Vi kan ikke undvære Forældreintra

I Folkeskolelovens formål § 1 står der: ’Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene…’ og i §2 stk.3 står der: ’Elever og forældre samarbejder med skolen om at leve op til folkeskolens formål.’ Der lægges altså fra starten vægt på, at det, der sker i skolen, er en sag for både elever, forældre og skole. Der kræver selvfølgelig en vis kommunikation, og da ikke alle forældre kommer på skolen hver dag, så kræver det en form for skriftlig kommunikation. Samtidig er folkeskolen et fællesskabets projekt, og derfor har den enkelte skole brug for at dele informationer til alle forældre på én gang. (Især i en tid hvor der kæmpes for at få kunder i biksen). På samme måde har det pædagogiske personale brug for at dele informationer med alle klassens eller årgangens forældre på én gang. I disse tilfælde er det overordentlig tidsbesparende at kunne skrive ud på en samarbejdsplatform på én gang i forhold til, hvis man skulle skrive i mange kontaktbøger eller ringe mange mennesker op, - og meget nemmere for både afsendere og modtagere af informationerne end at skulle møde op på skolen til fælles information. Der kan være stor forskel på, hvordan den enkelte oplever væsentligheden af disse informationer, men i fællesskabets skole er det den rigtige måde at kommunikere på.

Jævnligt er det også nødvendigt at informere et enkelt hjem eller en mindre gruppe hjem om en episode, der har haft betydning for de implicerede børn. Her er det også tidsbesparende at sende en digital besked til flere, og for mange forældre vil det også være rarere end at blive ringet op, mens man er på arbejde. I alvorlige tilfælde bruges telefonen nok de fleste steder.

Fordelen for forældrene ved den digitale kommunikation er, at de kan læse den, når det passer ind, og de behøver ikke være bekymrede over, om deres børn glemmer at give beskeder videre, som det jævnligt skete med beskeder i kontaktbogen. 

Til gengæld er det væsentligt at drøfte både i skolebestyrelsen og de enkelte klassers forældregrupper, hvordan med derudover vil bruge Forældreintra/Aula. Og det er vigtigt at få drøftet, hvilke forventninger man har til hinanden både mellem skole og forældre og forældrene imellem. Maria Ørskov Akselvolls fund omkring den øgede polarisering af forældrenes deltagelse gennem Forældreintra betyder, at vi ikke længere kan sige ’jo mere, jo bedre’ til informationsniveauet på Forældreintra, - hvilket også vil være en lettelse for mange lærere, der har følt sig presset til at dele mere, end de syntes var nødvendigt for at godt samarbejde. Så i stedet for ’mere’, må vi drøfte ’hvad’.

I samme forbindelse kan man også diskutere, hvor meget hjemmene skal have ansvar for at arbejde med skolerelaterede ting hjemme, hvilket er en større kilde til en presset hverdag end Forældreintra. 

Der har i debatten også været nævnt, at det var hårdt for forældre, der havde mange børn. Til det synes jeg, man må sige, at vi alle har så mange muligheder hver dag, at alt hvad vi foretager os er et tilvalg, og vi kan ikke alt. Vi må alle foretage daglige fravalg, og når man vælger at få mange børn, så vælger man også, at der er mindre tid til en selv. Til gengæld synes jeg, at de digitale platforme prøver at gøre det nemt for netop disse forældre, ved at de kun skal logge på én gang for at få adgang til alle børnenes sider. 

Jeg er af den overbevisning, at føler man sig stresset af Forældreintra, så er der andre steder, der har brug for et eftersyn – hvad enten det er arbejdslivet, ens brug af sociale medier eller et følt pres over at skulle leve det perfekte liv.

Forældreintra eller Aula kan vi ikke undvære.