgangspunkt for eleverne, kollegaerne og ikke mindst ens egen arbejdsglæde. Man har forhåbentligt valgt at undervise i matematik fordi man vil gøre en forskel, fordi at matematik er et fedt fag og fordi man netop brænder for det fag.

Vælg med hjertet, men især også med fagligheden

Jeg håber at kommende og nuværende studerende og måske også nuværende lærere mærker efter og stiller sig selv spørgsmålene, “brænder jeg for at undervise i matematik?" eller "Skal det bare være nemt?” Hvis man kan svare ja til det første, så er man på rette vej, men ikke i mål endnu. Hvis man derimod kan svare ja til det sidste, så skal man for børnenes, kollegaernes og ikke mindst sin egen skyld finde et andet fag at undervise i eller i det mindste arbejde på at ændre holdning - hurtigt.

Det er så svært som man gør det til

Det plejer at være en sætning man bruger, når man ikke behøver gøre det svære end det er. Måske denne sætning skal omtænkes lige i denne forbindelse. Må det ikke være nemt? Jo, meeeeen... Det skal være sværere end at bede eleverne bladre i bogen. Det skal være sværere end at dele kopiark ud med hovedet under armen. Der er så mange ting på spil, at dette blogindlæg vil blive meget langt hvis begreberne "planlægning", "afvikling" og "evaluering" skal udfoldes. Dog vil jeg slutte af med at henvise til fire ud af otte udfordringer, som ekspertgruppen adresser i rapporten ”FÆLLES UDVIKLING AF MATEMATIK”.

1. Det er en gennemgående tilbagemelding fra praksis, at et øget krav om inklusion af elever med særlige udfordringer i folkeskolen kan være medvirkende til, at der er flere lavt præsterende og færre højt præsterende elever i matematikundervisningen. Så hvordan kan man bedst understøtter og inkludere den uensartede gruppe af lavt præsterende elever i matematikundervisningen?

2. Erfaringer fra praksis og resultaterne fra folkeskolens prøver indikerer, at der mangler en bevidst progressionstænkning for elevens faglige udvikling i undervisningen, når det kommer til deres begrebsmæssige forståelse, herunder talforståelse. Erfaringen er, at elever ofte bygger videre på ikke-forståede metoder, begreber og ideer, hvilket typisk resulterer i en fragmenteret forståelse. Så hvordan sikre man, at der ikke undervises procedureorienteret, men i stedet med henblik på forståelsen?

3. Sproglig udvikling og matematisk kommunikation medtages ikke i tilstrækkelig grad i planlægning, gennemførelse og evaluering af matematikundervisningen i grundskolen. Så hvordan kommer dialogen mere i fokus og hvordan kan vi bruge den i undervisningen?

4. Elevers manglende tro på egne evner ift. matematik kan til dels være knyttet til en udbredt, men forkert, forestilling i befolkningen dvs. også blandt lærere og forældre. Denne forestilling handler om, at det at lære matematik er en evne, der er ulige fordelt, idet nogle har særlige anlæg for at lære faget, mens andre nærmest ikke kan lære det. Så hvordan får vi eleverne til at lykkedes og få succes i undervisningen, så de tror på egne evner?

Ovenstående er et bevis på, at det ikke er nemt at undervise i matematik. Man skal ikke undervise i matematik, hvis det bare skal være nemt. Man skal kræve mere af sig selv.
Er forberedelsestid en vigtig faktor? Ja det er det 100%.. Jeg anfægter dog stadig, at man ikke skal vælge matematik på linje, fordi man tror det er nemt at undervise i.

Tak for indsatsen til alle, som gør alt hvad de kan, så de kære elever bliver så dygtige som muligt.

Vh Micky Lindharth