Micky Lindharth
Blog
Nu sker der noget!!!
Rigtig mange elever kommer i de næste par uger tilbage på skolen - hvilket bliver rigtig dejligt. Hvad har vi fokus på?
Rigtig mange matematiklærere har i onlineundervisningen undervist på en anderledes måde - måske i form af mere inddragelse af IT, anderledes undersøgende opgaver i og udenfor hjemme kombineret med diverse opgavetyper osv. Det har helt sikkert været rigtig god undervisning, hvor vi som lærere igen har bevist, hvor dygtige og omstillingsparate vi er. Vi har lagt fokus på de dele af matematikken som vi ved eleverne og os kan lykkedes med, når undervisningen foregår gennem en skærm. Samtidig med det har vi forsøgt at holde humøret oppe og lave tiltag for fællesskabet i klassen - noget af en opgave.
Nu står vi i den situation, at vi får eleverne tilbage på skolen hver anden uge. For nogen betyder det, at der sker et skift i den måde vi underviser på - fokus flytter sig måske lidt. Det er naturligt, at der skal være et større fokus på fællesskabet. Et større fokus på det sociale, hvor eleverne måske lige skal finde hinanden og lære at gå i skole igen.
Når vi er landet i dét og lige får kigget ned i vores undervisningsplaner/forløb - som nok er blevet ændret 1000 gange - så er der nogle kompetencer, som måske ikke har fået så meget opmærksomhed under hjemmeundervisningen. Det kunne være kompetencerne inden for kommunikation fx mundtlighed. Det kunne også være kompetencerne inden for ræsonnement og tankegang. Er der noget vi kan optimere? Noget vi skal have fulgt op på?
Jeg synes det kunne være spændende at høre hvilke kompetencer I har fokus på og hvordan I griber det an, når vi har alle elever samlet på skolen hver anden uge. Så udover det sociale, hvad gør I så med matematikken?
Vh Micky Lindharth