Nationale test igen igen

For det første så har den manglende finansiering af reformen betydet, at lærerne måtte betale med flere ugentlige lektioner, hvilket betyder mindre tid til forberedelse af flere lektioner. Det højner selvsagt ikke undervisningens kvalitet. Blandt andet bliver det svært at nå at tilrettelægge undervisningen, så den passer til den enkelte elev.

(En del af reformen var at ændre sproget omkring det, der foregik i skolen. Fokus skiftede fra undervisning (læreren) til læring (eleven). På den måde behøvede man ikke at tale om, at undervisningens kvalitet naturligt ville falde, når der ville mangle tid til at forberede den).

For det andet blev man så optaget af elevens læringsudbytte og testresultater, at det blev en meget teknisk undervisning, som fokuserede på afkodning og læseforståelse, men ikke på læseoplevelsen. Det profiterer de færreste elever af. Hvis man hele tiden måles og vejes, er det ikke lysten, der driver værket, men ydre motivation, som sjældent holder så længe på områder, man ikke selv har valgt. Hvis man derimod selv har valgt området, man måles på, kan man til gengæld godt sparke r.. ved at blive målt og vejet. Det ser vi hos vores dygtige sportsfolk eller kunstnere. Når læsning bliver til pligt i stedet for at være lystfuldt, så læser man mindre, og man får dermed ikke trænet sin læsning, som er det allervigtigste for at blive en god læser.

For det tredje har besparelser siden reformens indtog mange steder betydet, at man ikke har haft råd til at købe nye bøger. Slidte og udtjente bøger er nok ikke det, der bedst appellerer til de unge læsere.

For det fjerde har der mange steder også været sparet på PLC-vejledernes tid til at vejlede eleverne i forhold til deres fritidslæsning, og hvis eleverne låner bøger, der ikke passer til deres niveau, kan de hurtigt miste lysten til at låne flere. Det er essentielt, at vejlederne har tid til den opgave, der oven i købet er beskrevet i Folkeskolelovens §19 stk. 2. Hvis vejlederen møder eleverne hver uge, bliver det nemmere at finde de helt rigtige bøger til hver enkelt elev.

For det femte så har det været svært for forældrene at booste læselysten, når de er blevet grundigt instrueret i, at deres barn SKAL læse 15 minutter om dagen. Det har i mange små hjem medført konflikter, som igen har fået nogle til at opgive den tvangsprægede læsning. Hvis det lykkes forældrene at gøre læsning hjemme til en rar aktivitet, er der langt større chance for, at der holdes ved, så der giver resultater.

For det sjette så har der siden 2012 været fokus på inklusion i folkeskolen. Det er for mange børn meningsfuldt at blive inkluderet, men det kræver resurser at skabe et læringsmiljø, der kan inkludere alle. Undersøgelser har siden vist, at resurserne ikke fulgte med børnene, og det går ud over alle børnene. Det giver i mange klasser en uro, der ikke er befordrende for fordybelsen og dermed for læsningen.

Jeg kunne sikkert blive ved en tid endnu med at remse årsager op til de manglende positive resultater i de nationale test i læsning, men jeg vil hellere kigge på, hvad vi kan gøre.

Sørg for at lærerne har ordentlig tid til at forberede deres undervisning!

Hav fokus på læselysten. Sørg for at alle elever får positive oplevelser med læsningen. I den forbindelse kan forfatterbesøg give mange elever en fornyet motivation til læsningen.

Hold bogbestanden ved lige. Der udgives så meget virkelig god børne- og ungdomslitteratur i Danmark, så køb det og vis det frem, så eleverne får lyst til at få fingre i det. Kassér de udtjente bøger. Det er svært at finde godbidderne, hvis der er for meget ragelse på hylderne.

Sørg for, at PLC-vejlederen er uddannet, at hen har tid til vejledningen og tid til at holde sig ajour med de nye udgivelser.

Hjælp forældrene! Tag læselyst op på et forældremøde, og lade forældrene give hinanden gode idéer til at skabe hyggelige læsestunder hjemme. Præsentér forældrene for de muligheder, eleverne har for at læse digitalt. Det vil hjælpe de forældre, der fx ikke selv kan læse højt.

Sørg for ordentlige rammer, så hver enkelt elev kan være der uden at gøre vold på sig selv.

Her er løsninger til både regering, KL, de enkelte kommuner, den enkelte skoleleder og til lærerne. Hvis alle løfter i flok, skal vi nok få boostet læselysten og dermed læsningen. Og udover de allerede nævnte forslag, så vil BUVMs læseindsats forhåbentlig give nogle erfaringer rundt omkring i kommuner og på skoler, som er værd at dele, så alle kan få gavn af dem.