Fokus på børns læsning

Kulturminister Mette Bock har netop offentliggjort, at Kulturministeriet vil bruge kr. 5,6 mill. til en læseindsats målrettet børn, og fra skoleaftalen er undervisningsminister Merete Riisager på vej med kr. 10 mill. til en læseindsats, der skal reducere antallet af svage læsere. Det er godt nyt, at der igen er ved at komme fokus på læsningen, - især at det ikke udelukkende er et fokus på den tekniske del af læsningen, men også på lysten til at læse. Fordi det er læselysten, der får os til at læse mere og i længere tid. Det er især glædeligt med et fokus på læsningen efter en række år, hvor læsningen har haft meget trange kår i skolen, - hvis ikke lige det handlede om den tekniske formåen i forhold til de nationale test i læsning.

Siden folkeskolereformen har der i mange kommuner og på virkelig mange skoler været store besparelser på det pædagogiske læringscenter, hvis vi taler om den del, der handler om udlån af bøger og vejledning i at finde den rigtige bog. Med reformen kom også en ny bekendtgørelse for det pædagogiske læringscenter (herefter PLC). Bekendtgørelsen beskrev en mængde nye opgaver, som PLC skulle tage sig af, og det betød, at man mange steder skiftede fokus fuldstændig til de nye opgaver og glemte eller underprioriterede elevernes adgang til bøger og især til vejledning i at finde den rigtige bog. Åbningstid på PLC med kvalificeret personale med viden om læseudvikling, læselyst og viden om børne- og ungdomslitteraturen blev skåret kraftigt ned til fordel for andre typer af vejledning til især de voksne på skolen.

Som lærer får man en stor identitet gennem det fag, man underviser i, - især det fag man underviser mest i, og den mulighed for at få identitet som skolebibliotekar er forsvundet mange steder. Når man som personale kun skal bruge få timer på at passe en samling af bøger og ikke får mulighed for at formidle bøgerne for eleverne, bliver det også sværere at bruge tid på at holde sig ajour med den nye børne- og ungdomslitteratur i en presset hverdag.

Samtidig var der i nogle kommuner og hos nogle skoleledere et fokus på de nye digitale løsninger i forhold til læsning, så nogle steder fjernede man alle bøgerne, andre steder stoppede indkøbet af ny børnelitteratur, og andre steder igen skar man kraftigt ned på indkøbet, så eleverne ikke mødte den nye børne- og ungdomsbog, men ældre slidte eksemplarer, der ikke appellerede til læsning. Da børn foretrækker at læse bogen i analog form, har det store fokus på at læse digitalt i nogle kommuner helt sikkert også haft en betydning for faldet i læsning hos skolebørn.

Alt i alt er det altså ikke så mærkeligt, at børn læser mindre, men hvad skal løsningen på udfordringen så være?

Jeg synes som nævnt, at det er dejligt, at der atter er fokus på lystlæsningen, og det skal blive spændende at følge de initiativer, der tager sit udspring i de to puljer fra ministerierne, for vi kan og skal helt sikkert finde på nye måder at formidle børne- og ungdomslitteraturen på - også på PLC, men i det lange løb er jeg overbevist om, at vi får mest for pengene ved at sørge for, at der på hver skole er en pæn samling af god afvekslende børne- og ungdomslitteratur, hvoraf også den nyere litteratur skal have plads, at der er åbningstid på PLC med uddannet personale, der ved noget om læseindlæring, om læselyst og om litteratur, der kan vejlede både elever og lærere i at finde den rigtige bog til netop den enkelte elev, og som har tid til at lave lokale aktiviteter for at inspirere til læsningen. Nogle af aktiviteterne kan sagtens være i samarbejde med folkebiblioteket, men det er på skolen, vi har alle eleverne hver dag, så det er skolen, der skal være den store aktør. Alt andet bliver sandsynligvis bare spændende projekter, der er glemt, så snart de er gennemført.

Det er altså kommunen og derefter skolen, der skal prioritere den daglige indsats for at understøtte børnenes læsning, - det kommer vi ikke udenom!