Kom nu - Gæt hvad jeg tænker

I starten af marts var der online læringsfestival. Jeg deltog i fagdaten ”Motivation - hvad kan vi gøre i matematikundervisningen”, som blev faciliteret af Rikke Teglskov og Bo Kristensen. Under fagdaten debatterede vi, hvordan vi som lærere kan motivere eleverne til at være aktive i timerne, og hvilken betydning lærerens spørgsmål kan have i den forbindelse.

Ofte forsøger vi at afdække elevernes forståelse ved at stille spørgsmål. Samme metode bruges ofte også som et forsøg på at gøre eleverne aktive deltagere i timerne. ”Hvad giver 7x14?” og ”Hvilken figur er det her”. Udfordringen er bare at rigtig mange elever opfatter disse spørgsmålene som en ”test”- Gæt hvad læreren tænker. De elever, som ikke kan svare prompte vil måske føle sig dårlige. På den måde kan matematik blive til en konkurrence og svaret en indikator for hvor intelligent man er. Dette gør sig primært gældende hvis spørgsmålene er lukket. Et lukket spørgsmål er kendetegnet ved at være styret at lærernes tankegang og ved, at der ofte kun kan svares ja, nej eller et bestemt facit. Denne spørgsmålstype giver ikke eleverne mulighed for at uddybe og tydeliggøre deres forståelse. Det kan derfor være svært for læreren at afkode elevernes forståelse, ved hjælp af lukkede spørgsmål. Både fordi, at flere elever holder sig tilbage, men også fordi at svaret ikke giver et indblik i de ræsonnementer eller tankegange eleven har. 

Hvilke spørgsmål kan man stille?

Det kan være svært at stille de rigtige spørgsmål. Til en start kan man forsøge at stille spørgsmål, som ikke handler om et bestemt facit. Man kan i stedet stille spørgsmål til deres arbejdsproces, valg af strategi og deres forståelse. I stedet for at spørge ”Hvilken figur er det her?” så kan man spørge ”Hvad kan I fortælle om denne figur?” og ”Hvordan kom du frem til det?”. I stedet for at spørger ”Hvad giver 7x14?” så kan man spørge ”Hvordan kan man regne 7x14?” og ”Hvorfor valgte du at gøre det på den måde?”. Det giver eleverne mulighed for at vise, at de har forskellige ræsonnementer og tankegange. De gode spørgsmål er dem, som får eleven til at reflekterer, forklare og argumentere for sin tankegang.

Derfor skal dialogen skal styrkes

Hvis man gerne vil ændre klasserummet fra et enstemmigt klasserum til et flerstemmigt klasserum, så spiller dialogen naturligt nok en altafgørende rolle. For at eleven tør at være en del af dialogen, så kræver det, at eleverne har en høj mestringsforventning – altså at eleverne føler sig kompetente til at kunne svare eller forsøge at svare på spørgsmålet. Det er desværre ikke alle, som har en høj mestringsforventning. Derfor kan man forsøge at give eleverne lidt rygdækning ved at dele dem ud i små grupper. Her skal der være tid til at få en fælles forståelse eller et fælles svar på spørgsmålet. Ud over at eleverne kan bruge hinanden som en ressource, så gør det også, at flere tør svare og det bliver mere legitimt at svare forkert - ”vi er flere som har samme forståelse”.

Dialog og procesorienteret model

For at hjælpe lidt på vej kan man følge denne model i gruppearbejde. Modellen er med til at sikre fokus på dialogen, fælles forståelse og vidensdeling. Læreren er velkommen til at guide og støtte eleverne i alle faser, da refleksion ikke altid kommer af sig selv. Jeg har i modellen taget udgangspunkt i en opgave/regnestykke.

1. Analyse og valg af strategi.

Her arbejder eleven alene eller i par. Pointen med denne fase er, at eleven skal analysere opgaven og vælger en eller flere strategier til at løse opgaven.

2. Dialog om strategier og respons.

Eleven eller eleverne går nu i en større gruppe på ca. fire elever. Her præsenteres deres valg af strategi og efterfølgende gives der respons på strategierne. Hvis der i dialogen fremkommer nye strategier, bliver eleverne i denne faser. Hvis der ikke er flere nye strategier, forsætter man til 3. fase. Denne fase er med til at nuancere og kvalificere elevernes forståelse samtidig med, at eleven kan opnå rygdækning for deres forståelse.

3. Fremlæggelse og vidensdeling

Her er man fælles på klassen. Strategierne fremlægges for klassen og der gives respons her på.

4. Afprøvning af nye strategier.

Eleverne arbejder her alene eller i par. Her afprøves de nye strategier.

Denne proces kan sagtens bruges til andre spørgsmål fx ”Hvad kan I fortælle om denne figur?” .

Men hvordan planlægger man det?

Der er ingen tvivl om, at denne form for undervisning kræver enormt meget af eleverne, men også af læreren. Når undervisningen ændres henimod et flerstemmigt klasserum, hvor dialog og elevernes forståelse kommer i fokus, er man som lærer ikke længere den direkte styrende. Derfor vil undervisningen nogle gange tager en uventet drejning. Det kræver derfor, at man som lærer har et fagligt overskud og et godt overblik, så man kan samle trådene og navigere rundt i elevernes forståelser.

Spørgsmål til egen refleksion

Jeg prøver ofte at stiller mig selv følgende spørgsmål, når jeg planlægger min undervisning:

Hvilke spørgsmål kan skabe en dialog eller et svar, der tydeliggør elevens forståelse?

Hvilke spørgsmål kan skabe refleksion og læring?

Hvad skal der til for at kvalificere elevens svar og give eleven troen på egne evner?

PS: Modellen er vedhæftet i bunden

Med venlig hilsen

Micky Lindharth