Status for Literacy 2019 – i en subjektiv udlægning

Det var et tæt program, der blev fyret op under i morges, med ikke mindre end syv spændende oplæg med forskellige perspektiver på læsning og litteratur anno 2019.

Nu er jeg ikke litterat, så jeg bliver oftest mest optaget af de oplæg, der er tæt på min praksis. Det betød i dag, at jeg blev meget optaget af Anna Skyggebjergs oplæg Læselyst og litteraturundervisning, både fordi det var tæt på praksis, og fordi det rammer ned i mit fokusområde i år på PLC, nemlig læselyst. Vi hørte bl.a. fra PIRLS 2016, at læseglæden hos de danske elever er lavest blandt de deltagende lande, og jeg kan godt frygte, at vores undervisning er med til at få eleverne til at miste læselysten (eller slet ikke opnå den). Tidligere undersøgelser har fx vist, at mange dansklærere holder fast i den samme litteratur i undervisningen, som de kender på forhånd. Jeg synes ellers, at der udgives utrolig meget god børne- og ungdomslitteratur i Danmark, men det er svært for den enkelte dansklærer at følge med i udgivelserne med den meget sparsomme forberedelsestid, de fleste har. Derfor må PLC være med til at vejlede om den nyere litteratur, og i hvilken grad den egner sig i undervisningen.

Det er dog ikke nok at bruge nyere litteratur i undervisningen. Undervisningen skal også udvikle sig og inddrage elevernes perspektiv meget mere, end den traditionelle litteraturundervisning gør.

Anna Skyggebjerg foreslog fire temaer i litteraturundervisningen, som måske i højere grad kunne understøtte elevernes læselyst. Det var sanselighed, kontekstorientering, omverdensrelevans og problembasering.

Sanselighed kan opnås ved fx at opleve litteraturen gennem medskabelse ved brug af æstetisk refleksion. Det kan ske på mange forskellige måder, men det er vigtigt at give eleverne rammer for at udtrykke sig om litteraturen og mulighed for at udvikle et sprog for deres oplevelse.

Kontekstorientering kan opnås gennem at inddrage steder eller personer af betydning for værkets tilblivelse eller handling. Man kan fx besøge en rideskole, hvis der indgår en sådan i værket, så eleven selv får en (sanselig) erfaring at trække på i forståelsen af værket.

Omverdensrelevans opnås ved at vælge tekster, der omhandler emner, som eleverne er optagede af, fordi de fylder i samtiden. Et oplagt eksempel her og nu kunne være litteratur, hvor klimaet har en betydning for værkets handling.

Problembasering kan opnås ved at søge efter tekstens appel og tolkningsmæssige problem. Hvad siger teksten den enkelte elev?

Når PLC skal være med til vejlede ved at udpege nyere litteratur, som er egnet til at understøtte læselysten, er det nogle fine pejlemærker at kigge efter, og jeg håber, at vi kan få Anna Skyggebjerg til at udfolde de gode råd i en artikel i LæringsCentret.

Vi hørte også et oplæg om Undersøgende litteraturundervisning fra Anne Kjær fra Ans Skole, som har deltaget i projektet Kvalitet i dansk og matematik, KIDM. Det projekt kan man læse mere om på hjemmesiden (kidm.dk). Endnu er hjemmesiden ikke helt åben, men det vil ske, når rapporten om projektet snart offentliggøres.

Derefter hørte vi om to ph.d-afhandlinger, som også var yderst relevante i forhold til litteraturundervisningen i folkeskolen. Marie Dahl Rasmussen fortalte om Elevers samtaler som vindue til viden om litteraturundervisning, mens Nina Berg Gøttsche fortalte om Elevers svære møde med litterære tekster. Begge disse ph.d-afhandlinger håber jeg også, vi kan læse nærmere om i LæringsCentret på et senere tidspunkt.

Alt i alt var det en meget inspirerende dag, - så inspirerende, at jeg håber, alle dansklærere og PLC’er får mulighed for at stifte nærmere bekendtskab med indholdet gennem artikler, kurser eller andet.