Det bliver et ’Nej tak’ herfra til arbejdstidsaftalen

Jeg kan bare ikke stemme ja.

KL har åbenbart nægtet at gå med til nogle af de krav, der betyder allermest for lærerne som fx loft over undervisningstal og minimumstal på forberedelsen. De har også nægtet, at vi på nogen måde kunne få ret til efteruddannelse. Faktisk kan jeg ikke rigtig se, at KL overhovedet har givet nogen som helst indrømmelser. Jeg ved, at vores forhandlere har kæmpet bravt for os, men KL har siddet i en alt for magelig forhandlingsposition, og de har bare sagt nej til alle vores krav.

ABC og GØM taler meget om tillid mellem parterne, men jeg kan ikke få øje på tillid fra KL’s side.

Så længe der ikke postes de penge i folkeskolen, som svarer til de forventninger, der er, så vil en aftale uden værn være med til at blåstemple skamridningen af lærerne.

ABC og GØM nævner flere gange, at lærerne skal være med inde over alle beslutningerne, men hvornår skal vi da få tid til det? Vi kan da godt sætte halve og hele dage af til det, men det vil bare betyde, at vi får endnu mindre tid til at løse kerneopgaven, som er undervisning af vores elever og de opgaver, der knytter sig dertil. Det vil ikke få presset til at blive mindre.

Jeg synes, det er godt med tillid og samarbejde, og hvis der havde været nogle garantier eller mindstemålstal fra KL’s side, så havde jeg godt kunne stemme ja til en aftale, der var mere fluffy end sædvanligt. Men den fremlagte aftale er blot hensigtserklæringer (og varm luft).

Jeg kan frygte for klimaet på skolen, når vi skal sidde og slås om smulerne. Hvordan skal vi nogensinde kunne blive enige om, hvor meget tid klasselæreren skal have, når der også skal være tid til inklusionslæreren og PLC – foruden alle de mange mange andre ting, der skal være tid til?

Er det flertallet, der skal bestemme? Er det dem, der råber højest? Er det dem, der kan sidde til flest sene møder?

Skal vi nu til at diskutere, om den ene eller den anden skal have mest tid til deres forberedelse, for ’idræt kræver da ikke så meget tid at forberede’ eller ’du har jo været lærer så længe, så du kan godt forberede dig lidt hurtigere’?

Jeg synes efterhånden også, jeg har mødt både skoleledere og tillidsfolk som ikke var de bedste til overblik og til at regne tallene sammen. Og jeg kan være bekymret for, at de får lavet halvdårlige aftaler, fordi de så gerne vil have løst alle opgaverne. ’Hovsa, vi havde lige glemt denne opgave, kan du ikke lige klare den. Du er så dygtig.’ I sidste ende har ledelsen ret til at bestemme, og hvad betyder det? Hvis der var en mulighed for at nedlægge veto, så kunne det være, man kunne have lidt mere tillid til aftalen.

Hvis vi stemmer denne aftale igennem, hvordan kan vi så forbedre den ved næste forhandling? Når der ikke er nogen tal i aftalen, hvordan skal vi så stille nye krav op med forbedringer?

Efter et Covid19 ramt forår hvor så mange roste lærerne for hurtigt at omstille sig først til digital undervisning og siden til undervisning udendørs, burde vi have chancen for at få et ordentligt resultat. Forældrene fandt ud af, at det måske ikke var helt så nemt det der med at undervise, så mange af dem ser nok gerne, at lærerne får ordentlige arbejdsforhold.

Jeg ville som nævnt gerne kunne stemme ja, men det kan jeg ikke. Hvis denne aftale bliver stemt igennem, er det begyndelsen til enden for det offentlige arbejdsmarked. Jeg kan godt forstå, at flere andre offentligt ansatte er bekymrede for, om vi går ad denne vej. For så vil de blive presset ned ad den samme vej, næste gang de skal forhandle. Også af den grund har jeg det bedst i maven, når jeg får stemt NEJ!

Jeg håber, vi er mange, der stemmer nej, så KL kan se, at de bliver nødt til at komme ind i kampen og tilbyde os noget af det, vi gerne vil have.