”Matematik handler kun om regler, formler og udenadslære….”

Alt for mange elever opfatter matematik som et fag, hvor der i undervisningssammenhæng er et meget stort fokus på regler, formler og udenadslære. En hurtig googlesøgning på ”matematik” i billeder understøtter også den opfattelse. Disse elever opfatter matematik som et fag med fokus på procedure og facit, hvilket også gør, at mange af disse elever ikke bryder sig om matematik. Især de elever, som har faglige udfordringer i matematik. Ofte er det også dem, som højst sandsynligt mangler forståelsen.

Men hvorfor har de den opfattelse? Hvor kommer den fra? Er fokus på dette i undervisningen? Ja, det er der måske - desværre..

Læseplanen

Hvis man læser den nye læseplan for matematik vil man se, at fokus nu tydeligt er rettet mod forståelsen og dialogen. Derfor er det vigtigt, at vi i undervisningen også skifter retning. Vi skal væk fra at være procedure-og facitorienteret til at være mere proces- og forståelsesorienteret. Det kan vi gøre ved at bruge mere tid på dialogen og processen i matematik. I dialogen kan man som lærer opdage, hvilken forståelse eleverne har, men samtidig skal dialogen ses som et værktøj, der kan gøre eleverne dygtigere.

Fokus på forståelse og proces

Hvis dialogen skal fylde mere i undervisningen, så kræver det selvfølgelig, at der er noget at snakke om. Heldigvis er der masser at snakke om, og det bedste er, at det ikke behøver være om resultatet. I stedet kan vi snakke om processen i en opgave. For i processen kan forståelsen gemme sig. Man kan fx sætte fokus på dialogen i indskolingen og mellemtrinnet ved at snakke om spejlinger, drejninger, mønstre, talrækker eller regnestykker, hvor der skal indsættes regnetegn. Dialogen kan også være omkring en Low Floor High Celling-opgave, som har flere svarmuligheder på forskellige niveauer. I de lidt ældre klasser kan dialogen være om funktioner, figurrækker eller egenskaber ved forskellige polygoner mv.

Snakke i det små

Hvis vi gerne vil have flere elever til at snakke matematik, så bliver vi nødt til at mindske mængden af snak i plenum. Frygten for at fejle eller sige noget forkert gør, at mange elever ikke rækker hånden op. Derfor synes jeg, at grupper á 2-4 elever er vejen frem. På den måde sikrer vi, at flere er i snak samtidig men også, at man som elev ikke bliver udstillet foran hele klassen. Som lærer kan man besøge grupperne for at lytte, deltage i deres dialog og stille dem uddybende spørgsmål. De kan optage eller filme deres argumenter eller forståelse og senere bruge dem som et form for opslagsværk osv.

Fokus på forståelsen

Når nu rigtig mange elever opfatter matematik som et fag styret af regler, procedure og udenadslære, så er det måske på tide, at vi sætter matematikken fri. Fri for procedureorienteret standard algoritmer og i stedet åbne op for flere fleksible tilgange allerede i de mindste klasser og sætter fokus på forståelsen. Da jeg startede med at undervise i regnestrategier i 2. klasse, begyndte mine elever naturligt at snakke om deres valg af strategier. Der dukkede derfor samtaler op, som jeg ikke havde hørt før. Før var der en fast procedure, som alle kendte til, og derfor var der ikke noget at snakke om - det var jo bare sådan man gjorde. Lige pludselig var der mange forskellige løsningsmåder til samme opgave samtidig med, at fokus på procedure og regler var væk.

Så sæt gang i snakken og lad os have fokus på (tal)forståelsen frem for facit.

De bedste hilsner

Micky Lindharth