Micky Lindharth

Blog

”Kom nu - Gæt hvad jeg tænker!”

Hvorfor svarer I ikke det jeg tænker og hvorfor er det altid de samme som har hånden oppe?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Når jeg stiller spørgsmål til eleverne, er det for at afdække elevernes forståelse og for at få eleverne til at være en aktiv del af undervisningen. Det er bare ikke sikkert at eleverne har samme syn på spørgsmålene. Mange elever vil opfatte det som en ”test” og at hastigheden på svaret og svaret i sig selv kan være en indikator for hvor intelligent man er. Især hvis spørgsmålene er lukket. Et lukket spørgsmål er kendetegnet ved at være styret at lærernes tankegang og ved at der ofte kun kan svares ja, nej, et bestemt facit eller svar. Denne form for spørgsmål giver ikke eleverne mulighed for at uddybe og tydeliggøre deres forståelse, som anviser handlemuligheder for læreren.

Micky Lindharth

Mit navn er Micky Bøgvad Lindharth. Jeg er uddannet matematiklærer og matematikvejleder. Jeg har en stor interesse for regnestrategier hvilket store dele af min blog derfor vil omhandle. Noget der også optager mig er hvordan vi kan motivere eleverne og skabe rum til at lære matematik.

Dialogen skal styrkes

Hvis man gerne vil ændre klasserummet fra et enstemmigt klasserum til et flerstemmigt klasserum, hvor man opdager elevernes forståelse gennem deres svar og spørgsmål, så spiller dialogen naturligt nok en altafgørende rolle.

Men for at dialogen kan være i fokus, så kræver det at eleverne har en høj mestringsforventning – altså at eleverne føler sig kompetente til at kunne svare eller forsøge at svare på spørgsmålet. Derfor kan man med fordel stille eleverne et spørgsmål, lade dem tænke og efterfølgende sende dem ud i små grupper hvor der er tid til at få en fælles forståelse og et fælles svar på spørgsmålet. Det giver eleverne tryghed og rygdækning – ”vi er flere som har samme forståelse”. Det gør det nemmere at turde svar og mere legitimt at svare forkert.

Dialog og procesorienteret model.

Denne procesmodel er med til at sikre fokus på dialog, fælles forståelse og vidensdeling. Jeg valgt at have fokus på regnestrategier og et spørgsmål kunne være:

Hvordan kan man regne 7 * 14?

1. Analyse og valg af strategi.

Alene eller par. En indledende analyse af opgaven/regnestykket.

2. Dialog om strategier og respons.

Grupper a ca. 4.Dialog mellem eleverne om valg af strategi. Der kan være tale om flere forskellige strategier. Der gives respons på hinandens strategier. Hvis der i dialogen fremkommer nye strategier, bliver eleverne i denne faser. Hvis der ikke er flere nye strategier, forsætter man til 3. fase.

3. Fremlæggelse og vidensdeling.

I større grupper eller fælles på klassen Strategierne fremlægges for klassen. Hvilke valg er foretaget og hvorfor? Der gives respons her på.

4. Afprøvning af nye strategier 

Eleven arbejder her alene eller 2 og 2 Her afprøves de nye strategier.

Hvilke spørgsmål kan man stille?

Stil spørgsmål, som ikke handler om et bestemt facit. Det giver eleverne mulighed for at vise at de tænker forskelligt.

Spørgsmål som har fokus på processen og forståelsen

Sp

For at få opbygget et klasserum hvor

Vigtige spørgsmål:

Spørg til processor frem for facit

Stil spørgsmål som får dem til at reflekterer og måske prøve noget af.

Vær opmærksom på at stille spørgsmål, der lægger op til refleksion.

- Stil spørgsmål, der relaterer sig til elevernes læreprocesser og forståelser og ikke kun til det rigtige svar.