Hvordan er børne- og ungdomslitteraturens vilkår i folkeskolen anno 2018? Eller Hvilken børne- og ungdomslitteratur møder dagens skolebørn?

Inden jeg vil beskrive nærmere, hvad mine formodninger går ud på, vil jeg nævne hvilke præmisser, jeg lægger til grund for dem. Jeg er dels af den overbevisning, at god litteratur er med til at lære os at sætte os i andre menneskers sted. Man kan sige, at god litteratur træner vores empatiske muskel. Jeg mener også, at god litteratur gør vores verden større, når vi får indre billeder på, hvordan andre mennesker lever deres liv. Den kan også give os trøst og håb, når vi i litteraturen møder andre, der har det svært, og som alligevel finder deres vej til et bedre liv.

Jeg ved, at der er stor forskel på, om og hvor meget der læses i elevernes hjem, så derfor er det vigtigt, at eleverne møder god litteratur i skolen. Jeg er også af den overbevisning, at eleverne generelt set har større chance for at møde den nyeste børne- og ungdomslitteratur i skolen end hjemme, hvilket skyldes, at forældre og bedsteforældre, når de køber eller låner bøger til deres børn/børnebørn, ofte vil være tilbøjelige til at vælge børnelitteratur, de selv kender, og som derfor har en del år på bagen. Og selvom der findes masser af god børnelitteratur med nogle år på bagen, har børnene godt af også at blive præsenteret for den nyeste litteratur, som spejler verden, som de kender den.

Og så til mine formodninger…

Når der til sådan et arrangement som statusseminaret kun deltager et sted mellem en syvendedel og en ottendedel lærere/PLC’ere, tror jeg, det hænger sammen med, at skoleledelserne slet ikke prioriterer børnelitteraturen. Skoleledelserne har fokus på folkeskolereformen og de nye elementer dér, hvilket på mange måder er forståeligt, men her skal vi passe på ikke at smide barnet ud med badevandet. Alle er jo enige om, at læsning er en vigtig brik i elevernes læring, men man tænker nok ikke på, at børne- og ungdomslitteratur er et område i konstant udvikling, som det også kræver ressourcer at følge med i. For år tilbage havde mange dansklærere mulighed for at komme på kurser, hvori indgik den nye børne- og ungdomslitteratur, og skolebibliotekarerne, som vi hed dengang, holdt netværksmøder med materialevalg på dagsordenen. Efter reformens indtog og lov 409, som har sat forberedelsen under pres, er det nok ikke læsning af den nye børne- og ungdomslitteratur, der bruges kostbare timer på, hverken for dansklæreren eller for PLC’eren. Og det er heller ikke kurser/konferencer om børne- og ungdomslitteratur, der prioriteres i det pressede budget på skolerne.

Hvis ikke lærerne og PLC’erne har mulighed for at læse den nye børne- og ungdomslitteratur, og de ikke har mulighed for at deltage i et statusseminar eller lignende, så de kan få faglige input, er der stor fare for, at eleverne kun vil møde litteratur med år på bagen, hvilket igen vil betyde, at eleverne ikke vil kunne spejle deres hverdag i litteraturen. Dermed er der risiko for, at eleverne vil føle en afstand til litteraturen, der måske kan påvirke deres læselyst i negativ retning.

En anden og mindst lige så nedslående følge kunne være, at den tidligere nævnte empatiske muskel ikke bliver trænet i tilstrækkelig grad, og vi derved vil kunne se flere sager som denne uges store sag i medierne om deling af en privat film, den såkaldte Umbrella-sag, der ud over at afsløre de unges manglende kendskab til lovens bogstav også kunne tyde på en manglende træning af empatimusklen, hvilket på langt sig kunne have betydning for sammenhængskraften i landet.

Jeg er godt klar over, at jeg sætter tingene på spidsen, men jeg vil til gengæld pege på en mulig vej at gå. Hvis man på hver skole prioriterer, at PLC får mulighed for at følge med i den nye børne- og ungdomslitteratur, kan PLC vejlede dansklærerne i, hvilke billedbøger, hvilke børnebøger, hvilke ungdomsbøger, hvilke tegneserier og hvilke let-læste bøger, der vil egne sig at inddrage i undervisningen, så eleverne møder den bedste litteratur i skolen. Det vil vi alle være bedst tjent med.

PS Illustrationen er Lilian Brøggers fra udstillingskataloget Into the Wind!. I forbindelse med statusseminaret var vi til åbningen af udstillingen på BIBLIOTEKET på Rentemestervej. Udstillingen er åben til torsdag den 8. februar.