De sårbare unge - del 2

Foto: Bodie Strain - Flickr

Med de sårbare unge er der oceaner af ting, man kan gøre, men jeg har her forsøgt at samle 5 af de vigtigste punkter, som du gerne skulle kunne sætte kryds ved i forhold til dig selv, når du arbejder med en sårbar ung. I del 1 af ”De sårbare unge” beskæftigede jeg mig med elevens habitus. Her kommer punkt nr. 2, og de følgende 3 punkter kommer de følgende dage.

2. Anerkend den unges udfordringer

Anerkendelse er blevet lidt et ”hurra-ord” disse år, men det er meget basalt for netop disse unge. Jeg skal som lærer anerkende den unges problematikker, før jeg på nogen måde kan nærme mig den altafgørende relationsdannelse.

Nogle elever sidder i en bil, og vil ikke ind. Andre er i reduceret skema - en time dagligt. Andre vil gerne have mor eller far siddende på gangen den første tid. Uanset hvor anderledes de unge opfører sig fra det, vi kender, så må vi gå dem i møde.

Ingen af dem ønsker at genere os med deres adfærd!

Naturligvis kan man miste tålmodigheden som lærer, når man for Gud ved hvilken gang skal slå krøller på sig selv for at få en sårbar elev i spil i et klasserum. Men jeg må som professionel ikke miste min tro på, at elevens udfordring er reel.

Udfordringerne kan sagtens ske at rykke ved vores personlige grænser og tålmodighed, og det er nærliggende at begynde at kigge på, hvordan vi så opretholder professionalisme. Hvordan opretholder vi den anerkendende tilgang, når det bliver svært for os?

Dette sker bl.a. ved supervision, sparring i teamet samt voksen skift. En del af at håndtere ikke robuste børn og unge handler om, at man i sit team deles om de unge, så man ikke går "kold" på projektet og processen, men altid kan møde de unge bedst muligt.

De tre anerkendelsessfærer

For at kunne gribe i anerkendelse lidt mere struktureret, kan man med fordel skæve til Axel Honneths tre anerkendelsessfærer.

Privatsfæren - det at blive mødt med kærlighed - med følelsesmæssig opmærksomhed. Anerkendelse i denne sfære vil resultere i udvikling og vedligeholdelse af selvtillid.

Den retslige sfære - det at blive mødt som et autonomt og respekteret menneske. Anerkendelse i den retslige sfære vil resultere i oplevelsen af ligeværd.

Den solidariske sfære - det at blive værdsat i det sociale fællesskab. At blive værdsat her vil føre til, at den enkelte kan føle sig værdifuld i fællesskabet. Den solidariske sfære har både emotionel og kognitiv art, altså en social solidaritet der anerkender personer som unikke.

Du må og skal som lærer etablere og vedligeholde interesse for eleven uanset om grundsynene er vidt forskellige. En elev samt dennes familie kan sagtens være i uoverensstemmelse med dig og dine værdier, men derfor må du for at kunne undervise og udvikle udvise nysgerrighed, åbenhed samt accept af problemstillingerne for den unge.

Den unge skal i spil med sig selv, sin familie, med dig og med klassen. Endnu en gang må dine præferencer som lærer samt dine værdier træde i baggrunden i mødet med eleven. Du skal rykke dig, for at få eleven til at rykke sig. Det du ser, skal du tage alvorligt, og magter du at anerkende elevens udfordringer fuldt ud, så vil du sandsynligvis blive mødt med taknemmelighed.

Læs også:

https://www.folkeskolen.dk/614523/de-saarbare-unge

https://www.folkeskolen.dk/613773/de-ikke-robuste-boern

https://www.folkeskolen.dk/614654/de-saarbare-unge---del-3

https://www.folkeskolen.dk/614740/de-saarbare-unge---del-4

https://www.folkeskolen.dk/614816/de-saarbare-unge---del-5