Mindre skærm, men færre midler til bøger … Det hænger ikke sammen!

På den nyligt afholdte kongres i Danmarks Lærerforening, italesatte formand Gordon Ørskov Madsen problemet med de massive besparelser på folkeskoleområdet, mange oplever ude i kommunerne i denne tid. Disse har store konsekvenser for både skoler, lærere og i sidste ende selvfølgelig også for kvaliteten af elevernes læring.

På skolerne er ansigtet på besparelserne mange:

· Man sparer måske en afdelingsleder væk

· Der er færre ressourcer til vedligeholdelse og udvikling af det fysiske læringsmiljø

· Færre kurser og mindre efter/videreuddannelse til lærerne

· Færre – eller slet ingen – timer til skolens vejledere – her iblandt mange PLC-ere

· Og ikke mindst færre midler til indkøb af undervisnings– og læremidler.

Samtidig har der hen over sommeren verseret en debat i medierne om mindre skærmtid i skolen, hvor signalet fra Christiansborg ikke har været til at tage fejl af: Det digitale skal fylde langt mindre i undervisningen og der skal gives mere plads til bøger og analoge læremidler. Derfor undrer det meget, at der i finanslovsudspillet fra regeringen lægges op til at der skal spares massivt på landets CFUer. Frem mod 2027 skal CFU ifølge udspillet skære knap 42 millioner kroner i deres budget.

Statistisk set låner hver elev i den danske folkeskole to analoge og to digitale romaner om året; dertil kommer lydbøger, materialekasser, film og tv, som lærerne bruger i deres undervisning. Der er ingen tvivl om at det vil få stor – negativ! - betydning for de enkelte skolers indkøb af materialer, hvis ikke de fortsat kan låne gratis hos CFU. Det vil blive dyrt for den enkelte skole selv at indkøbe tilsvarende materialer, og mange skoler er i forvejen presset på økonomien, hvilket allerede går hårdt ud over indkøbet af læremidler og bøger til børnenes fritidslæsning.

En så voldsom besparelse på CFUerne som den, regeringen lægger op til, vil få store konsekvenser for skolerne og lærerne, og deres mulighed for at tilrettelægge en motiverende og varieret undervisning, der sikrer mest mulig kvalitet og fagligt udbytte for eleverne. Det giver derfor ingen mening at tale for, at bøgerne og de analoge læremidler igen skal spille en mere central rolle på skolerne, og samtidig beskære CFUernes budgetter, så udvalget af bøger falder over de næste år.

Til gengæld har børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye på det seneste fremkommet med en spændende vision om den praktiske skole, som går ud på at indrette og organisere fremtidens skole, der med forskellige greb kan øge elevernes motivation og give bedre mulighed for alle – også de knap så bogligt stærke – elevers aktive deltagelse i undervisningen.

En bedre balance mellem teoretisk og praktisk undervisning i skolen er en samtale, der har brug for at blive løftet af os alle.

I PLCF hilser vi intentionerne om at luge ud i skolereformens læringsmål velkommen, og ser frem til at bidrage ind i samtalen om skoleudvikling, hvor det praktiske forhåbentlig ikke kun skal forstås i en snæver håndværksmæssig forstand, men også med fornyet fokus på de kreative og musiske fag samt de undersøgende og innovative undervisningsmetoder. 

Vi har høje forventninger til et kommende samarbejde, og ser frem til at byde positivt og konstruktivt ind i samtalen om fremtidens folkeskole.