Fagteam og regnestrategier

Flere kommuner og skoler begynder så småt at opprioritere fagteamsamarbejdet. Dette gør sig også gældende på min skole, hvor der fra næste skoleår er fagteammøde i matematik hver 2. måned. Derudover er der hver anden uge skemalagt et årgangsteammøde, hvor matematiklærerene i de to klasser har mulighed for at mødes. Flere matematiklærere begynder derfor at have rigtig meget tid sammen. Hvad skal man dog bruge alt den tid på?

Den røde tråd?

Rigtige mange starter ud med at lave en rød tråd for matematikundervisningen, hvor man beskriver hvad der undervises i på hver årgang og hvornår man introducerer forskellige IT-hjælpemidler. Det kan tage rigtig lang tid at lave denne beskrivelse, og sjældent når man ind til kernen som handler om hvordan vi underviser. Taler selv af erfaring. På min skole startede vi ud med at lave den røde tråd for matematikundervisningen. På dette tidspunkt var fagteamet kun samlet tre gange på et skoleår, derfor nåede vi ikke ret meget mere end det. Det blev til et flot kompendium, der tydeligt viser hvilke områder vi underviser i på de forskellige årgange. Men det var en tidsrøver. Vi nåede ikke ind til kernen og fik i denne proces ikke snakket om hvordan vi underviser og hvordan vi kan udvikle fagligheden på skolen. Vi ønskede, at der fremadrettet skulle være et større fokus på undervisningens indhold og hvordan vi underviser - noget der kunne have direkte indflydelse på vores arbejde med eleverne.

Hvordan sælger man regnestrategierne til sine kollegaer?

Der er i vores fagteam kommet nye kollegaer til, både nyuddannet og erfarende, men også nogen som ikke har undervist i matematik i noget tid. Derfor ville jeg udnytte fagteamsmødet til at introducere mine kollegaer for regnestrategier. Regnestrategier bliver nævnt flere gange i læseplanen og er også en stor del af opmærksomhedspunkterne i faget, men er ikke noget alle arbejder tydeligt med.

Udfordringen er, at der ofte er en vis skepsis over for regnestrategier og at mange foretrækker at lære deres elever standard algoritmerne. Ofte bunder det i usikkerhed fordi, at man ikke har styr på hvordan man arbejder med regnestrategier. Samtidig er arbejdet med standard algoritmerne blevet en vane, som er svær at bryde. Som fagteamskoordinater havde jeg en god idé til hvordan jeg kunne ”ryste” mine kollegaer lidt. Via uvm.dk fandt jeg frem til prøvevejledningen for færdighedsprøven 2019. Jeg så som forventet, at flere elever har store udfordringer med regningsarterne subtraktion og division hvilket har været gældende de sidste mange år. Måske dette kunne få mine kollegaer til at reflektere?

Hvad gjorde vi så?

Vi afholdte et fagteammøde i ugen op til sommerferien. Der var afsat 60 min. Det var ikke særlig lang tid, men i en presset uge var det bedre end ingenting. Der var to punkter på dagsordenen.

Hvorfor får 30% af alle afgangselever i Danmark fejl i subtraktionsstykket i færdighedsprøven fra 2019?

Hvorfor får 31% af alle afgangselever i Danmark fejl i divisionsstykket i færdighedsprøven fra 2019?

Fagteamet blev introduceret for den nedenstående tabel, som er klippet fra prøvevejledningen. Flere var overrasket over hvor mange elever der fejlede og hvor mange forskellige fejlsvar der var til hver opgave. I fællesskab skulle vi afkode regneprocessen til hvert fejlsvar og efterfølgende snakke om hvorfor eleverne får de forkerte svar. Kunne vi udlede og lære noget af det?

Eleverne fejler i algoritmen og mangler talforståelse

Hurtigt blev vi enige om at talforståelsen nok ikke var helt på plads når eleverne får 7021:7 til at give 103 eller 13. Mange elever må se tallene som enkelte cifre og ikke som et helt tal med 1’ere, 10’ere osv. Det gør i mange tilfælde, at de ikke er kritiske over for resultatet. Hvordan kan vi komme disse ”overdrevet” fejlsvar til livs? Vi vurderede, at eleverne kunne lave et overslag på regnestykket, da det ville give dem et godt udgangspunkt. Eksempelvis giver 7021:7 i hvert fald 1000 plus lidt ekstra og man vil allerede her være godt på vej.

Tabellen og vores afkodningen af fejlsvarene viste, at proceduren til de forskellige algoritmer simpelthen er for svær at forstå og huske. For mange elever går derfor galt i algoritmerne og ender med et forkert resultat. Hvis vi vil have elever med god talforståelse, bliver vi nødt til at lære vores elever at ændre på regnestykket eller nedbryde det, så det bliver lettere at regne. Det kalder på regnestrategier. De skal kunne skifte mellem flere strategier, alt efter hvilket regnestykke de bliver præsenteret for. De skal se på tallene og her tage stilling til hvilken strategi der er mest hensigtsmæssigt at bruge.

Fagteamet bød ind med forskellige strategier og måder at tænke på. For nogen var det helt nye måder, mens andre havde lidt erfaringer med regnestrategier.

Hvad så næste gang?

I fællesskab blev vi klogere, men vi vidste også godt, at vi ikke nåede i mål på dette møde. For hvordan får vi det introduceret for vores elever og hvordan bliver man som lærer klar til at undervise i regnestrategier?

Derfor er dagsordenen allerede klar til næste fagteamsmøde, som lægger i starten af august. Jeg har selvfølgelig en idé til hvordan det kan gøres, men når man løfter i flok så bliver det bedre.

Dette er blot en måde at gøre det på. Måske I har en bedre idé. 

God sommer og god opsart. 

Vh

Micky Lindharth

Hvis man vil læse mere omkring regnestrategier kan man besøge min blog her: 

https://www.folkeskolen.dk/brugere/1841953/micky-boegvad-lindharth

Ellers er man velkommen til at skrive en mail på Micky_Lindharth@hotmail.com